S i vilde EU-kovendinger: - Verden har ændret sig

Socialdemokratiet advarede for halvandet år siden om, at danske soldater kan komme under EU's kommando, hvis vi sløjfede forsvarsforbeholdet. Nu kan det ikke ske, siger regeringspartiet

En kæmpe kovending. Anderledes kan man ikke beskrive Trine Bramsen og Socialdemokratiets holdning til EU-forsvarsforbeholdet, hvor Bramsen i 2020 talte med en nej-retorik a la Messerschmidt og Mai Villadsen i dag til i dag, hvor Socialdemokratiet er varme tilhængere af et ja. Men hvis Bramsen sagde nej i 2020, skal hun også sige nej i 2022. Argumenterne for andet holder i hvert fald ikke ifølge politisk kommentator Joachim B. Olsen

Følg Politik

Socialdemokratiet advarede for mindre end halvandet år siden om, at danske soldater kan sendes på missioner hen over hovedet på Folketinget, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

Det var dengang, regeringspartiet gik ind for at bevare forbeholdet.

Nu vil Socialdemokratiet afskaffe forbeholdet, og nu har piben fået en anden lyd: nu kan danske soldater ikke længere blive udsendt mod vores vilje, selvom vi dropper forbeholdet den 1. juni.

Det var partiets daværende forsvarsminister Trine Bramsen, der i en debat på DK4 i december 2020 advarede mod at droppe forbeholdet, fordi det kunne føre til en glidebane i retning af mere magt til EU.

Snedigt spørge-trick kan trylle EU-nej til ja

- Bekymringen er ikke de missioner, der er lige nu i EU. Det er, hvad det kan udvikle sig til på den lange bane, sagde Bramsen dengang til Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

- Og der må jeg bare sige, at vi har set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget, og lige pludselig har vi ikke selv været herrer over de beslutninger, der træffes i Danmark. At det pludselig ikke er os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal sendes hen, sagde hun.

Det fik Jan E. Jørgensen til at fare op:

Mejslet i granit
- Men det er jo lodret forkert. Det er mejslet i granit, at der ikke er andre lande end Danmark, der kan sende vores soldater i krig, sagde EU-ordføreren.

- Lige indtil den dag, hvor tingene har ændret sig, lød det tørt fra Bramsen, der altså stod fast på glidebane-argumentet.

Men det frygter Socialdemokratiet ikke længere, siger partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg, i Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer'.

- Det er det ingen hemmelighed, at vi stod på, at forbeholdene var fundamentet under vores EU-politik. Men med Putins invasion af Ukraine har tingene ændret sig. Så er der argumentet om glidebanen, men jeg køber ikke, at det kommer til at ske.

- Men det var jo det, Trine Bramsen frygtede, der ville ske…?

- Det frygter jeg ikke.

- Så hun tog fejl dengang?

- Hun argumenterer i en ramme, hvor Putin ikke havde angrebet Ukraine. Dertil kommer, at hvis man gør det overstatsligt, så kræver det en folkeafstemning, og der anbefaler vi – i det her helt utænkelige scenarie – et nej, siger den politiske ordfører.

Kan, hvad vi vil
Også udenrigsminister Jeppe Kofod har for få måneder siden argumenteret imod en afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Det skete i Altinget den 2. februar i år.

Kofod skiftede pludselig mening sent søndag aften

Her understregede udenrigsministeren, at 'der ikke er noget i forsvars-forbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Tværtimod', sagde han i februar.

- Christian Rabjerg, kan vi i dag føre præcis den politik, vi gerne vil?

- Nej, der er det jo sådan, at verden ændrer sig den 24. februar, da Putin invaderer Ukraine.

- Så vi kan ikke længere føre den politik, vi vil, på trods af forbeholdet?

- Nej, jeg mener, at den situation har ændret sig. Man kan jo altid føre den politik, man vil, men jeg mener, at verden har ændret sig, fastholder han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+