S-kampagne indeholder 'tragikomisk bommert'

Billede af Thorning og Corydon fra 'styr på økonomien'-plakat stammer fra samråd om milliardhul i statskassen

Socialdemokraterne kunne også have valgt dette billede fra samrådet til deres kampagne... (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)
Socialdemokraterne kunne også have valgt dette billede fra samrådet til deres kampagne... (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)

Et billede fra Socialdemokraternes seneste kampagne, som slår på, at regeringspartiet med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i spidsen har fået ’styr på økonomien’, viser sig at stamme fra et åbent samråd i Folketinget med de to hovedpersoner, der handlede om præcist det modsatte.

Billedet fra plakaten med teksten ’Der er styr på økonomien og vi skal videre’ stammer nemlig fra et åbent samråd i Klimaudvalget i februar sidste år, der omhandlede skandalen i den såkaldte solcellesag.

Se også: Professor om stor S-kampagne: Du manipulerer, Helle

Koster statskassen 1,8 milliarder

Sagen mundede ud i en næse til daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og ventes at komme til at koste den danske statskasse op mod 1,8 mia. kroner inden 2032 pga. et hul i lovgivningen.

V: Tragikomisk

Og det er direkte tragikomisk, at Socialdemokraterne bruger et billede fra netop det samråd til at understrege, at de har styr på økonomien, mener Venstres ordfører for iværksætteri, Jakob Engel-Schmidt, der ikke viger tilbage for at drille regeringspartiet med billedvalget i deres seneste og stort opslåede kampagne.

Se også: Fra syndebuk til posterboy: Blå Bjarne skal fiske stemmer

– Det er vild ironi og amatørisme, at S slår sig op på, at ”der er styr på økonomien” med et billede, der netop er et eksempel på det modsatte, siger Jakob Engel-Schmidt til Ekstra Bladet.

– Den her sag ender med at koste de danske skatteborgere 1,8 mia., så er det da en tragikomisk bommert, at de bruger et billede fra et samråd, der handlede om en minister og en regeringstop, som overhovedet ikke havde styr på det, lyder det fra politikeren.

Se også: Kampen om at få magten efter valget bliver historisk dyr

S: Styr på det

Hos Socialdemokraterne ryster politisk ordfører Maja Panduro imidlertid på hovedet af sin politiske modstander.

– Jeg synes ærlig talt, Jakob Engel-Schmidt burde finde på noget bedre at bruge sin tid på end at kigge billeder fra gamle samråd. Sagen er jo, at vi har styr på økonomien i Danmark. Det er man åbenbart ikke så glade for hos Venstre. Men jeg vil hellere høre Venstres bud på, hvordan vi kommer videre end høre dem tale dansk økonomi ned i et sort hul, siger Maja Panduro til Ekstra Bladet.

Se også: Helles kampagne angrebet fra alle sider: Se svenskernes kritik

1 af 2 Men i stedet valgte de dette til budskabet om, at der er styr på økonomien. Foto: Socialdemokratiet.
2 af 2 Socialdemokraterne kunne også have valgt dette billede fra samrådet til deres kampagne... (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)
258 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere