S: Løkke bør ikke bruge tid på fest og vin

Lars Løkke Rasmussen burde få gang i dialogen med Sverige, mener socialdemokratisk folketingsmedlem

Løkke til vinfest. (Foto: Facebook)
Løkke til vinfest. (Foto: Facebook)

Lars Løkke Rasmussens prioritering af sin tirsdag aften får nu kritik fra det socialdemokratiske folketingsmedlem og udenrigsudvalgsmedlem, Christian Rabjerg Madsen.

Den nyvalgte MF’er mener, at Løkke burde fokusere langt mere på at forbedre dialogen med Sverige end på at tage til fest midt i Danmarks største flygtningekrise i nyere tid.

– Jeg undrer mig ærlig talt over, at han har tid til det med de udfordringer, vi står i i øjeblikket. Det skal være ham vel undt at få et glas vin, men lige i sådan en situation burde han måske prioritere sin tid anderledes end at bruge en hel aften sammen med Fabio, vinsmagning og en række nydelige unge kvinder, siger Christian Rabjerg Madsen.

Se også: Her er Løkkes 'lumre' legekammerat

Se også: Løkke til vinfest midt under Danmarks værste flygtningekrise

Se også: Efter vinfest: Løkke svarede igen i nat

– I stedet for synes jeg, han burde sørge for nogle bedre og mere klare rammer for de politifolk, der arbejder knaldhårdt. Det virker noget kaotisk det, der foregår. Der er ingen politisk styring. Og så er der en forkølet dialog med Sverige. Så vidt jeg ved, har han ikke haft kontakt til den svenske statsminister. Det undrer jeg mig over.

Men Løkke har jo indsat Den Nationale Operative Stab (NOST). Bør han så ikke kunne tage sig et glas vin?

– Som sagt kan statsministeren godt tage et glas vin i ny og næ. Men når han vælger lige sådan en aften, hvor opgaverne tårner sig op, så stiller det spørsgmålstegn ved hans dømmekraft, når vi samtidig kan se, at dialogen med Sverige den er noget forkølet. Landet kunne bruge en statsministder, der med større ildhu kastede sig over de opgaver, der er helt åbenlyse.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. Løkke var  dog vaks ved tasterne natten til i går, da han i en Twitter-udveksling med Ekstra Bladets chefredaktør om vinfesten skrev:

’Vi holder vagten, mens EB sover. Pjat.. Skulle vi ikke lige agere lidt voksne mht beredskab og privatliv?’

Kritikken af Lars Løkke Rasmussen kommer samtidig med, at den svenske statsminister Stefan Löfven torsdag eftermiddag offentligt undrer sig over den danske beslutning om at lade flygtninge rejse . I et interview med SVT lyder det bl.a.:

'Er du overrasket over det danske politis beslutning?

Ja, ikke mindst, eftersom den danske regering har sagt, at de vil følge reglerne. Så er det klart, at det er overraskende, hvis de nu siger, at det vil de ikke gøre.'

132 kommentarer
Vis kommentarer