S og DF presser regeringen: Flere midler til Skat

Skatteministeren varsler drøftelser om at tilføre flere midler til skattevæsenet til efteråret

Karsten Lauritzen er klar til at starte forhandlinger om at tilføje flere midler til Skat. Foto: Jens Dresling
Karsten Lauritzen er klar til at starte forhandlinger om at tilføje flere midler til Skat. Foto: Jens Dresling

Det nødlidende skattevæsen fik i efteråret tilført syv milliarder kroner og 1000 nye medarbejdere.

Men Skats kontrolindsats har behov for flere ressourcer og medarbejdere, mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Folketingets to største partier vil med et forslag i folketingssalen fredag presse regeringen til at indkalde til forhandlinger. Men de sparker en åben dør ind, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V):

- Vi har allerede tilført ganske mange ressourcer og medarbejdere til Skat, og det er min opfattelse, at vi kommer til at gøre mere, hvis der er behov for det - og ja, det er der på en række områder, siger han fra talerstolen.

Sådan fødtes idéen om centralt inddrivelsessystem

Juni 2003: Rigsrevisionens beretning om statens restance-inddrivelse undersøgte, om danskernes gæld til det offentlige blev kradset effektivt ind, og kom frem til, at det var muligt at gøre et bedre.

Man kunne forenkle lovgivningen, samarbejde bedre mellem de fem institutioner, der inddrev penge, og automatisere mere via it.

’Det har ikke været muligt at opgøre produktiviteten på området’ hos f.eks. kommunerne og staten.

Oktober 2003: Regeringens Ø-udvalg med Thor Pedersen (V), Bendt Bendtsen (K) og Svend Erik Hovmand (V) igangsætter analyse af muligheden for en fælles offentlig inddrivelse af danskerne gæld til det offentlige.

Analysen sammenligner en fælles og en opdelt løsning og laves af embedsmænd fra staten. En kontorchef i Finansministeriet sad for bordenden.

Kommunerne var slet ikke repræsenteret, selv om to ud af tre offentligt ansatte til at kradse penge ind var ansat i kommunerne. Samtidig var det kommunernes penge, som mere end halvdelen af alle skyldnere ikke havde betalt.http://jppol-ngalb.rootdom.dk:8080/newsgate/images/SmallCode.png

Januar 2004: Strukturkommissionen kommer med sine anbefalinger til den forestående omkalfatring af det offentlige Danmark.

Men idéen om at centralisere inddrivelsen af danskernes gæld er ikke en af anbefalingerne.

Dog anbefaler et mindretal af kommissionens medlemmer, at man ’overvejer at samle administrationen af andre opgaver, hvor teknikken indebærer stordriftsfordele’.

Marts 2004: Ø-udvalgets analyse er afsluttet, og udvalget vurderer, at en fælles inddrivelse i staten er bedre end en opdelt løsning på fem ud af seks parametre.

De to modellers ’provenu-virkning’ er dog den samme, men der er blandt andet ’omfattende dobbeltarbejde’ ved en opdelt løsning, som flere eksperter ellers har foreslået.

Et nyt it-system til inddrivelse vil ifølge analysen spare 13 mio. kr. om året, skriver embedsmændene, og samlet vil der være en besparelse på 519 mio. kr. om året. Den opdelte løsning, som pantefogeder og KL foreslår, havde givet en besparelse på 393 mio. kr.

April 2004: Regeringens udspil til strukturreform præsenteres af Anders Fogh (V), Lars Løkke (V), Thor Pedersen (V) og Bendt Bendtsen (K) på et pressemøde på Nationalmuseet.

Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles entydigt i staten. Det vil sikre en ensartet skatteadministration af høj kvalitet’, står der i udspillet, som Lars Løkke var hovedarkitekten bag.

Det er første gang, et politisk ønske om at tage inddrivelse fra kommunerne til staten er sat på skrift.

Juni 2004: Strukturreformen vedtages af VK-regeringen og Dansk Folkeparti, som hermed beslutter at flytte inddrivelse fra kommunerne.

’Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Opgaveflytningen sker i løbet af 2005.’

’Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offentlige fordringer. Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende måde.’

August 2004: Kristian Jensen (V) bliver skatteminister efter at have været næstformand i Skatteudvalget siden 2001.

Maj 2005: Lov om inddrivelse vedtages efter et års heftig debat mellem daværende skatteminister Kristian Jensen (V) og en række kommunale aktører. Det sker med det mindst mulige flertal bestående af V, K og DF. Oppositionen protesterer til det sidste.

Selve loven træder i kraft 1. november 2005. Der skal dog gå otte år, før der sættes strøm til det nye it-system EFI. Efter to år slukkes EFI igen, fordi gæld har trukket støv og er blevet forældet, eller systemet har opkrævet for gammel gæld ulovligt.

EFI endte med at koste halvanden milliard kroner og hele inddrivelsesskandalen op mod 14 milliarder kroner.

 

- Men en grundlæggende forudsætning for, at man kan bruge flere penge på skattevæsenet, er jo, at man har pengene.

Udskyder forhandlingerne
Skatteministeren finder det derfor "mest naturligt", at drøftelserne om flere midler til skattevæsenet tages til efteråret.

- Vi tager også gerne drøftelsen løbende, men den store drøftelse skal tages under finanslovsforhandlingerne, siger Karsten Lauritzen.

- Det er der, man har et politisk råderum. Det er der, man laver budgetforbedringer. Det er der, man finder finansiering - og bruger penge.

Mens regeringen dermed bakker op om forslaget fra DF og S, afviser skatteministeren to andre forslag fra Enhedslisten og SF, der blandt andet vil ansætte 1000 flere medarbejdere i Skat.

Se også: Firebande startede skattekaos

Det er ikke til at vide, om det lige er yderligere 1000 medarbejdere, Skat har brug for - eller 800 eller 1200, lyder argumentet.

Regeringens ambition er heller ikke, at skattevæsenet skal have flere medarbejdere. Ambitionen er et effektivt skattevæsen, betoner Karsten Lauritzen:

- Vi skal bruge så få skattekroner som muligt på at drive vores skattevæsen.

- På et eller andet tidspunkt håber jeg da, at vi kan bruge færre penge på skattevæsenet – men det ligger nok mange år ude i fremtiden, siger han.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen