Annonce:
Annonce:

S-politiker indrømmer: - Jeg klaskede hende bagi

Steen Olsen husker ikke selv episoden, men har alligevel valgt at stå frem og undskylde

Sofie Janning roser sin partifælle for at stå frem og tage ansvar i sagen. Foto: Slagelse Kommune
Sofie Janning roser sin partifælle for at stå frem og tage ansvar i sagen. Foto: Slagelse Kommune
Annonce:
Følg Politik

I weekenden stod byrådsmedlem i Slagelse Sofie Janning (S) frem og delte sine erfaringer med upassende oplevelser i politik.

Hun nævnte, at hun sidste år var blevet klasket bagi af en kollega under et møde i byrådet, og så brød helvede løs.

I pressen, på Facebook og i byrådet i Slagelse spekulerede folk i, hvem der mon havde gjort det, men Sofie Janning ville ikke nævne mandens navn.

Nu fortæller partifællen Steen Olsen til Ekstra Bladet, at det var ham:

- Jeg kan ikke huske det, og det er ikke sådan, at jeg klapper folk bagi i tide og utide, men jeg er ikke for stor til at sige undskyld.

'Fuldstændig blank'
Det kan lyde spøjst at undskylde noget, man ikke kan huske, men forklaringen er enkel, fortæller han.

Annonce:

- I sidste uge var der nogle mails frem og tilbage mellem os i byrådet, og der opfordrede jeg Sofie til at fortælle, hvem manden var. Så svarede hun, at det faktisk var mig, der var i centrum, og som havde klasket hende bagi, siger Steen Olsen og tilføjer:

- Der må jeg bare sige, at jeg var fuldstændig blank.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Steen Olsen husker ikke episoden, men har alligevel valgt at stille sig frem. Foto: Slagelse Kommune
Steen Olsen husker ikke episoden, men har alligevel valgt at stille sig frem. Foto: Slagelse Kommune
 

Episoden fandt sted til et udvalgsmøde sidste år, hvor ti personer var samlet om et bord. Da mødet skulle til at begynde, bød udvalgsformand Steen Olsen velkommen og bad alle om at sætte sig ned.

- Og der siger hun, at jeg har klappet hende i bagdelen. Hun har jo selv sagt, at hun ikke opfattede det som sexisme, men at det var nedværdigende, og at hun sagde fra. Jeg kan slet ikke huske det, siger Steen Olsen.

- Der er kun en måde, man kan få det frem på, og det er ved at tale om det. Og jeg er sgu ikke for stor til at sige undskyld.

- Kan der være andre episoder med dig, som du måske har glemt, men som var over grænsen for andre?

Annonce:

- Jeg har sgu aldrig hørt om det før. Jeg er aldrig blevet anklaget for sexchikane, men det interessante er jo, hvornår man overskrider hinandens grænser. Det er en tæske-interessant debat, og jeg har da også talt med min kone og søn om det efterfølgende, fortæller Steen Olsen.

- Hvordan ville du reagere, hvis din kone fortalte, at hun var blevet klasket bagi af en kollega, der bare ville forbi kaffemaskinen?

- Det kommer an på konteksten ... Det har jeg ikke lige forholdt mig til, siger Steen Olsen efter en længere tænkepause.

- Kommer du til at klappe en kollega bagi igen?

- Det tør jeg fandeme ikke.

Upassende
Sofie Janning fortæller, at hun aldrig oplevede klasket bagi som sexchikane.

- Han har ikke lagt noget i det eller gjort det for at krænke eller chikanere mig. Men det var nedværdigende og upassende, og derfor sagde jeg fra, siger Sofie Janning til Ekstra Bladet.

Hun ærgrer sig over, at sagen er endt med at handle om, hvem der gjorde hvad.

- Jeg er pissetræt af, at det er min sag, det handler om, og ikke det generelle billede. Jeg forsøgte at sætte fokus på, at det handler om magt, og at de her herskerteknikker bliver brugt virkelig meget - også i politik.

Røv i bukserne

Annonce:

- Når det er sagt, så er jeg virkelig glad for den måde, Steen Olsen har håndteret det på. Han har røv i bukserne, må man sige.


Steen Olsen fortæller, at han selv underrettede resten af byrådet, efter at han blev bekendt med sin rolle i sagen, og at han derefter delte oplysningerne med pressen.

Og det gjorde hele forskellen for Sofie Janning.

- Der er nogen, der har skrevet, at det må få konsekvenser og har sammenlignet sagen med Morten Østergaard. Men fordi han står frem og tager ansvar og siger 'jeg har lavet en fejl', så er det, jeg mener, han har røv i bukserne. Og det er der grund til at rose, siger Sofie Janning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: