Annonce:
Annonce:

S-politiker kaldte kollega tæve: Flere kvinder har følt sig krænket

Sag om #metoo i Socialdemokratiet vokser: 5-6 kvinder har oplevet grænseoverskridende adfærd, oplyser Socialdemokratiets partisekretær. Han tilbyder nu rådgivning og opfordrer andre krænkede kvinder til at ringe ind med deres oplevelser

Regionrådspolitiker Thomas Hav har undskyldt, men nu efterlyser S-toppen flere ofre for grænseoverskridende adfærd. Foto: Danske Regioner
Regionrådspolitiker Thomas Hav har undskyldt, men nu efterlyser S-toppen flere ofre for grænseoverskridende adfærd. Foto: Danske Regioner
Annonce:
Følg Politik

Efter det januar kom frem, at den socialdemokratiske regionrådspolitiker Thomas Hav har kaldt sin partifælle, Jasmine Søgaard, for 'tæve' og sendt hende flere krænkende beskeder, har Socialdemokratiet fået henvendelser fra andre kvinder, som har oplevet grænseoverskridende adfærd fra den nordjyske politiker.

Det skriver tv2nord.dk.

- Siden januar har der været 5-6 henvendelser fra kvinder, der har oplevet noget upassende og ubehageligt med Thomas Hav, fortæller socialdemokraternes partisekretær Jan Juul Christensen til tv2nord.dk.

Derfor opfordrer han nu til, at andre kvinder - som føler sig krænkede - ringer til Socialdemokraternes partikontor i København eller direkte til Jan Juul Christensen.

Annonce:

- Vi har konstateret – desværre - at det ikke har været en enlig sag. Der er andre, der føler, at de har oplevet en upassende adfærd. Hvis man har behov for at snakke om det, så lytter vi gerne i forhold til de oplevelser, de måtte have haft, siger Jan Juul Christensen.

S-top om #metoo på Messenger: Han var på vej ud

Det er ifølge Jan Juul Christensen ikke kun nordjyske kvinder, som har følt sig forulempet.

- De har ønsket anonymitet. De har henvendt sig, og så har vi taget snakken. Skulle der sidde flere derude, så skal signalet være, at så er man selvfølgelig velkommen til at henvende sig. Det ville vi gøre i enhver sag, ikke kun den specifikke sag. Hvis nogen har oplevet noget upassende enten med ham, eller andre steder, så er vores telefon åben, siger partisekretæren til tv2nord.dk.

Krænkelserne har drejet sig om upassende sprogbrug og altså ikke fysiske overgreb.

Jan Juul Christensen afviser at have hørt om episoder med andre end Thomas Hav.

Som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet og andre medier, har Thomas Hav blandt andet på messenger kaldt en kvinde for 'tæve' og skrevet beskeder med seksuelle undertoner.

Thomas Hav har undskyldt sin krænkende adfærd og er i dag løsgænger i regionsrådet.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Thomas Hav. Men han har ikke svaret på tvstationens henvendelser.

Ekstra Bladet forsøger også at få en kommentar fra Thomas Hav. Men hidtil uden held.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: