S-profil i tosset fodboldraseri: Fascistsvin er og bliver fascistsvin

Peter Hummelgaard så Champions League-finale mellem Liverpool og Real Madrid lørdag aften. Det resulterede i et opsigtsvækkende tweet, hvor han kalder Real Madrids spillere for fascister. - Man skal ikke tweete, når man er fuld og har tårer i øjnene, lyder det fra socialdemokraten

Peter Hummelgaard skejede lørdag aften ud på Twitter under Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool, hvor den spanske klub vandt 3-1 over socialdemokratens yndlingshold.
Peter Hummelgaard skejede lørdag aften ud på Twitter under Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool, hvor den spanske klub vandt 3-1 over socialdemokratens yndlingshold.

'Fascistsvin er og bliver fascistsvin. Åbenbart også på banen!'

Sådan lød det lørdag aften på Twitter fra den socialdemokratiske Liverpool-tilhænger Peter Hummelgaard, da Real Madrid hev sejren hjem over Hummelgaards yndlingshold Liverpool i Champions League-finalen.

Peter Hummelgaard har efterfølgende slettet tweetet.

 

Men den fodboldglade socialdemokrat møder ikke meget opbakning på de sociale medier med sin reference til at Spaniens tidligere diktator, den fascistiske Francisco Franco, der sad på magten fra 1939-1975, holdt med den spanske klub.

Flere af brugerne antager, at Peter Hummelgaard må have været godt beruset, da han skrev et tweet, hvor han tager de uskyldige spanske fodboldspillere til indtægt for fortidens synder.

'Kalder du så Tyskland for nazisvin? Italien for facistsvin? Liverpool-fans var medskyldige i dødsfald på Heysel - skal vi så kalde Liverpool for mordere?', skriver Henning Christensen.

'Når du vågner i morgen kommer du muligvis lidt i tvivl om dette tweet var sådan en rigtig god idé for alvor', lyder det fra brugeren Mikkel Hansen. Til det har Peter Hummelgaard for 12 timer siden skrevet, at Mikkel Hansen skal læse op på Real Madrids historie.

Peter Hummelgaard bekræfter selv sin tilstand i en SMS til Ekstra Bladet:

- Man skal ikke tweete, når man er fuld og har tårer i øjnene. Man skal simpelthen bare lade være. Tror ikke, der er mere at sige end det, skriver han.

Det var formentlig Sergio Ramos' voldsomme frispark på Mohammed Salah, som udløste socialdemokratens vrede:

Fodboldtosse
Det er ikke første gang, at det går galt for socialdemokraternes EU-ordfører, når han skal se fodboldkamp.

Ekstra Bladet afslørede tilbage i marts 2017, at den lavprishadende Peter Hummelgaard var fløjet til Rumænien for at se Danmark spille landskamp - med 'Østeuropas svar på Ryanair', det ungarnske discountselskab WizzAir.

Det var et billede på EU-ordførerens Instagram-profil, der illustrerede, hvordan han poserede i højt humør og med armen i vejret foran et WizzAir fly. Dengang lagde Peter Hummelgaard sig flat ned.

- Jeg burde have tjekket op på, hvordan WizzAirs forhold er, lød det fra socialdemokraten.

235 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere