S-profil om niqab-debat: I Tyrkiet var du røget ud på røv og albuer

Lars Aslan Rasmussen har kun hovedrysten til overs for danskere, der kritiserer VUC i Lyngbys forbud mod at bære niqab i klasseundervisningen

Lars Aslan Rasmussen finder niqab-debatten absurd. (Foto: Stine Bidstrup & AP)
Lars Aslan Rasmussen finder niqab-debatten absurd. (Foto: Stine Bidstrup & AP)

- I Tyrkiet var du røget ud på røv og albuer, hvis du kom i skole i niqab. Du kunne hverken gå til eksamen eller i skole, og her taler vi om et land, hvor 100 procent er muslimer.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen er fuldstændig uforstående over for den debat, der er kommet i kølvandet på, at VUC i Lyngby har indført, at man ikke længere på bære den muslimske klædedragt niqab i klasseundervisningen.

Han støtter fuldstændig op om skolens beslutning, og finder debatten absurd.

- Så kan man jo også bare møde op i badebukser eller Anders And-maske. Jeg synes, at der er at gøre grin med lærerne og samfundet, siger socialdemokraten til Ekstra Bladet.

Lars Aslan Rasmussens udtalelser kommer som en reaktion på et Facebook-opslag af den kendte debattør Khaterah Parwani, der er blevet delt særdeles flittigt det seneste døgn.

Se også: Kendt debattørs niqab-opslag går viralt: Det skriger af usikkerhed

Kvindeundertrykkende symbol
Her kalder hun niqaben for et kvindeundertrykkende symbol, der kun er skabt for mændenes skyld. Dog mener hun, at forbuddet er en forkert beslutning.

- Selvfølgelig skal de have adgang til undervisning og oplysning. På det punkt er jeg helt på deres side. De skal have lov til at gå klædt, som de vil, for vi lever i et demokrati. VUC har aldrig haft et problem med det før, og det har SDU og andre uddannelsesinstitutioner heller ikke, siger hun til Ekstra Bladet.

Dette synspunkt får hun bestemt ikke opbakning for hos Lars Aslan Rasmussen. Han forklarer, at niqaben ikke er tilladt i flere muslimske lande, og at han går ind for et totalt forbud på uddannelsesinstitutioner herhjemme.

Se også: Dansk niqab-forbud går verden rundt

Ubehageligt kvindesyn
- Det er et udtryk for det mest ubehagelige kvindesyn overhovedet. Nu er jeg selv udannet lærer, og det er meget mærkeligt at undervise folk, man ikke kan se. Det er at gøre grin med lærere, der er i Danmark, siger han og forklarer, at det undrer ham, at debatten kommer til at handle om tolerance.

- Hvis man nu siger nej til, at de må møde til undervisning i niqab, betyder det så ikke bare, at de bliver endnu mere marginaliseret i samfundet?

I Tyrkiet får folk alligevel en uddannelse. Man har undervisningspligt, så de kommer i skole uden niqab, siger han og fortsætter:

- Det der tolerance-argument kan man jo bruge alle steder. Hvorfor må man så ikke have pædagoger med niqab, og hvorfor må man ikke have niqab på som politibetjent?, siger han.

Se også: Islam-forsker om Niqab-påklædning: Det handler om kultur

Se også: Glem jeres bodega-opstød: 11,8 procent støtter niqab-piger

Se også: VUC smider 6 niqab-piger ud: Må følge undervisning hjemmefra

678 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere