Så mange søgte Jokkes job

Prins Joachim udkonkurrerede fem mand, da han fik jobbet som forsvarsattaché i Frankrig

Prins Joachim tiltræder som forsvarsattaché 1. september og bliver dermed boende i Paris de kommende tre år med prinsesse Marie og deres to børn. Foto: Mogens Flindt
Prins Joachim tiltræder som forsvarsattaché 1. september og bliver dermed boende i Paris de kommende tre år med prinsesse Marie og deres to børn. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Efter politisk pres afslører statsminister Mette Frederiksen (S), at fem personer søgte prins Joachims treårige stilling som forsvarsattaché i Paris.

Det fremgår af et svar på et af EU-ordfører Søren Søndergaards (EL) 17 spørgsmål til statsministeren.

'Det er normal praksis, at der ikke oplyses om de specifikke omstændigheder ved konkrete ansættelsesprocesser.'

'Det kan dog helt ekstraordinært oplyses, at der var fem ansøgere til stillingen, og at prins Joachim ikke var blandt ansøgerne,’ svarer Mette Frederiksen, da Søren Søndergaard stillede spørgsmålet anden gang.

Ekstra Bladet har også ved flere lejligheder forgæves spurgt Forsvarsministeriet om, hvor mange der søgte stillingen som forsvarsattaché i Paris.

Stoppede alt
Søren Søndergaard stillede spørgsmålet i forbindelse med statsministerens beslutningsforslag, der vil tillade, at prins Joachim fra første september tager sine årpenge med til Paris.

Tidligere i juni kom det frem, at prins Joachim fra første september tiltræder som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris.

Over for Ekstra Bladet oplyste Forsvarsministeriet, at ansættelsesprocessen med stillingsopslag og ansættelsessamtaler blev standset midtvejs, da prins Joachim bekræftede, at han ville have jobbet.

Dermed blev vurderingen af de fem ansøgere ikke fuldført.

Normalt ulovligt
Frederik Waage, der er professor ved SDU med speciale i forfatningsret, har tidligere udtalt, at en standsning under alle andre omstændigheder end denne ville være ulovlig.

- Normalt kan man ikke kortslutte en ansættelsesproces, men min vurdering vil være, at her gælder en retssædvane, så ministeriet kan stoppe processen på en måde, som ellers ville bryde med forvaltningsretten, sagde han.

Prins Joachim bor i dag i Paris, efter han sidste september flyttede til byen for at studere på militærskolen École Militaire.

Netop hans ophold på den franske skole og hans franskkundskaber, herunder at han taler sproget og kender til den franske kultur, gjorde ham ifølge Mette Frederiksen til den bedste kandidat.

Løn ingen rolle
I et svar til Søren Søndergaard afviser hun, at økonomi var et lod på vægtskålen, der nærmest væltede ned i skødet på prinsen.

Prins Joachim arbejder gratis for Forsvaret, da han ifølge loven ikke må få løn, mens hans samtidig får årpenge - de årlige 3,8 millioner kroner.

’Forsvarsministeriet (har, red.) oplyst, at de lønmæssige aspekter ved ansættelsen ikke har spillet en rolle ved beslutningen om ansættelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i stillingen som forsvarsattaché,’ skriver hun.

Det svarer Mette F. ikke på

- I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 9 til B 184 bedes statsministeren bekræfte, at Forsvarsministeriet årligt sparer et millionbeløb ved at udpege Prins Joachim til stillingen som forsvarsattaché i Frankrig.

- Hvad er baggrunden for, at statsministeren i forbindelse med Prins Joachims ansættelse som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris ikke har valgt at ændre lov nr. 1119 af 20. december 1995, således at et eventuelt vederlag for statstjeneste modregnes i årpengene?

- Finder statsministeren det hensigtsmæssigt, at der i udpegning/ansættelse af personer til statstjeneste ikke alene indgår kvalifikationer, men også om ansættelse af en kan være billigere end ansættelse af en anden?

Mærkelig gråzone
Søren Søndergaard ærgrer sig særligt over, at statsministeren ikke vil se på en model, hvor man modregner attaché-lønnen i prinsen årpenge.

I 2019 kostede den nuværende forsvarsattaché 1,2 million kroner alene i lønudgifter.

- Det er irriterende, at vi aldrig kan diskutere kongehuset, uder der kommer den her berøringsangst.

- Man undlader at svare på spørgsmål og afviser at modregne lønnen.

- I stedet laver man en mærkelig gråzone, hvor nogen kan for noget ud at ansætte ham, siger Søren Søndergaard.

208 kommentarer
Vis kommentarer