Ni ud af regeringens 22 spindoktorer har fået bonusser i 2017, et såkaldt engangsvederlag, udover deres almindelige lønninger.
Den største bonus får statsministerens spindoktor, Jacob Bruun Christensen, med en bonus på 75.000 oven i årslønnen på 1.083.878 kroner.
Det fremgår af Moderniseringsstyrelsens nyeste oplysninger om de særlige rådgiveres lønninger.
Den laveste bonus får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens spindoktor, Kim Bové. Han bliver tildelt 32.000 kroner.
I en mail til Altinget skriver Statsministeriets ledende pressesekretær, Jakob Bøving Arendt, at Løkkes spindoktor får sin bonus for en 'påskønnelse for stor arbejdsindsats i årets løb'.
Se bonusserne herunder.
Jacob Bruun Christensen, spindoktor for statsminister Lars Løkke Rasmussen: 75.000 kroner
Mark Thorsen, spindoktor for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg: 60.000 kroner
Andreas Thyrring, spindoktor for energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt: 55.000 kroner
Marie Hjortdal, spindoktor for miljøminister Esben Lunde Larsen: 50.000 kroner
Anders Jacobsen, spindoktor for sundhedsminister Ellen Trane Nørby: 50.000 kroner
Michael Bo Christensen, spindoktor for ældreminister Thyra Frank: 50.000 kroner
Martin Ruby, spindoktor for uddannelses- og forskningsminister Søren Pind: 50.000 kroner
Frederik Wiedemann, spindoktor for transportminister Ole Birk Olesen: 40.000 kroner
Kim Bové, spindoktor for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen: 32.000 kroner
Se den udførlige liste over de særlige rådgiveres lønningerne, pension og engangsvederlag her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.