Om Lars Løkke endnu en gang formår at ride stormen af og fortsætte som formand for Venstre bliver efter alt at dømme afgjort i løbet af de næste tre-fire uger.
Forud for det fremrykkede landsmøde, som efter sandsynligvis bliver afholdt lørdag de 21. september i Herning, skal formandssituationen diskuteres heftigt rundt omkring i Venstre-landet.
Først er der møder i regionsbestyrelserne, som allerede har været afholdt. Her er det blandt andet bemærkelsesværdigt at alle 23 medlemmer af bestyrelsen i Region Midtjylland ønskede Lars Løkke og Kristian Jensens afgang.
Lørdag gælder det så et vigtigt møde i Venstres hovedbestyrelse, hvor 133 Venstre-medlemmer vil diskutere Løkke og Jensens fremtid. Forinden har Venstres magtfulde forretningsudvalg stukket hovederne sammen, hvor samme emne er på dagsordenen.
Til sidst kommer så det afgørende landsmøde, hvor det endegyldigt bliver afgjort, hvem der skal lede Venstre fremadrettet.
Du kan se hele forløbet i grafikken herunder:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.