Sådan får du dit foto med på Løkkes julekort til Obama

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have almindelige danskeres billeder som motiv på sit kommende julekort til fremmede stats- og regeringschefer

Statsministeriet har ikke udstukket retningslinjer for, om det skal være afslappet vinterstil med sweater og gåtur - som her - eller hektisk juleri med hue og konfekt. Det skal bare være dit bedste vinter- eller julebillede. (Foto: Nikolai Linares)

Statsminister Lars Løkken Rasmussen er åbenbart blevet træt af kedelige Marienborg-motiver med tændte juletræer i tusmørke.

Nu skal statsministerens julekort peppes op. Obama, Cameron og andre fremmede stats- og regeringschefer skal i år måske i stedet sætte et julekort op over kaminen, der viser glimt fra en tilfældig danskers firmajulefrokost eller konfektproduktion.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse:

' I år skal kortet være lidt anderledes. Statsministeriet opfordrer derfor danskere til at sende deres bedste vinter- eller julebillede til Statsministeriet. Det bedste billede bliver trykt på statsministerens julekort, og offentliggjort på stm.dk'.

Se også: Løkke får klø i målinger

Se også: Løkke takker Harald Børsting: En ægte jysk gentleman

20 kommentarer
Vis kommentarer