Sådan kan der svindles med coronahjælp

Coronahjælp for mere end 50 milliarder kroner til dansk erhvervsliv vil blive misbrugt til svindel, spår en række eksperter

I onsdags præsenterede justitsminister Nick Hækkerup planer om indføre hårdere straffe for 'coronarelateret' kriminalitet. Video: Ritzau Scanpix.

Omsætnings-karruseller, fiktive ansættelser og falske fakturaer.

Mulighederne er mange, når det kommer til forsøg på svindel med en række coronahjælpepakker til erhvervslivet ifølge eksperter og brancheorganisationen FSR - danske revisorer.

Derfor handler det ikke om hvis, men snarere hvordan svindlere vil få adgang til de mere end 50 milliarder kroner i coronahjælp.

- Der er helt sikkert nogle, der vil forsøge at misbruge det her til at få nogle penge ud helt uberettiget. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger direktør i Revisorjura og ekspert i hvidvask Jakob Dedenroth Bernhoft.

Ingen kvaler, staten betaler
Coronakrisens udtryk som 'samfundssind' og 'stå sammen' virker nemlig ikke på svindlerne ifølge Kim Klarskov Jeppesen, ekspert i revision og professor på CBS.

Derfor 'ser svindlerne muligheder' i hjælpepakker, hvor virksomheder kan få støtte til løn, tabt omsætning og faste udgifter.

- Det er nogle mennesker, der ikke spiller efter de samme regler som alle andre. De har ingen samvittighedskvaler ved at svindle på en så alvorlig baggrund, siger Kim Klarskov Jeppesen.

Kan være huller
For der kan være huller i hjælpepakkerne, der gør det muligt for svindel, hvis kontrollen ikke er tilstrækkelig, vurderer FSR - danske revisorer.

- Der er ikke nogen tvivl om, at når man har åbnet statskassen på vid gab, som man har gjort, vil det friste svage sjæle, siger Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer.

- Det er vi meget opmærksomme på, og det er derfor, at vi forbereder vores medlemmer på, hvilke forskellige muligheder der er for svindel, fortæller hun.

Revisorer peger på tre ting
Frygten for svindel går blandt andet på, at svindlere kan udnytte muligheden for kompensation ved tabt omsætning med organiserede karruseller, som man blandt andet kender det fra momssvindel.

På måde den kan svindlerne få kompensation for en omsætning, de aldrig har tabt, og coronahjælpen kan havne i de forkerte hænder.

Derudover peger brancheorganisationen på, at der kan svindles med lønkompensation ved fiktive ansættelser og sort arbejde.

Revisorerne frygter også, at svindlerne vil forsøge at få dækket falske fakturaer ved kompensation i forbindelse med hvidvask.

Corona-tilskud til virksomheder

Tilskud til selvstændige, 10 mia. kr.

Selvstændinge eller små virksomheder med under ti ansatte kan få tilskud på 75 procent af tabt omsætning - maksimalt 23.000 om måneden.

Tilskud til faste udgifter, 40 mia. kr.

Virksomheder kan få statsstøtte til til op mod 80 procent af faste udgifter såsom husleje og rentebetalinger. Jo større tab i omsætning, jo mere støtte.

Tvangslukkede virksomheder kan få støtte til 100 procent af de faste udgifter.

Løn-tilskud, 3,8 mia. kr.

Staten giver lønkompensation på 75 til 90 procent af den løn, virksomheder betaler medarbejdere, som må sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som følge af corona.

Refusion ved sygdom, 1,7 mia. kr.

Virksomhederne skal ikke selv betale fuld løn til syge medarbejdere den første måned, hvis sygdommen skyldes corona. Staten betaler sygedagpenge fra første sygedag.

Støtten udbetales indtil videre fra 9. marts til 9. juni.

Minister: En balance
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) oplyser, at der kommer til at være 'risikobaseret kontrol' med de mange milliarder i hjælpepakkerne i samarbejde med FSR - danske revisorer.

'Som lovgiver i en krise er det en fin balance mellem på den ene side at skulle undgå svindel og på den anden side hurtigt at få pengene ud til dem, der har brug for det,' skriver Simon Kollerup i et skriftligt svar.

Ministeren henviser også til en mulig firdobling af straffen for svindel i stedet for at svare på de konkrete svindelmuligheder, som eksperterne påpeger.

Ministeren svarer heller ikke på, om regeringen har et estimat for skattekroner til forkerte i hjælpepakkerne, hvilke forudsætninger 500 vikarer har for at opdage svindel, samt om sikkerheden er i orden.

Ekstra Bladet har også sendt en række spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, som dog heller ikke besvarer de konkrete muligheder for svindel.

'For at mindske svindel vil styrelsen både foretage kontrol i forbindelse med modtagelse af ansøgninger samt foretage en efterfølgende kontrol, hvor virksomheder skal indsende dokumentation, som berettiger den kompensation, de har modtaget.

Som en del af kontrollen vil de indsendte oplysninger holdes op mod relevante offentlige registre,' skriver styrelsen blandt andet i en mail.

DF: Håber regeringen har styr på det
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, frygter et stort antal fejludbetalinger.

- Hvis der 'bare' sker fejludbetalinger på ti procent, ja så er det over fem milliarder. Det er hele omsætningen i et helt år for en stor kommune på cirka 70.000 borgere, siger han.

- Det her er den største trussel mod hjælpepakkerne. Jeg håber, regeringen har styr på det, lyder det.

Over 10.000 virksomheder har indtil videre søgt om støtte til løn under coronakrisen.

Placeres et ansvar
På trods af den planlagte kontrol med udbetalingerne forventer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i hvidvask, at der er en del, der vil svindle med de her ordninger - og så skal der efterfølgende placeres et ansvar.

- Der er ikke nogen tvivl om, at når røgen har lagt sig, samfundet har åbnet sig, og det bliver hverdag, bliver det sådan en ordning, som når man kigger tilbage på den og har fundet en masse misbrug, så starter forløbet ellers med at få placeret et ansvar, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til Ekstra Bladet.

I et forsøg på at forbygge svindlen med coronahjælpen har regeringen foreslået, at der indføres langt hårdere straffe for dem, der udnytter ordningerne.

Det vurder Kim Klarskov Jeppesen, professor på CBS, dog ikke har nogen effekt på svindlerne.

- Nej, det tror jeg ikke, det har. Det kan være et fint signal, men for svindlerne betyder det ikke noget, siger han.