Sådan vil de konservative forgylde whiskybæltet

Både DF og Lollands borgmester vender tommelfingeren nedad til de konservatives forslag om at hæve grænsen for topskat

Borgere fra fattige kommuner som Lolland får ikke meget ud af en lettelse af grænsen for topskat. Foto: Per Rasmussen
Borgere fra fattige kommuner som Lolland får ikke meget ud af en lettelse af grænsen for topskat. Foto: Per Rasmussen

De konservatives forslag om at hæve grænsen for topskat vil gøre forskellene mellem rige og fattige kommuner endnu større. Det er vurderingen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet), som har regnet på effekterne af topskattelettelsen. Beregningerne viser, at de rige nordsjællandske kommuner Gentofte, Rudersdal og Hørsholm får en gennemsnitlig gevinst på mere end 4000 kr. pr. person i husstanden, mens borgere i Udkantsdanmark på Langeland, Lolland og Morsø i snit må nøjes med 300 kr. til 400 kr. i skattelettelse.

Forslaget går ud på at hæve topskattegrænsen med 120.000 kr. til 642.000 kr. i 2023. Ifølge AE vil det både hæmme sammenhængskraften, den sociale mobilitet og skævvride det kommunale landkort.  

- Det er et forslag, som vil gøre forskellene mellem de rige og fattige kommuner endnu større. Man kunne eksempelvis bruge pengene på at sikre en bedre erhvervsudvikling i de udsatte områder, siger AE-Rådets direktør, Lars Andersen.

Samlet set vil det koste 5,1 mia. kr. i tabt provenu. Mere end halvdelen af det samlede provenutab vil gå til den rigeste tiendedel af befolkningen, som står til at få knap 3 mia. kr. i gevinst. Modsat er der stort set ingen penge til den fattigste halvdel af befolkningen.

 

Kold skulder til de konservatives forslag
Både Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, og DF’s finansordfører, Rene Christensen, giver forslaget en kold skulder. Holger Schou Rasmussen peger på, at det først og fremmest er hovedstaden og kommunerne nord for København, der har fået mest ud af skattelettelserne gennem de seneste år. Derfor frygter han, at det vil gøre forskellene mellem land og by endnu større.

- Hvis man giver et større rådighedsbeløb til steder, hvor folk i forvejen tjener mange penge, vil boligpriserne stige så meget, at folk med lave indkomster ikke har råd til at bo i de områder. Det vil give endnu større skel på boligmarkedet i forhold til, hvor man har råd til at bo, hvis man er på overførselsindkomst eller tjener meget lidt, siger han.    

 

DF vil forhindre ghettodannelse
Borgmesteren får opbakning fra Rene Christensen, som vurderer, at det vil ’skubbe videre’ på en udvikling, hvor gabet mellem landets rige og fattige kommuner forøges. Det er en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti foretrækker at bruge pengene på forbedringer på ældreområdet og i sundhedsvæsenet.     

- Vi har fået nogle ghettoer, hvor den velstillede del af befolkningen bor, fordi der er flest job og et højt serviceniveau. Så har vi mennesker med lave indkomster, der bor steder, hvor der er et højt beskatningsniveau og et lavt serviceniveau, siger han.  

Finansordføreren forklarer, at DF i sin tid var med til at hæve grænsen for topskat, fordi den ramte smede, metalarbejdere og automekanikere, men ifølge Rene Christensen står vi med helt andre udfordringer i dag.

 

Ordfører ryster på hovedet af kritik
De konservatives finansordfører, Anders Johansson, er dog ikke enig i, at forslaget vil skævvride det kommunale landkort. Han lægger vægt på, at partiet også har planer om at gøre biler billigere og udvide beskæftigelsesfradraget, hvilket også vil komme den fattigste halvdel af befolkningen til gavn. 

- Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan komme frem til den konklusion. Det handler om, at man, uanset hvor man bor i landet, får lov til at beholde nogle flere af sine penge selv. Det er uanset, om man bor på Lolland eller i Gentofte, siger Anders Johansson.

Hvis hævelsen af grænsen for topskat bliver gennemført, vil antallet af topskattebetalere falde med omtrent 200.000 personer. Det svarer næsten til en halvering af det samlede antal.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har taget turen til Lolland for at høre, hvad de lokale mener om de konservatives forslag om at hæve grænsen for topskat.

Esther Ørbæk, 80 år, pensioneret lektor

 

- Jeg er fuldstændig ligeglad med topskatten. Jeg håber, at de der skiderikker på Frederiksberg og i Gentofte ville holde op med at sende socialnassere ned til os og beholde deres egne kontanthjælpsmodtagere. Vi er rigtig gode til at få dem i arbejde, men vi kan jo ikke blive ved. De bliver ved med at sende flere og flere herned.

- Og den kommunale udligning er også skideuretfærdig. Så det skulle man hellere lave om på end topskatten. Det virkelig interessante er, at de skal holde op med at bruge Lolland som skraldespand.

Michael Klaaby Eggers-Larsen, 52 år, maskinfører

 

- Sidste gang, vi fik skattelettelser, var det de rige, som fik dem. Os, der går og knokler røven ud af bukserne, fik ikke en skid. Dengang var det de rige, som blev mere rige. Vi andre er blevet mere fattige. Der vil jeg sige, at regeringen burde spænde ballerne sammen.

- Vi er blevet lovet skattelettelser op til flere gange, men vi får ikke en skid. Det er os i bunden, som burde få skattelettelser. Det er ikke dem, som sidder i toppen – overhovedet ikke. Dem i toppen tjener flere penge end os hernede. Vi kommer til at betale til dem i toppen.   

Simon Andersen, 20 år, studerende på VUC

 

- Det er hul i hovedet. Selvfølgelig skal grænsen ikke hæves. Det er et dårligt forslag. Grænsen skal blive, hvor den er nu. Men det er måske meget rimeligt, at dem, som har mange penge, betaler noget mere i skat. Der er ikke særligt mange rige hernede, så jeg vil sige nej til at hæve grænsen.

- Jeg så hellere, at man brugte pengene på børn og unge. Det er der brug for mange steder i forhold til kriminelle miljøer og sådan noget. Der er mange bedre ting, man kan bruge pengene på.

Kurt Pedersen, 79 år, pensioneret kok

 

- Nu siger de konservative mig absolut ikke noget som helst. Det er helt klart, at det er tåbeligt, fordi det er ulige fordelt. Det er så for pokkers meget ulige fordelt. Nu er jeg 79 år. Så vil jeg selvfølgelig sige, at man burde bruge pengene på de ældre. Men der er jo masser af ting, man kan bruge pengene på ud over skattelettelser.

- Skattelettelser er noget af det mest tåbelige, jeg har hørt. Man kan sgu da ikke give skattelettelser, når vi har alle de problemer, som vi har. Jeg synes ikke, at det er rimeligt.

Peter Sørensen, 53 år, valutainvestor

- Det er uretfærdigt, fordi de rigeste får, mens vi andre ikke får noget ud af det. Der skal være mere i bunden. Det er selvfølgelig dyrere at give skattelettelser i bunden, da der er mange flere mennesker i bunden. Men det er mere retfærdigt at lave skattelettelser i bunden.

- Vi får mindre ud af det, da flere skal dele en skattelettelse i bunden end i toppen. Der er færre i toppen af pyramiden end i bunden af pyramiden. Så det er klart, at der bliver mindre at dele ud af.

154 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere