Sag om omstridt DF-annonce: Nu falder dommen

Nybagte statsborgere kræver hver 10.000 kroner af Dansk Folkeparti for æreskrænkelser

Den omstridte DF-annonce
Den omstridte DF-annonce

Det er dommens dag for Dansk Folkeparti i sag om omstridt annoncekampagne.

Klokken 13 i dag afsiger Københavns Byret nemlig dom i en injuriesag, som 15 nye danske statsborgere har anlagt mod Dansk Folkeparti.

Se også: Nye danskere vil stævne DF

Sagens omdrejningspunkt er en annoncekampagne fra 2013, hvor Dansk Folkeparti oplistede navnene på knap 700 personer, som netop havde fået dansk statsborgerskab. Overskriften på annoncen lød: 

'Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker.'

Se også: Annonce-striden: DF fortryder ordlyd

Efterfølgende har 15 af de nybagte danskere statsborgere fra annoncen trukket Dansk Folkeparti i retten.

De har sagsøgt partiet for æreskrænkelser med krav om en erstatning på 10.000 kroner til dem hver.

Dansk Folkepartis anledning til at indrykke annoncen var, at en af de 700 personer, der netop havde fået statsborgerskab, havde udvist 'bekymrende' og 'mistænkelig' adfærd ifølge Politiets Efterretningstjeneste.

0 kommentarer
Vis kommentarer