Rasmus Prehn (S) har endnu en gang fået bagenden på kogepladen.
Ombudsmanden går nu på ny ind i sagen om den falske middagsgæst, som tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn i månedsvis har afvist at afsløre identiteten på, siden Ekstra Bladet i 2022 kunne afdække, at socialdemokraten havde skrevet et forkert navn på et dyrt middags-bilag fra Restaurant Undici på Christianshavn.
Det skriver Ombudsmanden i et brev til Ekstra Bladet.
Vild gyser: Prehn reddet på målstregen
Rasmus Prehn er nu færdig som minister i Folketinget, hvor han i hans tid nåede at blive kendt for flere historier om frås og kortmisbrug. Ifølge ham selv 'forringede' historierne hans chancer for at blive genudpeget som minister
I oktober 2022 lagde Ombudsmanden sagen ned, efter han konkluderede, at Udenrigsministeriet ikke lå inde med identiteten på middagsgæsten. Men det ændrer en oplysning fra Ekstra Bladets dækning sidste sommer på, som Ombudsmanden nu er blevet opmærksom efter Ekstra Bladets mellemkomst.
'Jeg lagde på baggrund af ministeriets udtalelse til grund, at ministeriet ikke er eller på noget tidspunkt har kendt til oplysningen om, hvem Rasmus Prehn spiste middag med 10. juni 2020. Herefter kunne jeg i min afsluttende udtalelse af 10. oktober 2022 ikke kritisere, at Udenrigsministeriet som led i behandlingen af Bertil Fruelunds aktindsigtsanmodning ikke havde (tilvejebragt og) udleveret den ønskede oplysning,' skriver Ombudsmanden, som fortsætter:
'Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at det fremgår af Ekstra Bladets artikel Prehn om bilags-rod: Aner ikke hvad der skete af 6. juli 2022, at forhenværende udviklingsminister Rasmus Prehn som svar på et spørgsmål om identiteten på den pågældende middagsgæst har udtalt, at han 'over for huset [har] sagt, hvem det var.'
Derfor har Ombudsmanden nu atter bedt Udenrigsministeriet om at udtale sig i sagen, skriver han:
'Jeg beder i lyset af det anførte om Udenrigsministeriets bemærkninger til Rasmus Prehns udtalelser i den nævnte artikel fra Ekstra Bladet. Jeg beder om at modtage bemærkningerne inden 2 uger fra datoen på dette brev.'
Sagde noget andet.
I deres udtalelse fra 19. september oplyser ministeriet ifølge Ombudsmanden ellers, at 'relevante medarbejdere, ikke er eller på noget tidspunkt har været i besiddelse af anden oplysning om, hvem forhenværende udviklingsminister Rasmus Prehn spiste middag med på restaurant Undici 10. juni 2020, end den oplysning, som fremgik af bilaget vedrørende middagen på restaurant Undici.'
Over for 'huset'
Men i interviewet med Ekstra Bladet 6. juli sidste år sagde Prehn, at han over for 'huset'; altså Udenrigsministeriet, havde sagt, hvem han havde spist med.
- Det er den linje, jeg har lagt. Jeg synes ikke, at de middage er noget, der hører offentligheden til. Men det er nogle, der har haft et fagligt formål. Og har haft det formål at fremme de dagsordener, jeg har arbejdet med på det tidspunkt. Og derfor har jeg over for huset sagt, hvem det var, sagde Prehn sidste år til Ekstra Bladet og fortsatte:
- Men jeg har ikke synes, at det var rimeligt, at journalisterne skulle eksponeres. Derfor betaler jeg også pengene tilbage for denne her middag. Og fremad kommer jeg til at betale af egen lomme.
Bitter pille: Nul ordfører-poster til Prehn
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ekstra Bladet har spurgt en række politikere fra oppositionen, om de vil have en folkeafstemning om store bededag. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.