Samlede ind til Ali: Du er en 'dum muslim so'

Indsamlingen til den københavnske bager Ali er kørt af sporet

Inger Støjberg besøgte Tingbjerg-bageren Ali Parnian. Foto: Tariq Mikkel Khan Redigering: Peter Boier

Den konservative gruppeformand og politiske ordfører Mette Abildgaard er havnet i et sandt stormvejr efter, at hun startede en indsamling til den hærværksramte Tingbjerg-bager Ali Parnian.

Først gik det fint, og sympatierklæringer og støttekroner væltede ind. Så kom historien om, at  Parnian i dag skal for Østre Landsret i en gammel sag om brandstiftelse, hvilket har fået Mette Abildgaard til at sætte de knap 500.000 indsamlede kroner på standby.

Ali Parnian, der fik smadret sit bageri i Tingbjerg af fem hætteklædte mænd, fordi han nægtede at betale beskyttelsespenge, er tiltalt for brandstiftelse. I Østre Landsret kræver statsadvokaten ham udvist. Foto: Henning Hjorth. 112 - 25. jan. 2018 - kl. 15:12 'Bager-Ali' risikerer nu at blive udvist: Han er tiltalt for brandstiftelse

Og nu udsættes den konservative politikere for en personlig hetz på de sociale medier. Det skriver hun på Twitter:

 

På den konservative politikeres facebook-side er kommentarerne også delte. Flere bakker stadig op om Mette Abildgaards initiativ, mens andre kommer med mere kradse og hånlige indlæg, eksempelvis skriver en bruger:

'Det her bør få konsekvenser. Den indsamling har været komplet hovedløs. Nok er nok. Nu må i f..... sørge for at kriminelle indvandere udvises efter første dom, uanset hvad! Det er lykkedes jer at ødelægge vores samfund med dette multikulturelle projekt både for etniske danskere, men især for de indvandere, som har taget vores kultur og livsform til sig. Det er ikke Ali, den er gal med, men JER! og jeres konsekvensløse politik.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Mette Abildgaard for at høre om hun fortryder, at hun startede indsamlingen. Hun henviser til et svar på facebook, hvor hun skriver:

'Det er for tidligt at drage nogen konklusioner. Man kan selvfølgelig spørge – var det dumt at samle de penge ind, hvis det nu viser sig, at være sket på et forkert grundlag? Til det vil jeg sige: Jeg er opdraget til, at man skal tro på det bedste i andre mennesker. Jeg er et tillidsfuldt menneske, og det vil jeg også være fremover. Også selvom det så kan betyde, at man brænder fingrene engang imellem. Tillid er en god og grundlæggende dansk værdi.Derfor vil jeg alligevel sige jer alle sammen tak for jeres støtte og bidrag. Det viser, hvad vi i fællesskab kan mobilisere, når vi oplever noget, som virker urimeligt.'

Der forventes at falde dom i ankesagen mod Ali Parnian fredag eftermiddag.

1133 kommentarer
Vis kommentarer