Samuelsen afviser at gå som partileder

Der er ikke tvivl om min lederolle. Jeg har fuld opbakning i folketingsgruppen, siger Liberal Alliances leder efter baglandskritik

Anders Samuelsen ville ikke kalde sagen for et nederlag efter Lars Løkkes pressemøde - i går undskyldte han på Facebook. TV: Jonas Olufson

Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, afviser efter et gruppemøde på Christiansborg torsdag, at han vil trække sig på grund af de kritiske røster i baglandet.

- Jeg har noteret mig, at der er en tre stykker, der har lagt navn til, at de synes, at der skal en ny leder til. Det er ikke det, der er spørgsmålet. Det relevante spørgsmål er, hvordan vi kommer videre herfra, siger han.

- Der er begået procesfejl. Det har vi erkendt. Men det er ikke det, som har stået i vejen for, at vi har fået en skatteaftale. Det er, at der er politisk modstand mod at sænke skatterne for helt almindelige danskere, siger han, der i går undskyldte overfor LA's medlemmer og vælgere på Facebook.

- Men din lederrolle er der ikke tvivl om?

- Nej det er der selvfølgelig ikke, siger Anders Samuelsen.

- Skal det ikke have konsekvenser, når du har begået fejl?

- Det har det jo også. Den arbejdsmetode, som vi bruger fremover, er ikke den metode, som vi har brugt i det her tilfælde (forløbet om finanslov, skat og udlændinge, red.)

- Jeg har fuld opbakning i folketingsgruppen. Jeg har fuld opbakning i partiet. Der er et par stykker, som har været ude og nævne mit ... Jeg tror, I har brugt rigtig meget energi på at finde så mange som muligt, der har kritiske bemærkninger i forhold til mig. Så vidt jeg er orienteret, så er det nogle få stykker. Sådan vil det altid være. Der er ikke noget parti, hvor lederen har 100 procent opbakning. Men det procenttal, som vi er oppe på nu, kan jeg være ret godt tilfreds med.

- Har du talt med hovedbestyrelsesmedlemmerne og fået deres opbakning?

- Nej, men jeg har skrevet en update i går. Jeg glæder mig til at møde hovedbestyrelsen. En del af hovedbestyrelsen er folketingsgruppen.

- Der er flere i baglandet, der føler sig til grin. Kan du forstå, at de gør det, når du fremtræder på den måde, du gør?

- Det kan jeg godt forstå. Derfor skrev jeg den update i går. Det er klart, at det er ikke rart at opleve, at noget af det - som ens folketingsgruppeledelse siger - ikke bliver til virkelighed. Jeg tror, den største skuffelse ligger i, at der ikke kom den skattereform. Den skuffelse deler jeg.

- Medlemmer i baglandet siger, at I på grund af Dansk Folkeparti er tvunget til at føre en politik, der er mere socialdemokratisk end Socialdemokratiets. Er I tvunget til at føre en politik, som slet ikke er jeres?

- Det synes jeg faktisk ikke. Vi har taget mange skridt i den rigtige retning. Der er bare nogen, som ikke synes, at det går hurtigt nok. Ingen partier i en regering får lov til at bestemme alting.   

Foto: Phillip Davali Dansk politik - 11. jan. 2018 - kl. 07:05 Vreden vokser i det liberale bagland: - Samuelsen bør ikke fortsætte

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen