Annonce:
Annonce:

Samuelsen erkender: Venner og familie bor i min Folketings-lejlighed

Liberal Alliances leder beskyldes for misbrug af skatteyderbetalt lejlighed midt i København

Skatteborgerne har betalt til et godt formål. Gratis tag over hovedet til Samuelsens venner, familie og partifæller. Foto: Jakob Jørgensen
Skatteborgerne har betalt til et godt formål. Gratis tag over hovedet til Samuelsens venner, familie og partifæller. Foto: Jakob Jørgensen
Annonce:
Følg Politik

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har lånt en af Folketingets skatteyderbetalte lejligheder ud til sin søn, sin bror, sine jyske naboer og til Liberal Alliances ungdomsparti. De unge liberale har oven i købet festet i lejligheden til gene for flere af de andre politikere i opgangen, skriver tv2.dk.

Anders Samuelsen erkender selv - noget nødtvunget - den usædvanlige brug af Folketingslejligheden i et interview med tv2.dk. Han indledte ellers interviewet med at benægte, at lejligheden nogensinde blev lånt ud til andre.

Partifælle angriber Kollerup: Brugte Folketingslejlighed til familie og venner

Den slags brug af de skatteyderbetalte lejligheder er ikke i orden, fastslår Folketingets formand Mogens Lykketoft overfor tv2.dk.

- Jeg synes, man skal sørge for at sikre sig, at det ikke sker fremover, siger Mogens Lykketoft til tv2.dk.

Annonce:

Med henvisning til Liberal Ungdoms fest understreger Lykketoft, at brugen af lejlighederne ikke må genere andre beboere.

Blot rimeligt
Anders Samuelsen forklarer dog til tv2.dk, at det blot er rimeligt, at hans søn, bror, naboer og Liberal Ungdom har kunnet råde over en skatteyderbetalt lejlighed midt i København. 

Sønnen manglede på et tidspunkt et sted at bo. Derfor flyttede han ind i lejligheden nogle uger, forklarer Samuelsen.

Anders Samuelsen: Jeg siger sandheden om narkobetaling

Han erkender, at en af hans brødre for tiden overnatter fast i lejligheden midt i København.  Der er tale om Kristian Samuelsen, som er assistent på Christiansborg for LA’s folketingsmedlem på Thyra Frank, oplyser Liberal Alliances pressechef til Ekstra Bladet.

Samuelsen erkender også, at naboer fra Jylland flere gange har været på weekend i lejligheden og dermed har sparet hotelregningen, mens LA Ungdom altså sparede omkostningerne til både festlokale og vandrerhjem. 

Annonce:

Officielt bor Samuelsen i Horsens, og råder derfor over en gratis lejlighed fra Folketinget - som også udløser et skattefrit tilskud på 30.000 kroner årligt.

Flere anonyme folketingsmedlemmer siger dog til TV2, at Samuelsen sjældent er i lejligheden, men reelt bor hos sin kæreste. Det afviser partilederen dog.

- Min kæreste bor i København. Når hun er hjemme – og det er hun ikke ret tit – så får jeg lov til at sove derovre. Resten af tiden overnatter jeg i lejligheden, siger han til TV2 og afviser altså, at der er tale om misbrug af lejligheden.

Kollerup-finten
Det er Enhedslistens medlem af Præsidiet, Per Clausen, dog ikke enig i. Han vil nu tage sagen op i Folketingets øverste ledelse.

For blot to uger siden afslørede Ekstra Bladet, at socialdemokraten Simon Kollerup i flere år reelt har boet på Christianshavn med sin kæreste og to børn, mens han havde en folketingslejlighed i Tordenskjoldsgade og samtidig havde cpr-adresse i Nordjylland.

Annonce:

Den sag skal bliver taget op i Folketingets ledelse på onsdag - og nu skal Samuelsen sag altså også på dagsordenen.

- Jeg har ærlig talt svært ved at forstå, at folk tilsyneladende ikke kan holde sig inden for grænserne. Hvis man låner lejligheden ud til en ungdomsorganisation, som holder fest og holder andre Folketingsmedlemmer vågne, så lyder det i mine øjne ikke som en god brug af et gode, som folkestyret stiller til rådighed. Derfor vil jeg tage sagen op med Præsidiet, når vi skal diskutere den anden uheldige sag, siger Per Clausen til tv2.dk.

Lykketofts lærling i pinlig bolig-fidus

De Radikales medlem af Præsidiet, Lone Loklindt, ærgrer sig over, at folketingsmedlemmerne åbenbart ikke af sig selv, kan finde ud af hvor grænsen for misbrug går.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Anders Samuelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: