Det har helt sikkert vakt opsigt, da den britiske udenrigsminister Boris Johnson kom løbende gennem Londons gader iført rød strikhue, røde shorts med blomster print og brun fleecejakke.
Hurtige fotografer har fanget Boris Johnsons løbetur, og det er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen.
Danmarks egen udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), der er glad for Audi'er, har også opdaget kollegaens utraditionelle outfit.
Det oser heller ikke ligefrem af stram lycra og hurtige sneaks, som mange danskere lunter rundt i.
Den danske udenrigsminister har fanget billederne af Boris Johnson. På twitter er Anders Samuelsen hurtig med en kæk kommentar.
- Kære kollega Boris, Jeg elsker dit outfit! skriver Anders Samuelsen.
Teksten står under tre billeder af den motionerende udenrigsminister, hvor han mildest talt er fanget i nogle lidt mindre flatterende vinkler.
Artiklen forsætter under billedet...
Den rosende besked, men måske noget ironiske melding bliver hurtigt opfulgt af en ny fra udenrigsministeren.
Anders Samuelsen opfordrer sin kollega til, at de skal slå pjalterne sammen næste gang de bege er i løbehumør.
- Lad os tage en løbetur sammen næste gang i London, København eller Bruxelles.
Svaret kom hurtigt
Der gik ikke lang tid, før Boris Johnson kom til tasterne i England. Den farverige politiker tager gerne i mod invitationen.
- Invitationen er accepteret! Glæder mig til at se dig snart. Kom bare an, skriver Boris Johnson i et svar til Anders Samuelsen på Twitter.
Nu har han kastet løbeskoene over på Anders Samuelsens banehalvdel, og vi må vente spændt på at se de to udenrigsministre i fællesskab på en joggingtur.
Samuelsen i hopla
Anders Samuelsen har åbenbart siddet klar med telefonen i hånden. For der gik ikke lang tid, inden han prompte kom med et svar til Boris johnson.
Og hvad man skal læse ud af tweetet fra Samuelsen, er svært at tolke, men det har visse undertoner til en vis Donald Trump.
- Vi vil gøre Danmark og Storbritannien store igen, skriver Anders Samuelsen i svaret til Boris Johnson.
Den hurtige Samuelsen sender også en stor smiley og en 'thumbs up' til sin kollega.
Om denne korrespondance kommer frem til det Hvide Hus i Washington D.C., må vi vente og se på. Men det kunne være en sprængfarlig trio med Donald, Boris og Anders.