Samuelsen står fast: Topskat eller valg

Liberal Alliance holder fast i kravet om fem procentpoint lavere topskat

Topskatten skal ned. Hele vejen op, mener Anders Samuelsen.
Topskatten skal ned. Hele vejen op, mener Anders Samuelsen.
Følg Politik

LA-boss Anders Samuelsen holder fast i kravet om, at danske topskatteydere skal slippe fem procentpoint billigere i topskat. Hele vejen op. Hvis ikke, er LA ikke længere støtteparti for regeringen.

- Der er intet ændret. Overhovedet. Vi har samme position, og der er ingen vaklen i geledderne, siger han på partiets pressemøde, hvor han fremlægger LA's eget bud på en 2025-plan.

- Det vi har brugt tid på, er at strikke vores bud sammen på en 2025-plan, der vil være til gavn for danskerne. Ovenikøbet en plan, hvor man ikke behøver gøre noget på SU'en og heller ikke behøver gøre noget ved folkepensionsalderen, sagde Anders Samuelsen.

- Vi er villige til at diskutere alt. Alt. Men bare lige for at understrege: Man kan gøre rigtig meget, hvis man vil.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen serverede i går regeringens bud på en 2025-plan. Her indføres en grænse over gevinsten af topskattelettelsen på fem pct. på alle indkomster over en million. Ifølge Samuelsen skal topskattelettelserne dog gælde fuldt ud for alle topskatteydere:

Lars Seier: Nu bliver Løkke ydmyget

Tavs efter Løkkes lussing: Nu reagerer Samuelsen

Højt spil fra Løkke: Syngende lussing til Samuelsen

- Mange spørger, hvorfor vi holder fast i topskat. For os er det værdipolitik. Der er kommet en retorik, der hedder skattelettelser eller velfærd. Og at man tager fra de fattigste og giver til de rigeste. Det er fuldstændig forkert, siger Anders Samuelsen.

- Der er nogen, der betaler ekstravagant høj skat. Det lider vi under. Der bor et utroligt antal danskere i London og andre steder. Tænk, hvis vi kunne lokke dem hjem og starte virksomheder i Danmark. Så har vi for alvor skabt et fundament for det danske velfærdssamfund, siger Anders Samuelsen.

- Den skal ned. Hele vejen op, som han forklarede på pressemødet.

Efter flere spørgsmål fra journalisterne sluttede Anders Samuelsen pressemødet af med disse ord.

- Der kommer ikke et valg. Der kommer en lettelse i topskatten. Tak for i dag.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+