Samuelsen til Ekstra Bladet: Dette fly er IKKE en Audi

Helt uopfordret har udenrigsministeren følt sig nødsaget til at understrege, at han ikke flyver rundt i en Audi

Anders Samuelsen stiger her ombord på et fly; ikke en Audi. Foto: Twitter
Anders Samuelsen stiger her ombord på et fly; ikke en Audi. Foto: Twitter

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) flyver ikke rundt i en tysk produceret sedan i ministerbilsklassen. Hvis nogen skulle være i tvivl.

På vej op ad trappen til Flyvevåbnets Challenger-fly har udenrigsministeren fundet det nødvendigt på sin Twitter-profil at minde Ekstra Bladet om, at det privatfly, der fragter danske ministre rundt på officielle visitter i udlandet, ikke er en Audi.

Flyvevåbnets Challenger-fly her fotograferet på opgave. Flyet transporterer for det meste statsministeren og udenrigsministeren rundt til officielle besøg. Foto: Flyvevåbnet
Flyvevåbnets Challenger-fly her fotograferet på opgave. Flyet transporterer for det meste statsministeren og udenrigsministeren rundt til officielle besøg. Foto: Flyvevåbnet
 

Dermed samler Samuelsen en gammel sag op fra tiden før VLAK-regeringens dannelse.

Her fik LA-chefen tilnavnet Audi-Anders af Ekstra Bladet, efter han tilsyneladende var parat til at sælge sine ultimative krav om topskattelser for i stedet at kunne slå ministerbuksebagen i det bløde lædersæde af en ministerbil.

Se også: Audi-Anders

Se også: 'Audi-Anders hejser det hvide flag': Nu bliver han hånet på nettet

Da Anders Samuelsen så modtog en BMW i stedet for en Audi som ministerbil, var den nyslåede udenrigsminister ikke sen til at minde Ekstra Bladet som det.

Luksus i luften
Nu kan Samuelsen så også nyde lidt luksus i luften, når han bliver fløjet på officielt besøg i  Ukraine.

Det er som oftest statsministeren og til tider udenrigsministeren, der bruger Challenger-flyet. Andre ministre kan dog ved lejlighed også bruge flyet, hvis rejsemålet er utilgængeligt eller svært at nå med almindelige rutefly.

Derudover bruger også Kongehuset Challengeren.

Herunder kan du se, hvordan Forsvarets Challenger-fly er indrettet, når danske ministre benytter flyet:

228 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere