Sass laver en Panorama: Beklager anekdote

Topsocialdemokraten laver samme brøler som Lars Løkke

Her bliver Sass-sagen debatteret af politisk redaktør Steen Larsen.

Det går ofte galt, når toppolitikere forsøger at beskæftige sig med virkeligheden.

Den socialdemokratiske hardhitter og erhvervsminister Henrik Sass Larsen beklager nu, at han har fortalt en anekdokte uden at bede om tilladelse fra en ikke-navngiven samtalepartner.

- Jeg talte med en for nylig, som fortalte, at den tømrer, der rendte rundt i hans hjem og satte køkken op, fik mere end 4000 kroner om dagen. Det var sørme pebret, lød det Henrik Sass Larsen i dagens Ekstra Bladet.

Men den anekdote burde socialdemokraten ikke have fortalt uden at orientere dens ophavsman, erkender Sass nu på Twitter. Se herunder.

Dermed begår Henrik Sass stort set samme fejl. som Lars Løkke, der i sidste uge blev kritiseret fra flere sider, fordi han fortalte en anekdote fra servicevirksomheden Panorama uden at kunne dokumentere sine påstande.

Lars Løkkes problem var, at han ikke kunne præsentere dokumentation for, at den påståede kontanthjælpsmodtager rent faktisk kun fik 1000 kroner ud af at arbejde på Taastrup-virksomheden. Hvilket ifølge Løkke fik ham til at kvitte jobbet til fordel for en tilværelse på kontanthjælp. En påstand, Løkke efterfølgende brugte mere end syv minutter på at forsvare over for Ekstra Bladet - uden at komme med en forklaring:

Henrik Sass Larsen erkender da også over for TV2 News, han heller ikke kan fremlægge dokumentation for sin påstand.

- Det fortæller jeg helt ærligt - at det er noget jeg har hørt. Jeg bruger det ikke til fremlæggelsen af min politik. Jeg burger det i et konkret interview her, hvor jeg siger, at der var en der fortalte mig det her, siger Henrik Sass Larsen til TV2 News.

Helle Thorning mener dog ikke, at man kan sammenligne Sass’ anekdote-kvaler med Løkkes ditto med Panorama-eksemplet.

- Det her er noget andet. Det er ikke noget, vi introducerer som en del af vores valgkamp. Det er Venstres formand selv, der har startet den her diskussion, siger hun på et pressemøde om social dumping torsdag formiddag.

Torsdag morgen blev Henrik Sass Larsen rost af Ekstra Bladets 'Til Stålet'-panel. Hør her hvorfor

Man har vel dårligt råd til at lukke en VVS'er ind i sit hjem, mener Henrik Sass Larsen (S). (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 4. jun. 2015 - kl. 05:52 Sass til de danske håndværkere: I er for dyre

Se også: Vil sikre dansk løn: Her er Helles idé

207 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere