Sass om danske partier: Illusorisk demokrati

Partierne er skabt i en tid, hvor man ikke havde noget fornuftigt at foretage sig, siger Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsen giver ikke meget for medlemsdemokratiet i danske partier. Foto: Lars Krabbe
Henrik Sass Larsen giver ikke meget for medlemsdemokratiet i danske partier. Foto: Lars Krabbe

De politiske partier opretholder en illusion om, at medlemmerne bestemmer den politiske linje. Sådan lyder kritikken fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et universitetsspeciale fra sidste år.

I specialet, som Information har læst, er S-profilen citeret for, at moderne partier afskaffer kreds-, parti- og regionsforeninger samt hovedbestyrelsen og så laver "en eller anden moderne kampagneorganisation på nettet".

Sass forklarer partiernes dalende medlemstal med henvisning til, at det ikke længere er relevant at have en partibog.

- De politiske partier er jo udformet og designet i en tid, hvor man ikke havde noget fornuftigt at foretage sig i sin fritid og i stedet for gik til møder og forsamlinger og foredrag og hvad ved jeg.

- Og som er lavet til at vedligeholde et eller andet illusorisk demokrati, som alligevel ikke eksisterer, og det vil de fleste fornuftige mennesker løbe væk fra, når de ser og bliver en del af det.

Se også: Komiske Sass frikender CoryDong

Se også: Kritikken hagler ned: Sass skaber ny asyl-ballade

Gruppeformanden beskriver også, at partiets hovedbestyrelse i dag mest har formel magt.

- Den holder vi en masse møder med, og de opfører sig pænt og ordentligt i den forstand, at de ikke er ude og være illoyale og alt muligt andet.

- Men det er jo heller ikke dem, der bestemmer. Det er formelt set dem, der skal kunne det, men altså - det er det jo ikke.

Magten ligger derimod i folketingsgruppen og ikke mindst hos partiets formand, lyder det ifølge Information fra Henrik Sass Larsen.

Han har ikke ønsket at uddybe udtalelserne over for Information. Partiets pressechef, Mads Brandstrup, kalder det i en mail til avisen "ejendommeligt" at inddrage specialet i den politiske dækning.

- Udtalelser her er fremsat i historisk sigte og ikke til aktuel debat. De er derfor ikke dækkende for Henrik Sass Larsens holdninger til politiske partier og demokratiets tilstand.

Specialet "Er de danske partier markedspartier?" fra Københavns Universitet er offentligt tilgængeligt, men forfatteren har bedt Information om ikke at offentliggøre hans navn.

Henrik Sass Larsen. Foto: Larsbbe Dansk politik - 26. apr. 2017 - kl. 16:58 Sass' selvmål: Pensions-provokation flopper

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere