Sass' selvmål: Pensions-provokation flopper

Selvmål: S-profilen provokerer videre med forslag politiker-pensioner, der stadig er helt ude af trit med virkeligheden

Tirsdag var der møde i rød blok - her svarer Mette Frederiksen på den kritik, der har været af Sass Larsen på det sidste

Henrik Sass Larsen er en stædig herre.

Socialdemokratiets gruppeformand har for anden gang på kort tid rejst et forslag, der skal gøre det muligt for folketingspolitikere at frasige sig en del af deres særlige politiker-pension.

Sass’ første forslag blev skudt ned, efter at Ekstra Bladet kunne beskrive, at det indeholdt et lukrativt smuthul.

Pensionskaos på Borgen: Smuthul vedtaget - nu fortryder de

Nu tager gruppeformanden så endnu en tur i manegen i et forsøg på at udstille ikke mindst Enhedslistens persons-hykleri.

Sagen er imidlertid den, at Sass’ nye pensions-finte mest af alt er endt som et selvmål.

Den bygger på en tankegang, som har fået en hård medfart af den vederlagskommission, som tidligere har foretaget en grundig undersøgelse af politikernes aflønning. Ligesom en arbejdsmarkedsforsker undrer sig meget over, at politikerne skal være på netop denne pensionsordning.

Og nok så vigtigt er der slet ikke udsigt til et politisk flertal for Sass’ idé.

Sass provokerer videre: Sender ny pensions-stikpille

Skaarup til Sass: Stop nu pensions-drilleriet

Rødder tilbage til enevælden
Ifølge Sass skal folketingspolitikerne forblive på en ordning, der er kendt fra tjenestemandssystemet. Men de skal frivilligt kunne frasige sig en del af pensionen, så det i stedet tager 37 år at optjene den maksimale pension mod 20 år med de nuværende regler.

Men netop tjenestemandspensionen er karakteriseret ved være ’et forældet system, som har rødder tilbage til enevælden - og som ikke er grundlæggende reformeret siden 1969’, konkluderede Vederlagskommissionen sidste år.

I stedet anbefalede kommissionen, at politikerne overgik til en arbejdsmarkedspensionsordning, som man kender det fra langt størstedelen af arbejdsmarkedet.

Slet ingen begrundelse
Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen kan heller ikke se logikken i, at politikerne skal have tjenestemandspensioner.

– Tjenestemandspensioner er for det livslange, loyale arbejde som principal (person i en overordnet stilling, red.). Og det kan man ikke tale om, når det er folketingspolitikere.

– For det første er et politiker-anlæggende et tillidshvervs. Det er ikke en ansættelse eller et job, og det er slet ikke et livslangt job. Så efter min mening har det slet ingen begrundelse at sammenligne det med tjenestemandspensioner, siger Henning Jørgensen.

Drilleri
Også fra politisk hold for Sass idé en hård medfart.

– Politikerne skal tage sagen seriøst, så vi får en pension, der er ansvarlig og kan sammenlignes med resten af arbejdsmarkedet, for det her skaber et indtryk af, at det bare er drilleri, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Pelle Dragsted, Enhedslisten:

– Det, som Sass Larsen har gang i, får folk til at tænke 'hold kæft en børnehave' om Christiansborg, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen til sagen.

Intet flertal for Sass’ forslag

Hvis Henrik Sass Larsens nyeste pensions-finte skal gennemføres, sidder Dansk Folkeparti med nøglen til at sikre et flertal.

Regeringen har nemlig tidligere meldt ud, at den ikke bakker op om en frivillighedsordning på pensionensområdet.

Problemet for Henrik Sass er, at DF ikke har tænkt sig at stemme for hans forslag:

– Vi ser gerne, at politikerne får en normal arbejdsmarkedspension, som de fleste danskere, hvor arbejdsgiveren indbetaler en 8-12 procent, og så kan man selv indbetale mere, lyder det fra partiets gruppeformand, Peter Skaarup.

Ordning for alle
DF vil helst have en ny ordning for alle, men hvis man kan lave en mindre lukrativ frivillig ordning, så kan Tulles tropper godt være med.

– Vi ser gerne, at man laver en anden model, som gælder for alle, men man kunne også tilbyde en almindelig ordning, som MF'erne kunne byde ind på, forklarer Peter Skaarup.

Han vil dog ikke sige, om DF vil gøre brug af muligheden for at få mindre i pension.

– Det tager vi først stilling til, når vi ser den endelige model. Det er noget, at hvert folketingsmedlem skal afgøre med sig selv.

– Hvad med dig selv?

– Det vil jeg ikke tage stilling til nu. Det kommer an på, hvordan ordningen er strikket sammen.

Ud at forklare vælgerne
Enhedslisten mener, at alle politikere skal tvinges over på den lavere pension. Men det er der ikke flertal for på Christiansborg. Derfor stemmer partiet umiddelbart for Sass' forslag, fordi det kan lægge pres på de andre partier.

– Forlaget betyder, at hver enkelt politiker skal gå ud at forklare vælgerne, hvorfor politikerne skal have en pension, som er så forskellig fra almindelige mennesker, siger finansordfører Pelle Dragsted.

Folketingspensionen

Folketingsmedlemmer optjener retten til pension efter et år. Pensionen stiger herefter hvert år, indtil man rammer pensionsloftet efter 20 år som folketingsmedlem.

Den såkaldte Vederlagskommissionen regnede sig frem til, at den nuværende folketingspension svarer til 317.000 kroner i gennemsnitlig årlig værdi.

Personer, som er blevet medlem af Folketinget før 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden 1. juli 2012, når de fylder 60 år.

Folketingspension optjent efter 1. juli 2012 kan først udbetales, når medlemmet opnår den alder, der gælder for at kunne gå på efterløn.

Med de nye regler vil den pension, folketingsmedlemmer optjener fra 1. april i år, blive udbetalt fra folkepensionsalderen. Dog har folketingspolitikerne mulighed for at gå på 'førtidspension' op til fem år før folkepensionsalderen mod en reduktion i pensionen.