Sass svinger pisken over skandale-grønlænder: Hun har solgt ud

Socialdemokratiet er så skuffet over den skandaleombruste politiker Aleqa Hammond, at hun nu blevet ekskluderet fra det socialdemokratiske valgforbund

Efter Ekstra Bladet tidligere på året kunne afsløre, at Aleqa Hammond havde brugt sit foketingskort til privat brug, blev hun ekskluderet fra det socialdemokratiske parti Siumut. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Efter Ekstra Bladet tidligere på året kunne afsløre, at Aleqa Hammond havde brugt sit foketingskort til privat brug, blev hun ekskluderet fra det socialdemokratiske parti Siumut. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Den kontroversielle, grønlandske politiker Aleqa Hammond er fortid i Socialdemokratiets valgforbund.

Det sker, efter at hun torsdag indgik en aftale med Venstre om formandsposten for Grønlandsudvalget. Med aftalen lover Hammond, at hun ikke vil være med til at vælte regeringen.

Hammonds beslutning møder harme hos socialdemokraterne:

'I stedet for at kæmpe for socialdemokratiske værdier i respekt for de grønlandske vælgere, der har vist hende tillid, har Aleqa Hammond nu valgt at sælge sit mandat til Venstre, så hun kan få formandsposten for Grønlandsudvalget', udtaler Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i en pressemeddelse.

'Aleqa har solgt ud'
Mens Aleqa Hammond var formand for det grønlandske parti Siumut, indgik partiet en aftale med Socialdemokratiet, der blandt andet indebar, at Siumuts medlem af Folketinget ville indgå som medlem af Socialdemokratiets gruppe og som parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet.

Men det er slut nu.

'Det skuffer os meget. I stedet for at sidde som næstformand i udvalget og have Socialdemokratiets og den røde bloks støtte i sit arbejde for Grønland, har Aleqa Hammond solgt ud af sine værdier for at kunne kalde sig udvalgsformand uden opbakning.'

'Vi kan ikke konkludere andet, end at Aleqa Hammond har sat ønsket om at komme i medierne højere end de resultater, vi kunne opnå sammen. Det er vi ærgerlige over, og de grønlandske vælgere har fortjent større respekt', udtaler Henrik Sass.

Taget i at svindle med skattekroner
Da Aleqa Hammond blev regeringsleder i Grønland i april 2013, gik der ikke mere end halvandet år, før hun i september 2014 måtte trække sig fra posten.

Afslørende bilag fra revisionsudvalget kunne fortælle, at Hammond havde brugt 204.000 kroner fra selvstyrets kasse til blandt andet private rejser til Paris og Island samt hotelophold og barregninger.

I forlængelse af skandalen blev der desuden udskrevet valg, hvor Hammond ikke stillede op.

Den skandaleramte, grønlandske politiker er fortid hos Socialdemokraterne. Foto: Miriam Dalsgaard Dansk politik Sass smider grønlandsk powershopper på porten

I august kunne Ekstra Bladet så afsløre, at Aleqa Hammond endnu engang havde shoppet for skattekroner. Denne gang havde Hammond brugt 12.983,10 kroner på sit folketingskort.

Et kort, der ifølge Folketingets rejseregler kun må benyttes til at betale for tjenesteydelser som taxa og fly i forbindelse med møder.

Efter skandalen blev Hammond ekskluderet fra sit daværende parti Siumut, da hun nægtede at trække sig fra sin plads i Folketinget. I stedet fortsatte hun som løsgænger.

- Hammond har en stribe skandalesager bag sig og er en meget rabiat anti-dansker, der vil have Grønland løsrevet fra Danmark hurtigst muligt, fortæller Hans Engell.

Den omstridte løsgænger overtog torsdag formandsposten fra Venstre-politikeren Marcus Knuth.

Folketingets formand ser ikke med milde øjne på Aleqa Hammond-skandalen. Polfoto Dansk politik Pia Kjærsgaard efter Aleqas shoppeskandale: Det er uacceptabelt

Aleqa Hammond. Foto: Miriam Dalsgaard Dansk politik Shopping-politikeren betaler nu tilbage

131 kommentarer
Vis kommentarer