Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Scorer billetter til over 10.000 kr: Festival-dronningen
Integrationsminister Inger Støjberg(V) har fået festivalbilletter for tusindvis af kroner. Problematisk vurderer professor.
Før hun blev minister tog Inger Støjberg også i mod gratis billetter til Skanderborg. Her i 2013. FOTO: Mikkel Berg Pedersen.
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Det tog bare halvanden time, så var alle billetterne til Skanderborg Festival revet væk – du kan derfor glemme alt om at feste i Bøgeskoven de næste dage, hvis du ikke var blandt de heldige.
Lige bortset fra selvfølgelig, hvis du er en af landets folkevalgte. Ministre og folketingsmedlemmer får nemlig kvit og frit tilbudt en partout-billet til 2.695 kr., der også giverer eksklusiv adgang til backstage-området.
Og der er mange prominente politikere, der ikke kan stå for de gratis fristelser.
I absolut særklasse er integrationsminister Inger Støjberg (V). Det afslører en gennemgang, Ekstra Bladet har foretaget af ministres gratis deltagelse på de seks største festivaller herhjemme på baggrund af åbenhedsordningen og aktindsigter
Annonce:
Hun deltog som minister gratis på Skanderborg festival i 2015, 2016 og 2017– og herudover fik integrationsministeren i 2016 og 2017 foræret backstage-billetter til Nibe Festivalen til en samlet værdi af mindst 3.400 kroner. Samlet løber integrationsministerens festival-frås siden 2015 op i mindst 10.000 kr.
Gratis smil. Her ses Inger Støjberg på Nibe festival i 2017 - hvor hun fik billetten foræret - sammen på en anden Venstre-profil side, Søren Gade.(FOTO: PRIVAT)
Og det er specielt problematisk, når det er ministre, der tager imod den slags gaver, vurderer professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.
– Ministrene er omfattet af de samme skrappe regler for bestikkelse og modtagelse af gaver som offentligt ansatte.
– Så det vil sandsynligvis være over grænsen for ministre at modtage sådan en billet. Man har lavet de regler for at undgå, at der skabes en mistillid til, om hvorvidt der er nogen, der kan købe sig til bedre sagsbehandling eller mere favorabel behandling i en eller anden forbindelse, siger han.
Ifølge Sten Bønsing kan der godt være en legitim grund til, at en minister deltager, eksempelvis kulturministeren, men den går ikke for Støjberg.
– Det er svært at forestille sig, at der skulle være et meningsfuldt fagligt formål med, at Inger Støjberg deltager i Skanderborg festivalen, siger han.
Annonce:
Smukfesten i Skanderborg løber fra i dag onsdag til på søndag.
Bryder reglerne gang på gang
Det er langt fra første gang Ekstra Bladet afslører, at ministre i strid med reglerne har deltaget i eksklusive arrangementer uden, at der har været et ’tjenstligt formål’ med deltagelsen. Læs mere her:
Mens almindelige dødelige danskere må betale for at få fingre i de eftertragtede Skanderborg billetter, så tager integrationsminister Inger Støjberg(V) - som her i 2016 - i mod gratis billetter til festen i Bøgeskoven. FOTO: Niels Åge Skovbo
Ekstra Bladet ville gerne høre integrationsminister Inger Støjberg (V) om, hvorfor hun har sagt ja til så mange gratis festivaler, men ministeriet svarer:
’Vi har ikke yderligere kommentarer.’
Ministeriet vil heller ikke svare på om, ministeren deltager på gratis festivaler i 2018, men henviser til, at det vil komme til at fremgå af åbenhedsordningen.
Støjberg har som minister været gratis på Skanderborg Festival i 2015, 2016 og 2017 samt Nibe Festival i 2016 og 2017. Samlet har festivalerne en værdi af mindst 10.000 kroner.
I 2013 da hun som Folketingspolitiker var gratis på Skanderborg, sagde hun blandt andet til Aarhus Stiftstidende:
Annonce:
- Jeg elsker at gå på festival, og det er derfor, jeg er her. Jeg kommer til et hav af arrangementer, og det her er da i den absolut fornøjelige ende. Men omvendt kan jeg sige, at jeg ofte oplevede, da jeg var beskæftigelsesminister, at der var byfester og festivaler, som havde problemer med nogle ting. Og det her giver et indblik i, hvordan det fungerer.