Se beviset: Løkke på arbejde efter flyver-vin

Lars Løkke forklarer, at han aldrig drak i arbejdstiden som statsminister, men han glemmer en sommerdag i 2009, da han var på vej til Bruxelles for at underskrive en energiaftale

Lars Løkke underskriver 17. juni 2009 energiaftale for Østersø-landene med titlen: Memorandum on the Baltic Energy Market Interconnection Plan. (Foto: EU-Kommissionen)
Lars Løkke underskriver 17. juni 2009 energiaftale for Østersø-landene med titlen: Memorandum on the Baltic Energy Market Interconnection Plan. (Foto: EU-Kommissionen)

'I Statsministeriet har vi aldrig drukket i arbejdstiden.'

Så klokkeklar i mælet var Lars Løkke på Facebook, efter Ekstra Bladet havde afsløret, hvordan der blev serveret anseelige mængder vin på flere forskellige arbejdsrejser med Forsvarets Challenger-fly i Venstre-formandens tid som statsminister.

Men som Ekstra Bladet afslører i dag, så er Løkkes påstand en sandhed med modifikationer.

Inden en afgørende arbejdsmiddag og aftale-underskrivelse i Bruxelles blev der nemlig serveret tre flasker vin om bord på det eksklusive fly, viser en aktindsigt. Løkke og hans stab bestod i alt af ni personer plus to livvagter.

At Løkke havde vigtige statsminister-ærinder umiddelbart efter ankomsten til EU-hovedstaden, understreger dette officielt foto af Lars Løkke. Således underskrev han her en længe ventet energiaftale mellem Østersø-landene.  

Lars Løkke underskriver 17. juni 2009 energiaftale for Østersø-landene. Tidligere samme dag blev der serveret vin i Challenger-flyet. (Foto: EU-Kommissionen)
Lars Løkke underskriver 17. juni 2009 energiaftale for Østersø-landene. Tidligere samme dag blev der serveret vin i Challenger-flyet. (Foto: EU-Kommissionen)
 

Skulle man mod forventning stadig være i tvivl om, hvorvidt Løkke rent faktisk satte pen til papir, så har EU desuden lagt hans og de øvrige underskrives underskrifter ud til offentlig beskuelse. Her optræder Løkkes kragetær sammen med bl.a. daværende kommissionsformand José Manuel Barroso og den daværende svenske statsminister Frederik Reinfeldt.

Forsvarsministeriet understreger i øvrigt, at bilagene, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, viser forbruget af åbnede flasker vin om bord på rejserne.

Og da flyets personale, typiske én kaptajn, én pilot og én stewardesse eller steward, aldrig drikker alkohol i arbejdstiden grundet et totalt alkoholforbud i Forsvaret, står det klart, at Lars Løkke og hans medarbejdere har drukket om bord på flyet.

Desuden fortæller flere deltagere på Løkkes flyvninger, at der aldrig blev drukket på flyet med mindre statsministeren tog inistiativet, og at embedsmændene i Løkkes stab typisk holdt igen med alkoholindtaget.

Udover Løkke, Barroso og Reindfeldt underskrev desuden disse topfolk energiaftalen for Østersøen: Matti Vanhanen, Finlands daværende premierminister, Andrius Kubilius, Litauens daværende premierminister, Andrus Ansip, Estlands daværende premierminister, Valdis Domkrovskis, Letlands daværende premierminister samt topembedsfolkene Jan Tombinski, Polen, og Edmund Duckwitz, Tyskland.

Se dokumentet som Løkke underskrev 17. juni 2009 herunder samt bilaget fra Ekstra Bladets aktindsigr herunder.

 

 

 

 

1 af 3 Dagen efter var Lars Løkke også i strålende humør, da han mødte dansk presse forud for et møde mellem de europæiske liberale (Foto: AP)
2 af 3 Samme dag, d. 18. juni 2009, afholder de europæiske regeringsledere topmøde i Bruxelles. Her ses Løkke sammen med daværende britisk premierminister Gordon Brown. (Foto: AP)
3 af 3 Lars Løkke underskriver 17. juni 2009 energiaftale for Østersø-landene med titlen: Memorandum on the Baltic Energy Market Interconnection Plan. (Foto: EU-Kommissionen)
279 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere