Se hvem Mr. Brøndby stemmer på

Den gamle Brøndby-konge Kjeld Rasmussen peger på BIF-manden Morten Bødskov, når krydset skal sættes morgen

Kjeld Rasmussen har i årtier været 'Mr. Brøndby' på Vestegnen, hvor han som borgmester har hjulpet fodboldklubben massivt. Arkivfoto: Polfoto.
Kjeld Rasmussen har i årtier været 'Mr. Brøndby' på Vestegnen, hvor han som borgmester har hjulpet fodboldklubben massivt. Arkivfoto: Polfoto.

Er der én mand, der kan kaldes mr. Brøndby på Vestegnen er det Kjeld Rasmussen.

Ikke alene var han socialdemokratis borgmester igennem fire årtier - han har et blågult hjerte, der banker for det lokale superligahold, der netop har sikret sig bronzemedlajer.

Og Kjeld Rasmussen lægger ikke skjul på, hvem han peger på i morgen.

Se også: Engells bud: Her er ministrene i en rød regering

På forsiden af lokalavisen Vestegnen opfordrer Kjeld Rasmussen at stemme personligt på Morten Bødskov.

Kjeld Rasmussen er sammen med tidligere direktør og formand i Brøndby IF Per Bjerregaard, manden der har støbt søjlerne, som fodboldklubben står på i dag.

Den fodboldglade borgmesters ivrighed og politiske støtte til klubben var angiveligt flere gange på kant med loven - især da Brøndby Stadion skulle ombygges, gik borgmesteren i front for at sikre, at det kunne lade sig gøre.

Se også: Fans vil have lovlige pyro-show

Da Ekstra Bladet fange Kjeld Rasmussen i telefonen forklarer han først, at Morten Bødskov er god i forhold til social dumping og kriminalitet.

Men der går ikke længe, inden han må ud med den virkelige forklaring på, at han foretrækker Morten Bødskov foran eksempelvis den tidligere SF’er Matias Tesfaye.

Gangsterne fra øst - 27. apr. 2015 - kl. 22:04 TV-debat: Skal grænsebommene ned igen?

- Men det der slår hovedet på sømmet er, at han har et fantastisk godt samarbejde med sporten herude i Brøndby IF, siger Kjeld Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Og han har fulgt mange kampe, også i de år, hvor det er gået nedad. Der har han siddet oppe - du ved der hvor man kan få lidt at spise og drikke før kampen. Men helt anonymt. Og det synes jeg, viser, at han gerne vil samarbejde med BIF’s nye formand for bestyrelsen.

Rette forbindelser

Selv om Kjeld Rasmussen understreger, at man jo ikke kan stole på alle de løfter, der bliver givet her i valgkampen, så hæfter han sig ved, at Morten Bødskov har lovet at arbejde for bedre forhold for Brøndby IF og klubbens fans.

- Han arbejder på at få bedre transportmuligheder til stadion. Det drøfter han bl.a. med trafikminister Magnus Heunicke, som han jo kender.

- Jeg peger først og fremmest på Morten Bødskov, fordi han gør meget for idrætten herude. Men det gør jo også meget for kriminaliteten, for klublivet er noget af det bedre, hvis man vil holde de unge væk fra krimnalitet, siger Kjeld Rasmussen.

Konkurrenten er AGF'er

- Hans tætteste konkurrent i partiet er jo  Matias Tesfaye. Han holder med AGF - er det så derfor, at du ikke peger på ham?

- Det har jeg ingen kommentarer til.

- Men næstefter FCK, er AGF vel de værste fjender i hvert fald på fansiden. Så det er vel derfor, at du peger på Bødskov i stedet for Tesfaye, når nu klubben betyder så meget?

-Jeg vil slet ikke kommentere ham. Jeg peger på Bødskov, og det gjorde jeg før den anden var stillet op, siger Kjeld Rasmussen.

Vestegnens konge

Morten Bødskov er ikke overraskende særdeles tilfreds med opbakningen fra 'Vestegnens konge'.

- Det er jeg utrolig glad for Jeg har kendt ham i 20 år. Han har for mig altid stået som et fyrtårn for vores socialdemokratiet bevægelse. Særlig når man er opstillet her på Vestegnen, hvor Kjeld Rasmussen altid har været en konge. Han har været utrolig vigtig for Brøndby IF.

- Men man skal jo ikke blande sport og politik?

- Det skal man lade være med. Men både Socialdemokratiet og Brøndby IF ligger mit hjerte nær. Og der er heller ingen tvivl om, hvor Kjeld står.

- Når man er valgt her på vestegnen, ved man hvor meget idrætten betyder for at bringe mange unge videre. Derfor kan man ikke komme uden om, at Brøndby IF løfter en stor byrde.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere