Se politikernes svar til hjemløs: Vil ryge hash og drikke øl under aktivering

Hjemløs krævede til dagens debat ret til at ryge hash og drikke bajere under aktivering. Politikerne afvist at følge hans krav

Her kan du se episoden, hvor Benny ’Påske’ Jensen går i flæsket på Magnus Heunicke (S) og Karsten Nonbo

Ekstra Bladets valgbus Valgfart kom mandag til Axeltorv i Næstved. En væsentlig del af konceptet er, at danskerne kan spørge politikerne om lige, hvad de vil. Eller give politikerne en kommentar med på vejen. Og den mulighed benyttede Benny ’Påske’ Jensen sig af. Han kalder sig selv vagabond, og han har været uden hjem i 20 år. Han sagde til Magnus Heunicke (S) og Karsten Nonbo:

- I glemmer en gruppe, og det er mig og min hund. Skal jeg aktiveres, skal I finde en plads, hvor jeg kan få min hund med indendørs, hvor jeg kan ryge min hash og drikke min bajer, samtidig med, at I aktiverer mig, lød det fra Benny ’Påske’ Jensen, der supplerede:

- Jeg har kun en ting at sige – DF til magten.

Magnus Heunicke var dog ikke overbevist om, at Benny ’Påske’ Jensen få efterkommet sit krav af Kristian Thulesen Dahl og hans parti:

- Jeg er ikke sikker på, at DF tillader, at man ryger hash i sin aktivering, sagde han og svarede så:

- Jeg må bare sige, at jeg går ind for at arbejde er det bedste, og nogle gange skal vi have noget aktivering, så man kommer tættere på arbejdsmarkedet. Og hvor ville jeg ønske, at du var klar til det.

- Men hvis du både har et problem med at ryge hash og drikke for mange bajere er det svært at møde ind til aktiviering.

Heller ikke Karsten Nonbo ville efterkomme kravet:

- For at få kontanthjælp skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og stå til rådighed vil sige, at man skal være fremmødt, ædru og være villig til at tage det arbejde, der måtte være. Det er det, som vi har svigtet, hvilket har betydet, at vi har fået nogle, som ikke kan arbejde. Magnus har ret – vi ved at skaden er sket. Det kan vi se.

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere