Se Sherif Pind på slap line: Glemmer der er tv på

UPS! Justitsministeren fortalte anekdoter om skydeglade 'Våben-Palle' og andre skøre ting, da der var møde i Europa-udvalget. SE KLIPPET HER:

Se Pind på slap line i klippet ovenover. (Foto: Folketinget TV)

Selvom Søren Pind (V) efterhånden har været i dansk politik i årevis, er han tilsyneladende ikke altid helt klar over, hvornår møderne på Christiansborg er lukkede for offentligheden, og hvornår rullende tv-kameraer sender live.

Da Europa-udvalget i morges holdt åbent møde, glemte justitsministeren således fuldstændig, at mødet blev tv-transmitteret på Folketingets hjemmeside.

- Jeg har f.eks. hørt, at der sidder en ude hos politiet, der hedder 'Våben-Palle'. Han har alle tænkelige våben, som han bare går og skyder af, siger Søren Pind kækt, mens alle mødedeltagerne griner.

- Vil du med derud Holger? Skal vi tage ud til 'Våben-Palle' sammen?  Jeg tror, det bliver sjovt, siger Pind, mens Holger K. Nielsen (SF) er ved at flække sammen af grin.

Se episoden øverst i artiklen

- Jeg fortæller kun sådan nogle anekdoter til lukkede udvalgsmøder, afslutter justitsministeren.

Formanden for Europa-udvalget, Mette Gjerskov (S), skynder sig dog at sige til Pind, at der er tv på.

- Oh my God! Det kunne du godt have sagt Mette, griner Pind.

Se Pind på slap line i klippet ovenover.

82 kommentarer
Vis kommentarer