Seks-årig panda titter ud

Der er dømt panda-fest, når de nuttede bjørne lander i København.

Xing Er kigger ud fra sin rejsekasse, der er fyldt med skøn bambus. Foto: Mads Claus Rasmussen
Xing Er kigger ud fra sin rejsekasse, der er fyldt med skøn bambus. Foto: Mads Claus Rasmussen

Kort efter klokken 18 lander pandaerne Mao Sun og Xing Er i Købehavns Lufthavn, hvor de vil få en storslået velkomst.

Ekstra Bladet er på plads. Du kan følge ankomsten direkte her.

I ventetiden kan vi underholde med det første billede af pandaerne i deres rejsekasser.

Pandaerne ankommer til Danmark sidst på eftermiddagen. Video: Ritzau

Billedet forestiller Xing Er, der titter ud inden afrejsen fra Beijings internationale lufthavn. Xing Er er en seks-årig han-panda.

Længere nede i artiklen mere information om pandaerne og deres rejse, men først en lille håndfuld billeder af deres afrejse fra Kina.

 

 

 

 

Foto: Mads Claus Rasmussen/RitzauScanpix

500 kilo bambus i madpakken

Den fjerde april lander to kinesiske pandaer i Københavns Lufthavn.

På den ni og en halv time lange flyvetur med SAS-flyet mod København medbringer de to pandaer en madpakke med på 500 kilo bambus.

Pandaerne udlånes mod betaling på cirka en million dollars årligt af kineserne som en slags gestus over for Danmark.

De får til huse i et splinternyt pandaanlæg i Zoologisk Have i København til en pris på 160 millioner kroner.

10. april er der gallaåbning med deltagelse af dronning Margrethe og andre æresgæster. Kronprinsesse Mary vil også deltage, da hun netop mandag er udnævnt som protektor for Zoo.

Først fra 11. april kan havens betalende gæster se de sort-hvide bjørne i deres nye omgivelser.

Pandaerne hedder Mao Sun og Xing Er.

Mao Sun er en femårig hunpanda på 113 kilo. Hendes fremtidige bonkammerat Xing Er er en seks år gammel han og vejer 114 kilo. 

Pandaer kan blive op til 30 år gamle.

Kilde: Ritzau

Sådan foregår turen til Danmark

De to pandaer flyver til Kastrup med mellemlanding i Beijing. De bliver fragtet i hver sin kasse, som de allerede er ved at vænne sig til, der er to-tre kubikmeter, fortæller dyrepasser Rasmus Pedersen.

- Vi kommer ikke til bedøve dem helt, da risikoen for at de kommer noget er større på den måde. Men de bliver dog bedøvet lidt, så det måske kan tage toppen af deres uro. De forbliver altså ved bevidsthed.

Med sig får pandaerne også 500 kilo kinesisk bambus, så de kan gnaske lidt på undervejs, hvis det bliver nødvendigt.

- Når de kommer til Kastrup vil de skulle blive i lufthavnen en times tid, mens papirarbejdet bliver ordnet, og så bliver de hurtigst muligt kørt til deres anlæg i Zoo. De skal ikke som sådan i karantæne i lufthavnen, den kommer til at foregå i deres eget anlæg, der er adskilt fra andre dyr.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere