Annonce:
Annonce:

Sender fly over Christiansborg: Gå nu hjem, Barbara

Det er Ekstra Bladet, der står bag et fly over Christiansborg med et direkte budskab til Barbara Bertelsen, fortæller chefredaktør Knud Brix

Ekstra Bladet har sendt fly i luften med et 'Gå nu hjem, Barbara'-banner.
Annonce:
Følg Politik

Et fly med bannerteksten 'Gå nu hjem, Barbara' har mandag formiddag fløjet rundt over Christiansborg.

Budskabet kommer fra nærværende medie, fortæller Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix, der allerede har fremturet bønnen på lederplads.

- Vi har gennem længere tid forsøgt at få fat på både Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen for at finde ud af, hvorfor de ti embedsmænd, der får benhård kritik i Minkkommissionens beretning, ikke er sendt hjem, mens man undersøger, om de skal have en straf, siger Knud Brix.

- Det svækker tilliden til systemet, at de ikke er sendt hjem, og vi synes, det er langt ude, at man bare lader dagene gå, siger han videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Forgæves
Knud Brix siger, at flyet og banneret er et resultat af flere forskellige - men dog forgæves - forsøg på at få svar.

Annonce:

- Vi har forsøgt at række ud almindeligt journalistisk, vi har siddet foran Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der skal rådgive om sagerne, og jeg har skrevet et åbent brev i en leder, siger han.

- Vi har prøvet på alle mulige måder at få en forklaring, men eftersom det ikke er lykkedes, så måtte vi gøre det på anden vis.

- Men er det ufint at gå efter embedsmændene og ikke regeringen?

- Nej, det synes jeg overhovedet ikke. Kommissionen siger sort på hvidt, at de her ti mennesker har begået noget, der potentielt kan få ansættelsesretlige konsekvenser for dem. Det er nogle mennesker, ingen har stemt på, men som har vildt meget magt. Dem skal vi også gå efter, og nu henvender vi os direkte til dem, siger Knud Brix.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Behandles af styrelsen
I øjeblikket sidder Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med sagerne. Her skal de vurdere kritikken og sagerne mod de ti embedsmænd og efterfølgende rådgive de respektive myndigheder og ministerier.

Annonce:

- Men forventer du, at hun skulle sende sig selv hjem, eller hvad er det lige, du vil have ud af det her?

- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at hverken min leder eller vores flyvemaskine får Barbara Bertelsen til at gå hjem, eller får hendes chef til at sende hende hjem. Det her er i virkeligheden et forsøg på et opråb om, hvor langt ude det er, at man bare lader tiden gå.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

- Så tror man, at den her sag bare visner eller forsvinder. Så er der valg, og så har vi nok glemt det. Men det har vi ikke. Vi har ikke glemt det, siger Knud Brix.

- Vi vil blive ved med at få dem i tale. Også rigspolitichef Thorkild Fogde. Vi vil forsøge at råbe folk op, så de ved, hvor himmelråbende vanvittigt det er, at de her ti embedsmænd stadig går på arbejde, som om intet var hændt. Men der er hændt noget, og de har fået sønderlemmende kritik, afslutter han.

Annonce:

Bliv meget klogere på den omdiskuterede Barbara Bertelsen lige her.

Hør seneste afsnit af podcasten 'Ingen kommentarer' som blev sendt foran Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: