SF's gruppeformand Jacob Mark giver ikke meget for kritikken af partiets nye, strammere udlændingeudspil.

- Jeg syntes faktisk, det har været lidt vildt at se Enhedslisten og Radikales måde at agere på. I går kaldte de mig en DF'er, og i dag siger de, at der ikke er noget nyt i vores udspil, lyder det fra SF's gruppeformand.

Debatten startede, da Jacob Mark i et interview med Berlingske fortalte, at SF - for at kontrollere antallet af asylansøgere - vil 'stå i midten af strammerpartierne'.

Herefter udtalte Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, at 'SF åbenbart har brug for at nærme sig Socialdemokratiet, og det plejer kun at gå én vej - og det er nærmere Dansk Folkeparti. Så held og lykke med det.'

Tirsdag har partierne så haft tid til at tygge på forslaget, og nu har piben fået en anden lyd.

'En taktisk manøvre'
Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen kalder udspillet 'en klassisk stråmand' og 'en karikatur', mens Alternativets flygtninge- og integrationsordfører Josephine Fock på Facebook skriver, at 'det hele er retorik', og 'der er intet nyt'.

Samtidig siger udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), til Berlingske, at hun 'har mistanke om, at det mest af alt er en taktisk manøvre.'

- Det er ikke et mål i sig selv at stramme bare for at stramme. Det er forskellen på os og Dansk Folkeparti. Inger Støjberg vil aldrig rose noget, SF kommer ud med, og det har jeg det fint nok med, lyder modsvaret fra Jacob Mark.

En gennemgang af partiets 27 punkter viser, at der reelt kun er tale om fire tiltag, hvor SF har rykket sig. 

Det drejer sig om følgende:

1. SF bakker op om regeringens nødbremse, som giver mulighed for, at asylansøgere kan afvises ved grænsen.
2. Derudover skal kontrollen ved Europas ydre grænse styrkes.
3. Migranter skal sendes hurtigere hjem.
4. Uledsagede, mindreårige asylansøgere skal kunne trækkes i lommepenge, hvis de laver uro på asylcentrene.

SF ønsker flere stramninger for udlændinge

- I siger selv, at det er en ny og strammere linje. Hvordan kan det, at uledsagede, mindreårige asylansøgere skal kunne trækkes i lommepenge, hvis de laver uro på asylcentrene, være med til at mindske antallet af asylansøgere?

- Det er ikke et mål for os at være strammere, men det er klart, at det betyder noget for os, hvordan kontrollen er ude på landets centre. Har man styr på, hvad der foregår, som det ser ud nu?, spørger Jacob Mark.

- I vil bakke op om regeringens nødbremse, som giver mulighed for, at asylansøgere kan afvises ved grænsen. Hvorfor sagde I ikke det for et år siden, hvis det er antallet, I vil kontrollere?

- Det nemme havde været at sige det, når der havde været mange, og alle var utrygge. Vi vil sikre os, at hvis det går galt og systemerne bryder sammen, så har vi en løsning. Nogle gange tager det tid at udvikle politik, hvis man ikke bare gør det af ren strategi.

- Men hvorfor er det først nu - og ikke for 10 år siden, da Holger K. Nielsen og Villy Søvndal var fortalere for en strammere kurs - at I vælger at bakke op? Der kommer stort set ingen asylansøgere til Danmark længere?

- Jeg tror, det vigtigste er, at politikere bliver klogere. Vi kan se, at vi ikke altid har lykkedes med integrationen. Det har ikke lykkedes at få folk i arbejde, og det har vi indset nu.

Grænsekontrol må fortsætte til der er styr på ydre grænser

Se Johanne Schmidt-Nielsens og Josephine Focks opslag her: