SF i kovending: Legaliser autoriseret salg af hash

Salg af hash skal autoriseres, så man rammer rockere og skåner en stor del af befolkningen for at være kriminelle, mener SF

SF vil gøre det lovligt at sælge hash autoriseret.
SF vil gøre det lovligt at sælge hash autoriseret.

Der skal være ordnede forhold for salg af hash i fremtiden, så det skal autoriseres.

Det mener SF, som nu vil legalisere hashsalget ifølge et forlag til ny politik, som blev vedtaget i dag på landsmødet i Vejle.

'SF ønsker et autoriseret salg af cannabis, samt en undersøgelse af, hvordan et sådant salg bedst kan implementeres i praksis', lyder forslaget, som redaktionsudvalget enstemmigt vedtog i dag.

SF'erne har endnu ikke taget stilling til, om det skal være staten, apotekerne eller en helt tredje aktør, som i praksis skal stå for salget.

'Politiets ressourcer bør også anvendes mere fornuftigt og derfor bør Danmark følge den internationale udvikling, der er i gang, og legalisere cannabis'.

Se også: Støjberg surprise: Uventet sangvalg til SF-landsmøde

Svække rockerne
Formålet med legaliseringen er at stække rockerne, skåne de unge for kontakt med hårdere stoffer og samtidig undgå at gøre den store del af befolkningen, som ryger hash, til kriminelle.

'En legalisering vil både frigive vigtige politiressourcer, svække rockerne og banderne, adskille cannabis fra de hårde stoffer, gøre det lettere at sikre unge under 18 år ikke køber cannabis og afkriminalisere en stor del af befolkningen', lyder forslaget til en ny SF-politik.

Se også: SF rykker sig en smule i forhuds-debat

Kursskifte
Tidligere har SF ikke gået ind for autoriseret salg af hash. Det kunne kun blive brugt som lægemiddel.

'SF støtter ikke en legalisering, men samfundet bør være mere åbent over for brug af lægeordineret cannabis. Derudover er reglerne for hashpåvirket kørsel alt for restriktive i dag', skrev SF'erne.

Med SF's kursskifte lægger partiet sig i tråd med naboerne i rød blok. Enhedslisten går ind for en kontrolleret legalisering af hash, mens Alternativet mener, at staten skal dyrke og sælge hash.

Sønderbombet parti
Da Pia Olsen Dyhr i begyndelsen af 2014 overtog det sønderbombede parti efter interne magtkampe og Annette Vilhelmsens exit lå vælgeropbakningen på under fem procent af stemmerne.

Under sin nye formand fik SF en smule medvind, hvis man skal tro meningsmålingerne. Den varede dog kun så længe,som rød blok fortsat var ved magten.

Pia Olsen og tropperne led som sagt et stort nederlag, og meningsmålingerne viser ikke øget tilslutning til SF-projektet.

Derfor er SF et parti i selvrangsagelse, som i weekenden holder landsmøde med omkring 400 personer tilmeldt.

- Der er ikke andet at gøre, end at rejse sig op fra det træ, hvor vi faldt, og vi har arbejdet siden valget med at bygge en ny organisation op, fordi vi blandt andet har måttet sige farvel til hver anden ansat i sekretariatet,

- Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, som vi også mærker i folketingsgruppen, hvor vi har flere ordførerskaber og en større arbejdsbelastning. Men vi må prioriterer og så tage det lange seje træk, fordi der er plads til et parti, der både har et rødt og et grønt ben, siger gruppeformand Jonas Dahl.

Se også: SF-formand: Holger K. skabte SF's politiske platform

Kom ikke i medlems-mål
Det er ikke kun hos vælgerne, at SF går tilbage. Partiet kommer når ikke sit mål om en fremgang til 10.000 medlemmer, som blev lavet på sidste års landsmøde.

Olsen Dyhrs tropper må notere en tilbagegang på netto 326 medlemmer, og dermed er den samlede medlemsskare 8131 medlemmer. I årets løb er udmeldt 1162, mens kun 836 har meldt sig ind.

Partiformand Pia Olsen Dyhr mener, at forklaringen skal findes i en generel tendens til faldende medlemstal i de politiske partier.

Se også: SF: Indvandrerkvinder skal i uddannelse for at få kontanthjælp

1 af 2 Måske kan pose med hash som denne blive solgt helt lovligt i fremtiden, hvis SF får magt, som de har agt.
2 af 2 SF vil gøre det lovligt at sælge hash autoriseret.
310 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere