SF om forældreoprør: - Dagen i dag er forvirrende og utryg

SF bakker op om at åbne for institutioner og skoler, men har ingen mulighed haft for at kigge sundhedsmyndighedernes grundlag efter i sømmene. Bekymrende, siger Jacob Mark

- De modeller, vi har lavet, tager højde for, at børn er børn og opfører sig som børn og ikke som voksne, lød det mandag aften fra Kåre Mølbak, faglig direktør ved Statens Serum Institut. Video: Ritzau

Mette Frederiksen har valgt at sende hundredtusindvis af børn tilbage i børnehaver og skoler uden at dele sundhedsmyndighedernes anbefalinger med Folketingets partier eller resten af befolkningen.

Og det er meget bekymrende, mener tusindvis af danske forældre, der har meldt sig ind i en protestgruppe på Facebook.

Fuldt forståeligt, lyder det nu fra regeringens støtteparti SF:

- Vi forstår godt, at mange forældre er bekymrede. Der er også mange svar, der mangler at blive givet, som kan gøre dem mindre bekymrede, siger SF's børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, til Ekstra Bladet.

Ifølge SF'eren har støttepartier i løbet af de seneste dage bedt om at få indsigt i regeringens beslutningsgrundlag bag genåbningsplanen. Uden succes:

- Jeg synes, det gør, at dagen i dag har været meget forvirrende og utryg for rigtig mange forældre og ansatte. Vi aner ikke, hvad der foregår. Regeringen bliver ved med at sige, at det her hviler på sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Og vi har som det første i dag stillet spørgsmål til, hvad det grundlag er. Men vi har ikke kunnet få svar.

- Min mavefornemmelse er så stærk. Vi ved, hvordan børn fedter rundt og ikke vasker hænder. Jeg tvivler stærkt på, at børn kan overholde hygiejnerådene, lyder det fra forældrebevægelsens initiativtager. Foto: Colourbox Samfund - 7. apr. 2020 - kl. 11:10 Tusindvis af forældre: Vores børn skal ikke være corona-forsøgskaniner

- Men kan I godt anbefale de danskere, der stoler på jer, at de skal sende deres børn tilbage i skole, hvis I ikke har mulighed for at se beslutningsgrundlaget.

- Jeg har som det første spurgt Magnus Heunicke om det her. Han insisterer på, at det her er myndighedernes anbefaling, men vi har ikke set grundlaget. Men det vil altså ikke være den bedste idé, hvis vi begynder midt i den her kritiske fase at trække støtten. Vi stiller løbende kritiske spørgsmål, også nu hvor regeringen har besluttet det her uden om os andre. Og så har vi lavet en aftale om, at der bagefter skal laves en kommissionsundersøgelse af forløbet.

Hos oppositionen har der de seneste dage for første gang været kritik af statsminister Mette Frederiksen for at være for egenrådig i forløbet om håndteringen af coronavirus.

Hos SF synes Jacob Mark, at partierne grundlæggende har været godt orienteret undervejs, men den seneste beslutning er nyt land.

- Jeg synes egentligt, at vi har været ret godt orienteret undervejs. Men den nyeste beslutning - som er ret vidtgående - har vi ikke haft et klart grundlag at gå ud fra.

- Der synes vi, at regeringen skal gøre endnu mere for at skabe indsigt i grundlaget.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff. Han afviser at deltage i interview om sagen.

Dansk politik - 6. apr. 2020 - kl. 22:16 Det med småt: Dit barns skole åbner måske alligevel ikke lige efter påske

195 kommentarer
Vis kommentarer