SF-profil: Lugter langt væk af diskrimination

Ballade i rød blok: Efter et interview om omskæring på DR anklager SF-profilen Jacob Mark Socialdemokratiet for diskrimination

SF's stemmesluger Jacob Mark angriber Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Fotocollage: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
SF's stemmesluger Jacob Mark angriber Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Fotocollage: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

- Dét der lugter langt væk af diskrimination.

Sådan lyder reaktionen fra SF's stemmesluger Jacob Mark efter et interview om omskæring i DR's faktatjekprogram 'Detektor' med Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Baggrunden er statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at Socialdemokratiet ikke vil forbyde religiøse drenge-omskæringer af hensyn til det jødiske mindretal i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

SF's gruppeformand, Jacob Mark (tv.), sammen med partiets formand, Pia Olsen Dyhr. Foto: Philip Davali
SF's gruppeformand, Jacob Mark (tv.), sammen med partiets formand, Pia Olsen Dyhr. Foto: Philip Davali
 

Spørgsmål stillet seks gange
Der er dog langt flest omskæringer af drengebørn i det muslimske miljø, og det har fået DR til at spørge Socialdemokratiet, om det også er af hensyn til muslimerne, at S er imod et forbud.

Til trods for, at spørgsmålet bliver stillet hele seks gange, afviser retsordføreren at svare direkte, men henviser i stedet til 'en særlig forpligtelse i forhold til den jødiske minoritet'.

Danske læger udvandrer i protest

På spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet ville have været for et forbud, hvis det kun var muslimer, der omskar deres drengebørn, svarer Jeppe Bruus:

- Jamen, du bliver ved at stille hvis og hvis og hvis-spørgsmål. Og jeg har faktisk forsøgt hele vejen igennem det her interview at lade være med at bevæge mig ud i den retning. Og det gør jeg så helt bevidst.

På Twitter får interviewet SF's gruppeformand, Jacob Mark, op af stolen, hvor han skriver, at det lugter langt væk af diskrimination:

Kyllinge-agtigt
Over for Ekstra Bladet understreger Jacob Mark, at han er uenig med S i spørgsmålet om en mindstealder på omskæring:

-  Når man så har truffet den beslutning, så mener jeg til gengæld ikke, at man kan gøre forskel på, hvilke religioner man tager hensyn til. Socialdemokratiet forsøger at sige, at det her er et spørgsmål om jøder, og hvis man ellers bakker jøderne op, så kan man ikke være for en mindstealder på omskæring. Det mener jeg for det første er noget fis.

- Men når de så, som de gør i 'Detektor'-interviewet, kun får det til at handle om jøder og taler uden om, hver gang nogen siger, at der er flere muslimer, der praktiserer den her tradition. Dét synes jeg er lidt kyllinge-agtigt i stedet for bare at indrømme, at det jo både er muslimer og jøder, man tager hensyn til.

De største partier er tavse om omskæring

- Det ligner jo en linje, der er valgt fra centralt hold i Socialdemokratiet, at man må kun tale om jøder. Man må ikke sige, at det både er af hensyn til den jødiske og den muslimske tradition.

- Hvorfor tror du, de har valgt den linje i Socialdemokratiet?

- Det har de, tror jeg, fordi det i deres optik er mere populært at stå på jødernes side end på muslimernes. Og det synes jeg bare ser helt skævt ud. Hvis man endelig vægter, at tradition og tro er vigtigere end barnets tarv, så må man jo sige, at den ene religion er lige så god som den anden. Altså vi har jo religionsfrihed i Danmark.

Joachim B: Tøsedrenge!

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Arkivfoto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Arkivfoto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
 

Genkender det ikke
I en sms til Ekstra Bladet skriver Jeppe Bruus, at han ikke kan genkende beskyldningen om forskelsbehandling eller forsøg på at tale udenom, idet han hos DR blev citeret for at sige:

- I virkeligheden er der jo endnu flere muslimer, der også omskærer drengebørn og faktisk også vil få glæde af, at vi ikke laver et forbud her.

Jeppe Bruus henviser desuden til, at han i interviewet med DR også siger, at man ikke er antisemit, fordi man går ind for et forbud.