SF-profil tager pause fra politik: Har mistet store dele af synet

Jacob Mark (SF) har stress og risikerer at miste synet permanent

Jacob Mark (SF) risikerer at blive blind af stress. Derfor tager han nu en pause fra politik. Foto: Jens Dresling
Jacob Mark (SF) risikerer at blive blind af stress. Derfor tager han nu en pause fra politik. Foto: Jens Dresling

SF-profilen Jacob Mark holder en pause fra politik, efter at han har fået en sygdom i begge øjne, der gør, at han har mistet store dele af sit syn.

Det meddeler han på Facebook torsdag.

'Jeg har desværre fået en sygdom i begge øjne, der gør, at jeg har mistet store dele af mit syn – særligt på det ene øje er det rigtig slemt. Det betyder også, at jeg meget hurtigt bliver svimmel og får hovedpine,' skriver politikeren, der er forlovet med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, der fik 46 procent af alle afgivne stemmer i Holbæk Kommune.

30-årige Jacob Mark forklarer, at tabet af synet formentlig skyldes 'en langvarig overbelastning af kroppen og sindet'.

'Hvis jeg får stressen ud af kroppen, så kan det være, at synet kommer tilbage. Men hvis ikke risikerer jeg at miste synet permanent,' skriver han.

'Uhyggeligt'
Jacob Mark har derfor skrevet til Folketinget og bedt om at blive sygemeldt, hvilket de skal stemme om på tirsdag i næste uge.

Han beskriver synstabet som 'uhyggeligt'.

'Det er uhyggeligt at miste sit syn. Det er uhyggeligt at have et godt syn, og pludselig kan jeg ikke se Christina hen over middagsbordet, når det er mørkt udenfor. Og det er uhyggeligt, når optikeren siger: Det her har ikke noget med briller at gøre. Dit syn er bare væk,' skriver han.

Stress kan påvirke øjet

Omkring 100 danskere får årligt diagnosen CSCR (Central serøs chorioretinopati (CSCR). Sygdommen kaldes også for stressøje, da det er en stressrelateret sygdom i øjets nethinde.

I værste fald kan sygdommen betyde, at man mister synet fra den ene dag til den anden.

Sygdommen rammer overvejende i alderen 35 - 50 år, og der er en overrepræsentation af mænd.

De mest hyppige symptomer er sløring af synet eller formforvrængninger.

Oftest rammer sygdommen ét øje, men kan også ramme begge øjne.

Årsagen til CSCR skyldes øget udsivning og udvidelse af blodkarrene i årehinden, men den grundliggende årsag til dette kender man ikke. Væsken trænger ind under nethinden og giver anledning til nethindeløsning.

Stress kan have betydning for at udvikle sygdommen, ligesom behandling med binyrebarkhormonholdig medicin kan være en risikofaktor, men langt fra nødvendig for at udvikle CSCR.

For de fleste ramte vil  nethindeløsningen og væskeansamlingen forsvinde spontant inden for 3-4 måneder, og synet normaliseres.

I sjældne tilfælde kan et nyt blodkar udvikle sig på nethinden, hvilket kan efterlade arvæv, som kan være forbundet med meget svær synsnedsættelse.

I tilfælde, hvor der er udviklet et nyt blodkar på nethinden, vil man tilbyde en eller flere indsprøjtninger i øjet.

Symptomerne på CSCR kan forveksles med andre øjensygdomme af mere eller mindre alvorlig karakter og bør altid føre til undersøgelse ved en øjenlæge med henblik på at få en korrekt diagnose.

Af: Øjenlæge, ph.d Anders Pryds for Dansk Blindesamfund.

Stress kan sætte i øjet. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så det ud, da Jacob Mark tirsdag aften deltog i SF's valgfest i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud, da Jacob Mark tirsdag aften deltog i SF's valgfest i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Jacob Mark er som gruppeformand en markant skikkelse i Socialistisk Folkeparti, hvor han derudover bestrider posten som børne-, kirke- og undervisningsordfører.

Du kan læse politikerens Facebook-opslag her:

Forfatteren Knud Romer har kun ti procent af sit syn tilbage og ved, at han bliver helt blind. Hvordan han håndterer det og forbereder sig på et liv uden syn, kan du læse her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør ugens udgave af 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp. Brian Weichardt og Joachim B. Olsen forsøger at få svar fra tre ministerier, og i denne uge er de rykket ud af studiet og går rundt på Slotsholmen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri