SF rykker sig en smule i forhuds-debat

Forslag om at forbyde omskæring af drenge ender i et kompromis på SF's landsmøde. Religiøse samfund skal høres

SF's vil arbejde aktivt for en minimumsalder for omskæring af drenge.
SF's vil arbejde aktivt for en minimumsalder for omskæring af drenge.

Mennesker skal have ret til at bestemme over deres egen krop, mener SF. Men om den ret også indebærer, at det skal være forbudt at omskære drengebørn, er der ikke enighed om i partiet.

Under landsmødet har et forslag om helt at forbyde den praksis været diskuteret, men debatten er endt i et kompromis, hvor SF lover at 'gå i dialog med religiøse samfund og arbejde for en minimumsalder for drengeomskæring'.

Det kompromis vil efter alt at dømme blive vedtaget søndag, da det såkaldte redaktionsudvalg enstemmigt har indstillet det til vedtagelse, når SF'erne senere skal stemme.

SF's holdning til omskæring af drenge har været debatteret i folketingsgruppen, hvor de syv medlemmer ikke har kunnet blive enige om snittet i politikken.

Omskæringsmodstanderne havde i deres forslag argumenteret med, at SF er et parti, der arbejder for de svageste, og at også børn har ret til at bestemme over egen krop. Og omskæring er et uopretteligt indgreb, lød det.

Samtidig har fortalerne for et omskæringsforbud peget på, at det er forbudt at omskære piger, og de mener, at der burde være ligestilling mellem kønnene.

Modstanderne af forslaget har derimod argumenteret med, at Sundhedsstyrelsen ikke mener, at omskæring af drengebørn er skadeligt, hvis indgrebet ellers udføres af en læge.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke at forbyde omskæring.

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere