SF: Stram op i test af bilers forurening

Volkswagen-skandalen bør få politikere i EU til at vågne op og sikre en bedre test af bilers forurening, mener SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken

Få en gennemgang af skandalen her. (Foto: AP/redigering: Mikkel Cramon)

Det europæiske testsystem af bilers forurening er betydeligt ringere end det amerikanske, og derfor kan Volkswagen-skandalen i princippet være et meget større problem herhjemme.

Sådan lyder meldingen fra SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, som nu kræver handling fra EU-politikere på området.

- Skandalen med Volkswagen i USA bør få politikerne i EU til at vågne op. Der er ingen tvivl om, at præcist det samme der sker i Europa. I disse dage skal Europa-Parlamentets miljøudvalg tage stilling til nye regler for en EU-test af bilers udstødning, men bilindustriens lobbyister gør hvad de kan for at kaste grus i maskineriet, siger hun.

Volkswagen i kæmpe international skandale. Regeringen er tavs. Foto: VW. Politik - 23. sep. 2015 - kl. 09:35 S savner dansk handling i Volkswagen-skandale: Regeringen må vågne op

En offentlig hemmelighed
11 millioner biler fra Volkswagen er solgt verden over med et program, der ifølge amerikansk lovgivning fusker med forureningen

Tal fra det tyske transportministerium til partiet De Grønne viser, at Forbundsregeringen i Tyskland samt EU-Kommissionen længe har kendt til, at bilproducenter kunne gøre brug af den form for manipulerende software. Dette snyd må der nu sættes en stopper for, mener SF:

- Det har længe været en offentlig hemmelighed, at de europæiske bilproducenter har snydt på vægten for at kunne sælge deres meget forurenende biler på vejene i EU. Dette kyniske snyd skal slutte nu, siger Magrethe Auken.

Se også: VW er ikke alene: Flere skandaler har ramt verdens bilgiganter

Yderst dødbringende
Ifølge USA's miljøstyrelse, EPA, har den Volkswagen brugt en software, der tillod dieseldrevne biler at forurene voldsomt med miljø- og sundhedsfarlige stoffer, mens de kørte rundt på amerikanske veje. Men bilerne stoppede straks udledningerne og opførte sig miljømæssigt eksemplarisk, når de blev kaldt til kontrol.

SF og de grønne har i dag fået opbakning i Europa-Parlamentet til at sikre, at tests af biler fremover skal afspejle den virkelige forurening og ikke kun hvordan biler reagerer i et laboratorium.

- Luftforurening er tavs, men yderst dødbringende i Europa. Vi skal ikke sætte bilindustriens profit over almindelige menneskers sundhed , som også har dramatiske konsekvenser for vores sundhedssystemer og de nationale budgetter. Nu må de nationale myndigheder gøre alt hvad de kan for at sikre at bilproducenterne ikke snyder, siger Margrete Auken.

  Volkswagen er i firmaets største skandale. Samfund - 23. sep. 2015 - kl. 10:54 VW's aktier styrtdykker

26 kommentarer
Vis kommentarer