SF: - Vi kommer for sent ud

Der skal sættes hårdere ind de steder, hvor smitten går agurk, mener SF

Først var det Ishøj, så Kolding, så Vollsmose og nu Kokkedal.

Det ene hotspot efter det andet bidrager til coronasmittens fortsatte tag i Danmark.

Men det går for langsomt, når myndighederne rykker ud, mener SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

- Det ser ud som om, man kommer for sent i gang og fanger ikke smitten i opløbet, siger hun.

Kirsten Normann Andersen, SF, i Folketingssalen. Foto: RitzauScanpix
Kirsten Normann Andersen, SF, i Folketingssalen. Foto: RitzauScanpix

Hun kritiserer myndighedernes smitteopsporing.

- Når det bliver til et udbrud, så er det, fordi man ikke får stoppet smitten fra starten.

SF'eren vil have, at man går længere tilbage i tid og bredere ud i de sociale kontaktflader, når danskere bliver smittet med corona.

Smitte-eksplosion: - Folk holder ikke fast

Corona-specialtropper sendt hjem fra Ishøj

Når smitten rammer er det altafgørende at myndighederne kommer ud og stemmer dørklokker.

Det siger professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til TV2 Lorry, efter smitten er steget i Kokkedal.

- Man må rundt og banke på døre og opfordre til, at beboerne lader sig teste. Det er en meget god måde at henvende sig høfligt til folk på, hvor det samtidig er svært at sige nej, siger han.

- Man har de samme problemer dér, som man ser i Vollsmose og Ishøj - det er større familier, der bor i ikke så store lejligheder, og folk, der også i høj grad er udfordret af, at de er nødt til fysisk at møde på arbejde, siger han til tv-stationen.

 

Og så skal der simpelthen nogle flere folk ud på gader og stræder med podepinde og information.

- Det er vigtigt, at myndighederne er derude.

- Det ser ud som om, at de er gode til at lave organisation, men det kniber med at få folk på gaden, siger hun.

Da den sydafrikanske mutation ramte det købenahavnske nordvestkvarter, var myndigheder og kommune ganske aggressive. De gik fra dør til dør og meldte klart ud, i hvilken del af kvarteret folk skulle lade sig teste.

Udbruddet skabte kø til test i kvarteret - og medfølgende frustration.

To familier, der ikke kendte hinanden, havde smittet hinanden - formentlig ved at have rørt på det samme håndtag eller være gået forbi hinanden.

Kirsten Normann Andersen peger på denne indsats som et eksempel til forfølgelse.

- Vi bliver nødt til at være meget ærlige om hvor smiten opstår. Folk vil gerne hjælpe, men de skal vide hvor de skal stoppe den, siger hun.

SF'eren understreger, at hun ikke vil tvinge podepinden ned i halsen på danskerne.

- Men vi skal stille krav om, at man skal lade testet, når der er smitteudbrud.

Hun peger på, at gymnasielever og sundhedspersonale allerede i dag bliver mødt med krav om negative

- På samme måde skal man stille krav til folk om, at de skal være behjælpelig med at få smitten ned, når der er udbrud i et område, påpeger hun.

Corona-hotspots

  1. Ishøj Incidens 245: 56 smittede de seneste syv dage
  2. Fredensborg 201,2: 82 
  3. Høje-Taastrup 160: 81 
  4. Kolding 153,8: 143 
  5. Glostrup 147,3: 34 
  6. Vejle 147,1: 170 
  7. Herlev 145,1: 42 
  8. Egedal 136,5: 59 
  9. Brøndby 134,5: 47 
  10. Hvidovre 129,3: 69 

Kilde: SSI, 6. marts 2021