Sharia-sheiken dropper populær vaccine

AJ Vaccines vil ikke længere producere ren stivkrampevaccination

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines vil ikke længere producere ren stivkrampevaccine. FOTO: PRIVAT
Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines vil ikke længere producere ren stivkrampevaccine. FOTO: PRIVAT

Danskerne kan ikke længere få en ganske almindelig stivkrampe-vaccine hos lægen, på sygehuset eller, hvis de ryger på skadestuen.

Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines, der i januar måned i år overtog Statens Serum Instituts vaccineproduktionen, har nemlig henover sommeren besluttet, at man ikke vil opretholde produktionen af ren stivkrampevaccine.

Se også: Efter vaccine-salg: Nu skal to ministerier undersøges

Der er ellers solgt 67.000 doser af vaccinen herhjemme de seneste fem år til læger og sygehuse, men nu er den officielt udgået fra det danske marked.

Difteri oveni

Fremover kan man kun få en stivkrampevaccine i en kombinationsvaccine, hvilket betyder at man også skal vaccineres mod difteri (strubehoste, red.), som man nødvendigvis ikke har behov for på det tidspunkt.

Og det er ikke optimalt, mener Lægeforeningen.

– Jeg var ikke klar over, at den helt udgik, men regner med at klinikerne får nogle meldinger om, hvad vi så gør. Det bliver formentlig kombinationsvaccinen med difteri, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at give en ekstra vaccine, som man i nogle tilfælde ikke har behov for, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget.

Staten sælger ud: Sharia-sheik overtager vaccine-fabrik

I september 2012 beslutter regeringens økonomiudvalg med tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen at iværksætte en analyse med henblik på et salg af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

I juni 2013 anbefaler konsulenthuset PwC et frasalg af vaccineproduktionen, og værdiansætter den til  op mod 285 mio. kroner.

I foråret 2014 beslutter regeringens økonomiudvalg at sætte vaccineproduktionen til salg. Det sker på baggrund af en anbefaling fra en arbejdsgruppe ledet af afdelingschef i finansministeriet Peter Brixen, der også var involveret i statens salg af DONG.

Valget af den saudiarabiske køber, Aljomaih Group, i 2016 er blevet støttet af et bredt politisk flertal. Prisen er 15 mio. kr.

Kun SF, Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen om at sælge.

I forbindelse med salget til 15 millioner kroner har den danske stat i de kommende 30 måneder forpligtet sig til at købe vacciner til børnevaccinations-programmet fra Aljomaih Groups datterselskab, AJ Vaccines, som nu står for vaccine-produktion på Statens Serum Instituts grund på Amager.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, at fortrolige dokumenter fra de amerikanske myndigheder viser, at Aljomaih-gruppen via deres bank, Arcapita, har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, som i flere lande er på terrorlisten.

Ekstra Bladet har også afsløret, at Aljomaihs nyoprettede danske selskab, AJ Vaccines, ultimativt er ejet af selskabet AJ Pharma Limited, der er registreret i det caribiske sol- og skatteparadis Cayman Islands.

Efter Ekstra Bladets afsløringer kaldte Enhedslisten sundhedsministeren i samråd om sagen.

Rigsrevisionen har af en drift valgt at lave en tilbundsgående undersøgelse af salget af vaccine-fabrikken. Undersøgelsen retter en kras kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget og opgør statens samlede tab til et sted mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner.

Læs resten af artiklerne i serien her:

Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik 

Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Solgte til saudiarabere: Nu skal minister forklare sig

Sharia-sheik gav 15 mio. for statens vaccinefabrik: Fejrer røverkøb med gallafest 

Joachim B. sagde ja til sharia-sheik

Solgte til sharia-sheik: Nu er statens vaccinefabrik i skattely 

Brugte 30 mio på at finde sharia-sheiken 

Sådan reddede politikerne vaccine-fabrik: Tog penge fra psykisk syge

Staten giver vild rabat: Sharia-sheiken sparer mindst 88 mio. kr. i husleje

Pengene vælter ud: Svinedyr rapport anbefalede vaccine-salg

Først røg Dong: Corydon bag salg af vaccinefabrik

DF'er klager over ministre i vaccine-sag: 'De vasker hænder'

Sundhedsminister erkender: Kendte ikke til sharia-sheikens rabiate præst

Hemmelige dokumenter afslører: Sharia-sheik fik 270 mio. kr. i rabat 

Se hemmelighederne: Skjult rapport afslører rabat til Sharia-sheiken

Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel 

Minister efter Ekstra Bladets vaccine-afsløringer: Kom og se hemmelig rapport

OVERBLIK: Sådan forkæler Danmark sharia-sheiken

Corydon og Elbæks aftale: Skabte underskud på vaccinefabrik 

Sharia-sheik bød 120 mio. kr. for vaccine-fabrik - Fik den for 15 mio. kr

Nu skal minister grilles for vaccinesalg til sharia-sheik

Vaccine-salg: Ingen analyse af fremtidens forsyningssikkerhed

Novo-firma i dobbeltrolle: Rådgav både staten og sharia-sheik

Dobbeltmoral: Vil bekæmpe skattefusk, men handler med selskab i skattely

Rigsrevisionen undersøger vaccine-salg til sharia-sheik

Corydon solgte vaccine-fabrik: Nu svinger hans nye firma kniven

Sharia-sheik i problemer: Kan ikke levere børnevaccine til tiden

Efter vaccine-salg: Nu skal to ministerier undersøges

Sharia-sheiken dropper populær vaccine 

Professor efter sharia-sheikens vaccine-stop: - Vi mister kontrollen 

Hemmeligt dokument afslører: Sharia-sheik får 200 mio. kr. i huslejerabat

Vaccine-salget til sharia-sheiken: Massiv kritik af Sundhedsministeriet 

Statsrevisor revser ministerium: - Helt uhørt 

Efter skandale-salg: Minister skal i samråd

Corydon besluttede skandale-salg: Gennemførelsen ikke mit ansvar

Syge ældre dækker underskud for salg til sharia-sheik 

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix er enig og advarer mod, at AJ Vaccines beslutning kan føre til overvaccination:

– Det er problematisk, at man nu i nogle tilfælde bliver nødt til at vaccinere patienter, uden at det er nødvendigt. Det er altid en risiko forbundet med at få en vaccine. Den er heldigvis lille, men man skal ikke bare vaccineres, hvis der ikke er en lægefaglig grund til det.

– Men det er desværre et udtryk for, at AJ Vaccines forretningsplaner ikke nødvendigvis stemmer overens med det, som Statens Serum Instituts tidligere har leveret, og som man har haft et behov for – og det vil fremover gøre os ekstra sårbare, når det gælder vacciner, siger hun.

Se også: Sharia-sheik i problemer: Kan ikke levere børnevaccine til tiden

Hos Lægeforeningen finder Michael Dupont det også bekymrende, at det nu er et privat firma, der bestemmer, hvad der skal produceres af vaccine herhjemme.

– Det er rigtig bekymrede i forhold til, om forsyningssikkerheden kan garanteres, når det er privatøkonomiske interesser, der styrer det og ikke staten.

***

Hos Statens Serum Institut erkender man, at AJ Vaccines beslutning om at sløjfe den rene stivkrampevaccine vil føre til, at nogle danskere får unødvendige vacciner. (POLFOTO)
Hos Statens Serum Institut erkender man, at AJ Vaccines beslutning om at sløjfe den rene stivkrampevaccine vil føre til, at nogle danskere får unødvendige vacciner. (POLFOTO)
 

Statens Serum Institut: Meget, meget lille risiko

Hos Statens Serum Institut, der ikke længere producerer vaccine, men stadig har ansvaret for indkøb af vaccine og det danske beredskab mod smitsomme sygdomme, siger man om det nye situation:

– Det har faktisk været sådan siden 1996, at anbefalingen har været, at når man fik en sårskade og skulle stivkrampevaccineres, så fik man det som en vaccine, der indeholder både stivkrampe og difteri. Så man har i forvejen brugt den i langt de fleste tilfælde, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen.

– Den rene stivkrampevaccine, der nu udgår, er givet i de situationer, hvor der ikke har været behov for at give anden vaccine end mod stivkrampe, eksempelvis personer, der havde fået difterivaccine, men manglede beskyttelse mod stivkrampe – eller folk, der er gået til deres læge og kun skulle have en stivkrampevaccine.

Stivkrampe

Stivkrampe er en tilstand, som opstår efter infektion med bakterien Clostridium tetani og er kendetegnet ved stivhed og kramper i muskulaturen, som kan udvikle sig så alvorligt, at patienterne ikke kan trække vejret. Den kan i værste fald være dødelig.

Alle børn herhjemme får en stivkrampevaccination i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet.

Det anbefales, at alle, som er grundvaccineret mod stivkrampe, revaccineres, første gang efter fire til fem år og herefter hvert tiende år.

Det er dog almindeligt, at man tilbydes en dosis, hvis man får sår, der er så store, at man opsøger sin egen læge eller skadestue, selv om det er mindre end ti år siden, man fik sidste dosis.

Kilde: Sundhed.dk, SSI.

Der er solgt 67.000 doser ren stivkrampevaccine de seneste fem år herhjemme. Det betyder vel så også, at der er nogle danskere, der nu fremover vil få en vaccine, de i princippet ikke har behov for?

– Ja, det vil der være. Der vil være nogle situationer, hvor man faktisk allerede har beskyttelsen mod difteri.

Er det hensigtsmæssigt?

– Det er en unødvendig ekstra dosis, man får, men risikoen ved det er meget, meget lille og da primært i form af lokal hævelse, rødme eller ømhed.

Blandt andet Lægeforeningen er bekymret for, at det nu ikke længere er staten, der bestemmer, hvad der produceres, men et privat firma der kan have andre interesser?

– Det kan man godt have bekymringer om, som Lægeforeningen udtrykker, men det er jo en beslutning, der er taget af det politiske system i Danmark, at man ikke ville opretholde en statslig produktion.

– Og den situation svarer til alle andre lande i Europa, at man skal købe vacciner på det frie marked.

Men man har jo på det globale vaccinemarked de seneste år set en øget usikkerhed i leverancerne. Det gør vel Danmark ekstra sårbar, når vi ikke længere selv kan styre produktionen?

– Man kan ikke afvise, at det kan betyde, at man i højere grad har en øget følsomhed over for leveringsproblemer.

***

Sheikens firma AJ Vaccines købte Statens Serum Instituts vaccineproduktion for 15 mio. kr., selv om en arbejdsgruppe havde vurderet, at den kunne sælges for 285 mio. kr.  FOTO: Linda Johansen
Sheikens firma AJ Vaccines købte Statens Serum Instituts vaccineproduktion for 15 mio. kr., selv om en arbejdsgruppe havde vurderet, at den kunne sælges for 285 mio. kr. FOTO: Linda Johansen
 

Sheikens firma: Erstattet af en kombi-vaccine

Hos AJ Vaccines, der overtog vaccineproduktionen fra den danske stat i januar, skriver direktør Klaus Hermansen:

' AJ Vaccines producerer fortsat tetanusvaccine (stivkrampevaccine, red.), og der er ingen planer om at stoppe produktionen af denne type vaccine. Dog er salget den rene tetanusvaccine erstattet af en kombivaccine, DiTeBooster, som er en tetanusvaccine kombineret med en vaccine mod difteri. Begge vacciner bliver fremstillet af AJ Vaccines i København, og AJ Vaccines har indgået aftale med SSI, om levering af DiTeBooster, som dækker Danmarks behov de næste fire år.'

1 af 2 Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines vil ikke længere producere ren stivkrampevaccine. FOTO: PRIVAT
2 af 2 Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma AJ Vaccines vil ikke længere producere ren stivkrampevaccine. FOTO: PRIVAT
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen