Sigtet for svindel til 111 millioner kroner: Havde kun 234.833 på kontoen

Politiet har fået beslaglagt værdier for godt 2,1 millioner kroner hos efterlyste Britta Nielsen, herunder hendes pensionsopsparinger

Anna Britta Troelsgaard Nielsen mistænkes for at have overført 111 mio. kroner til sin egen konto fra Socialstyrelsen under Børne- og Socialministeriet.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er efterlyst og sigtet i sagen om svindel med 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, har fået beslaglagt værdier for 2.123.810,61 kroner.

Det viser en opgørelse fra kammeradvokaten i forbindelse med den 64-årige kvindes konkurssag.

Ifølge redegørelsen fra kurator, advokat Boris Frederiksen, havde Britta Nielsen 238.748 kroner stående på sin bankkonto.

Derudover er Britta Nielsens kapitalpension på 231.269 kroner, en ratepension på 234.834 kroner, huset på Hvidovrevej  og ødegården i Sverige beslaglagt.

Villaen på Hvidovrevej, som Britta Nielsen købte med sin afdøde mand i 1986, skønnes at kunne sælges med et provenu på 800.000 kroner, mens ødegården ventes at indbringe 600.000 kroner.

Skifteretten har besluttes, at alle hendes aktiver skal indefryses.

Men da kravet mod Britta Nielsen er på hele 122.751.069 (de 111 millioner plus procesrente) er der altså et stykke vej, før pengene er inddrevet.

Den 64-årige kvinde er fængslet in absentia og efterlyst internationalt via Interpol.

Britta Nielsen, den eftersøgte Anna Britta Troelsgaard Nielsen.
Hun mistænkes for at have overført 111 mio. kroner til sin egen konto fra Socialstyrelsen under Børne- og Socialministeriet.  Foto: Wiegaarden. 112 - 12. okt. 2018 - kl. 12:16 Ny udvikling: Mand sigtes i svindelsagen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen