Sigtet skattemedarbejder: Han var som min lillebror

De to fængslede i kæmpe sag om svindel med udbytteskat for 37,4 millioner har særdeles tætte bånd

Sven Jørgen Nielsen har arbejdet i Skat i over 40 år. Nu sidder han fængslet i en sag om svindel med udbytteskat for 37,4 millioner kroner. Foto: Philip Davali
Sven Jørgen Nielsen har arbejdet i Skat i over 40 år. Nu sidder han fængslet i en sag om svindel med udbytteskat for 37,4 millioner kroner. Foto: Philip Davali

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

De to danskere, der sidder varetægtsfængslet i sagen om svindel med udbytteskat for 37,4 millioner kroner, var naboer for mere end 30 år siden.

Deres forhold er så tæt, så den ene af de to fængslede - den tidligere skattemedarbejder Sven Jørgen Nielsen (68) - beskriver den anden ’som en lillebror’.

Sven Jørgen Nielsens beskrivelse af det meget tætte forhold til den 46-årige udlandsdansker, der er beskyttet af navneforbud, stammer fra en afgørelse fra Landsskatteretten i 2015. 

Dommen handler om, at udenlandsdanskeren via et caribisk skattely har overført knap to mio. kr. til Sven Jørgen Nielsens private konto.

Se også: Hovedperson i DR-program fængslet for kæmpe skatte-svindel

Artiklen forsætter under billedet...
Se også: Hovedperson i DR-program fængslet for kæmpe skatte-svindel

Massivt alkoholforbrug
I forbindelse med sagsfremstillingen i Landsskatteretten har Sven Jørgen Nielsen givet en detaljeret beskrivelse af sit forhold til den 46-årige udenlandsdansker.

De to mænd, der blev anholdt med tre dages mellemrum i maj, har en fælles fortid, som går mange år tilbage.

68-årige Sven Jørgen Nielsen har forklaret, at han i sin tidlige ungdom fik kontakt til den anden person, da de var naboer.

’Person1’s (den 46-årige varetægtsfængslede, red.) forældre havde begge problemer med et massivt alkoholforbrug, hvilket medførte, at person1 led under en hård opvækst, uden den nødvendige pleje og omsorg,’ forklarede Sven Jørgen Nielsen.

Ifølge Sven Jørgen Nielsen begyndte han derfor at tage sig af ham og anså ham ’på mange måder som en lillebror’. 

Tidslinje: Den vilde svindel-sag

2006: Ifølge Bagmandspolitiet overfører den 47-årige udenlandsdansker 130.000 kr. til Sven Jørgen Nielsens konto i Nordea. Overførslerne fortsætter til og med 2009, så der i alt overføres 1,7 mio. kr. Pengene bliver aldrig selvangivet.

2007: De to sigtede bedrager, ifølge Bagmandspolitiet, statskassen for 37,4 mio. kr. i såkaldt udbytteskat, som i 14 portioner overføres til den 47-åriges caribiske selskab i skattely.

Den 47-årige køber en luksusvilla for 6,1 mio. kr. i en amerikansk sydstat – og begår ifølge Bagmandspolitiet skattesnyd for 716.000 kr., der stammer fra udenlandsk aktieudbytte.

Ifølge Bagmandspolitiets sigtelse fortsætter udenlandsdanskeren med denne praksis til og med 2009. Han underdrager dermed samlet statskassen for 3,3 mio. kr.

2010: Den nu 47-årige bliver udenlandsdansker, flytter til USA og køber en pragtvilla til 13 mio. kr.

2011: Sven Jørgen Nielsen kommer i søgelyset hos Bagmandspolitiet og Skat. Myndighederne har opdaget pengeoverførslerne fra vennen.

2012: Svindlen med udbytteskat tager fart. Den nu 68-årige fortsætter i sit job.

Frem til 2015 bliver den danske stat svindlet for 12,3 mia. kr. af et netværk, hvor den britiske statsborger Sanjay Shah mistænkes som hovedmand.

2013: Skatteankenævnet afgør, at Sven Jørgen Nielsen har ’forsømt at betale skat’ og har handlet ’groft uagtsomt’ med sin private selvangivelse. Alligevel fortsætter han i sit job.

2014: Skat har bedt de amerikanske myndigheder om at opkræve 16,6 millioner kroner hos den 47-årige udenlandsdansker. Han nægter at betale. Året efter rejser han sag ved en amerikansk domstol. Han anfægter, at USA kan opkræve hans skattegæld til Danmark, men taber sagen i 2016.

2015: Sven Jørgen Nielsen flytter til Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen fra Skatteankenævnet.

I august afsløres det, at Skat er blevet svindlet for 12,3 mia. kr.

Sven Jørgen Nielsen bortvises og sigtes i sagen om udbytteskat.

2016: Sven Jørgen Nielsen afviser i en DR-dokumentar, at han bevidst har medvirket til svindel. Han erkender et venskabeligt forhold til en central person i den store sag om de 12,3 mia. kr.

2017: 23. maj anholdes den 47-årige i Københavns Lufthavn. Tre dage senere anholdes Sven Jørgen Nielsen i Sverige. Begge sidder nu varetægtsfængslet.

2017: Politiken skriver, at Bagmandspolitiet har sigtet to personer med bopæl i USA i sagen om svindel med refusion af udbytteskat for mere end 12 milliarder kroner.

Nattearbejde
I den kommende tid gled de to imidlertid gradvist fra hinanden og mistede kontakten.

Det blev der imidlertid lavet om på i midten af 1990’erne, hvor Sven Jørgen Nielsen tog et ekstrajob med avisdistribution.

Her mødte han igen den anden varetægtsfængslede, der på dette tidspunkt arbejdede som distributør for den samme virksomhed.

Sven Jørgen Nielsen har forklaret, at arbejdet foregik om natten, så de to havde god tid til at genopfriske deres venskab.

Siden da har de holdt kontakten, selvom den anden varetægtsfængslede i 2010 flyttede til USA med sin kone og to børn.

Nu er de to venner igen samlet i Danmark – begge varetægtsfængslet og sigtet for groft bedrageri. 

Sven Jørgen Nielsen er også sigtet for en rolle i skandalen med udbytteskat, hvor statskassen er svindlet for 12,3 milliarder kroner.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

 Sven ifølge Sven

 Svens egen beskrivelse af sit liv i den nyligt afsluttede skattesag

 - Sven Jørgen Nielsen bliver født i 1949. 

- Han har aldrig haft kendskab til sin biologiske mor, og faren får forældremyndigheden over ham, da han er helt lille. 

- Den lille familie flytter en del rundt, men i 1958 slår de sig ned i Nordsjælland, hvor Sven afslutter sin skolegang med en realeksamen.

- Sven går lære hos et skibsprovianteringsfirma, hvor han bliver udlært, men det bliver ikke her, at han skal slå sine folder.

- I oktober 1970 starter han sin karriere hos Skat idet hedengangne Kildeskattedirektorat. Det bliver til over 40 års tro tjeneste for de danske-skatteydere.

- Sven bliver gift første gang i 1999, og ægteparret flytter sammen i et hus i Nordsjælland.

- Her møder Sven første gang udenlandsdanskeren, der er naboens søn. 

- Deres forhold får en broderlig karakter. Men de mister kontakten, da udenlandsdanskeren rejser til USA.

- Et ekstrajob som avisuddeler bringer de to sammen igen efter nogle år.

- I maj måned 2007 bliver Sven skilt fra sin første kone. 

- Men han er ikke ungkarl i lang tid. På en rejse til Ukraine møder han sin kommende hustru, der er 21 år yngre, og de gifter sig i september samme år.

- Økonomien skranter for Sven, der skal betale til både eks-konen og den nye kone. Og det er her, at udenlandsdanskeren begynder at overføre penge til Sven.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere