På Folketingets yderste fløje er der enighed om, at sharia-politiet er fuldstændig uacceptabelt.
- Det er en trussel mod vores retssystem og retssamfund, konstaterer Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.
- Det er meget grimt at læse om, hvor omfattende det er, lyder det fra Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis værdiordfører og grundlægger.
De to politikere reagerer efter Ekstra Bladet i dag kan afsløre, at voldelige indvandrerbander og repræsentanter fra det fundamentalistiske islam-miljø i op imod 17 boligområder i Danmark lægger pres på beboerne til at efterleve strenge shari-regler - sksempelvis at kvinder bærer tørklæde.
Politiet kalder udviklingen en 'farlig cocktail'.
Indvandrer-bander bruges som sharia-tæskehold
Forbud eller ej
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker at bekæmpe problemet med sharia-tæskeholdene, men hvordan det skal gøres, skiller partierne.
Pia Kjærsgaard ønsker, at forbyde de grupper, som bekender sig til en fundamentalistiske fortolkning af islam - først og fremmest Hizb ut-Tahrir, der i dag holder stormøde på Nørrebro i København.
- Jeg fatter ikke, de ikke er blevet forbudt. Man stiller lokaler til rådighed, hvor de kan udsprede forbandelser og trusler. Og der bliver flere og flere af den slags organisationer, der er voldelige. Jeg går 100 procent ind for forenings- og ytringsfrihed, men så snart det udmønter sig i vold, opfordringer og terror, så må det slutte, siger Pia Kjærsgaard.
Pernille Skipper lægger derimod mere vægt på, at den forebyggende indsats skal styrkes og mulighederne for at forlade banderne og de fundamentalistiske grupper.
- Dansk Folkeparti tror, at de grupper, de ikke kan lide, holder op med at samle sig, hvis de bliver forbudt. Det samme gælder, når de foreslår at forbyde Hells Angels. Ja, det er organiseret kriminalitet og en fundamentalistisk gruppe, jeg bestemt ikke er enig med. Men at forbyde dem, fjerne ikke deres idéer og deres rekruttering, påpeger Pernille Skipper.
TV: Politiker truet af sharia-tilhængere
Stor demonstration mod Hizb ut-Tahrir i dag
Her er shariazonerne i Danmark
Foran Nørrebrohallen, hvor Hizb ut-Tahrir søndag holdt stormøde, var der arrangeret en moddemonstration, som her ses blive afbrudt af en Sharia-tilhænger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.