Skæbnemøde i Forligsen lige nu: Her er eksperternes bud

Forligsmand Mette Christensen sidder netop nu og forhandler med fagbevægelsen, regionerne, kommunerne og staten

Bliver tirsdag dagen, hvor forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomst endegyldigt bryder sammen, eller kommer der en aftale i 11. time?

Lige nu bliver der forhandlet på livet løs, men umiddelbart er der faktisk tre mulige scenarier, som dagens afgørende møde kan ende ud i: Aftale, kollaps eller udskydelse.

Mæglingsforslag
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen forventer, at Mette Christensen, der er forligsmand, vil fremlægge et mæglingsforslag for de stridende parter på dagens møde i forligsinstitutionen.

Et mæglingsforslag indeholder løsninger, som vil være det bedste udgangspunkt for alle parter.

- Hun skal lægge maksimalt pres på parterne, for det er ikke nemt at sige nej til et mæglingsforslag. Det er et kæmpestort ansvar. Jeg tror, at hun overbeviser parterne om en aftale, de kan acceptere, siger Flemming Ibsen til Ritzau.

Skulle parterne blive enige om, at forligsmandens mæglingsforslag er en løsningen, så vil forslaget blive sendt til urafstemning hos de forskellige fagforeninger. Det kan ske, at medlemmerne forkaster mæglingsforslaget, og så vil det udløse en storkonflikt.

I de tilfælde vil der komme et lovindgreb, hvor medlemmerne af Folketinget vil finde en løsning på problemet hurtigst muligt.

- Det er set før, at selvom et mæglingsforslag er blevet forkastet af medlemmerne i fagbevægelsen, så har Folketinget taget udgangspunkt i forslaget, når der bliver foretaget et lovindgreb, forklarer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve til Ekstra Bladet.

Udsættelse af storkonflikt
Forligsmanden Mette Christensen har mulighed for at udsætte en eventuel storkonflikt to gange 14 dage, hvilket hun allerede har benyttet sig af en enkelt gang.

Det gjorde hun i starten af april, da hun stadig mente, der var en mulighed for, at de forskellige parter kunne forhandle sig til enighed.

Denne første udsættelsesperiode er nu ved at løbe ud. Det sker ved midnat tirsdag. Hvis Mette Christensen vælger at udsætte en storkonflikt med yderligere 14 dage, er det fordi, hun ser muligheder for, at parterne kan forhandle sig frem til enighed.

Hverken Flemming Ibsen eller Bent Greve ser dette som et muligt scenarie.

- Min vurdering er, at man vil køre igennem og finde en samlet løsning, ellers vil det blive til et sammenbrud. De har kørt så længe og forhandlet så meget, at jeg har svært ved at se, at forligsmanden har et berettiget håb om, at man kan opnå yderligere, fortæller Bent Greve.

- Jeg tror ikke, at der er nogen grund til at forlænge to uger, som hun jo kan, selv om LO har bedt om det. Man kan ligeså godt opgive, hvis ikke man kan blive enige nu, siger Flemming Ibsen.

Forligsmanden har faktisk muligheden for at sætte 'uret i stå' klokken 23.59 for nogle timer, skulle dagens forhandlinger være tæt på en overenskomst, forklarer Bent Greve. Han understreger, at forligsmanden ikke kan stoppe uret i flere dage. Det vil i stedet kræve en udsættelse.

Muligheden for at stoppe tiden gør lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen skeptisk overfor muligheden med at forlænge forhandlingsperioden.

- Jeg tror det er mindre sandsynligt, at forligsmanden vil forlænge med yderligere to uger. Så skal de virkelig ville forliget, men der er nogle ting de har brug for mere tid til at få løst, og det er ikke nok med at sætte tiden i stå, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Storkonflikt
Dette er for de fleste det mindst ønskværdige resultat af tirsdagens sidste forhandlinger.

Skulle det ende med en storkonflikt, så vil det betyde, at danskerne vil blive presset. Der vil ikke være nogen togtrafik, daginstitutioner og skoler lukker ned, og operationer og undersøgelser på landets hospitaler vil blive udsat, medmindre der er tale om meget akutte indgreb.

Bent Greve og Nana Wesley Hansen er enige i, at en storkonflikt ikke vil vare i mange uger, skulle forhandlingerne bryde helt sammen.

- Min vurdering er, at et politiske indgreb vil komme hurtigt. Det er fordi det vil være så omfattende, og vil gribe ind på det private arbejdsmarked, blandt andet i vores landbrugseksport, fortæller Nana Wesley Hansen.

- Det vil blive kort, hvis der kommer en lockout. Men man er næsten nødt til at acceptere det, hvis det sker. Men det vil blive ganske kort, da samfundet næsten vil gå i stå. Hele den offentlige sektor vil blive ramt på forskellige områder, og det vil få indflydelse på den private sektor, forklarer Bent Greve.

Forligsmanden har magten
Forhandlingsparterne kan ikke selv erklære forhandlingerne for brudt sammen. Det er kun forligsmand Mette Christensen, der har den mulighed.

Det er også hende, der har magten til at udsætte en storkonflikt i yderligere 14 dage.

En storkonflikt vil kunne starte søndag 22. april, hvor de offentligt ansatte vil kunne begynde deres varslede strejker. En lockout af de offentligt ansatte kan begynde fra lørdag 28. april.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen