Skænderi fortsætter: Pia K. skyder igen på Krarup

Pia Kjærsgaard svarer igen på Marie Krarups benhårde kritik

Følg Politik

Det åbne slagsmål mellem DF'erne Marie Krarup og Pia Kjærsgaard fortsætter for fuld skrue.

Forud for tirsdagens andet møde i DF's folketingsgruppe svarede DF's stifter spydigt tilbage på den kritik, som Marie Krarup de seneste dage har sendt afsted.

Ansigtet var lagt i smilende folder. Men de spidse kommentarer lurede lige under overfladen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kristian Thulesen Dahl lister ind af døren til DF's gruppelokale, netop som Pia Kjærsgaard siger til pressen, at man ikke skal sætte 'sig selv over partiet'. Foto: Henning Hjorth
Kristian Thulesen Dahl lister ind af døren til DF's gruppelokale, netop som Pia Kjærsgaard siger til pressen, at man ikke skal sætte 'sig selv over partiet'. Foto: Henning Hjorth
 

- Er du færdig med at tale grimt om Marie Krarup, som hun selv udtrykker det?

- Jamen, altså jeg kan forstå, det er et eller andet fra 'Aftenshowet'. Det er en blød udsendelse, hvor man hygger sig. Jeg er da ked af, hvis Marie synes, jeg har sagt et eller andet grimt. Jeg kan bare ikke forstå, hvad det er, sagde Pia Kjærsgaard som det første forud for aftenens møde.

Selv afviser Pia Kjærsgaard, at der ligger en strid mellem de to.

- Jeg har ingen strid med Marie! Overhovedet ikke! Der skal to til at skændes. Og jeg gider ikke skændes. Jeg har ikke nogen strid med Marie overhovedet.

- Hvad synes du om det der med at, man 'skal sende en sms, hvis Pia går i pressen'?

- Ja, man er altså rimelig forpligtet til selv at holde sig orienteret som folketingsmedlem, er man ikke, lyder det spydige modsvar fra Pia Kjærsgaard forud for gruppemødet.

Drama på lukket møde: Højlydt skænderi

Pia Kjærsgaards spidse modangreb på Marie Krarup kommer, efter at de to DF-kvinder tidligere på tirsdagen verbalt var fløjet i totterne på hinanden under dagens første gruppemøde med den nykårede formand, Morten Messerschmidt.

Her endte de to i et højlydt skænderi, erfarede Ekstra Bladet tidligere fra flere tilstedeværende kilder, som ønsker af være anonyme.

Ekstra Bladet mødte Pia Kjærsgaard på gangen kort efter sammenstødet, og det var en tydeligt oprevet partistifter, som afslog et interview.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Krarup fyrede først
Kjærsgaard og Krarup har gennem den seneste tid sendt stikpiller til hinanden i medierne. Senest på vej ind til gruppemødet, hvor Marie Krarup mente, at Pia Kjærsgaard 'er en meget, meget, meget stor del af problemet' i Dansk Folkeparti.

- Det er klart, at vi ikke kan tolerere, at Pia Kjærsgaard bliver ved med at tale grimt om os i pressen, når vi andre har sagt til os selv, at vi gerne vil tage tingene internt, sagde Marie Krarup blandt andet.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

'Ikke frit valg'
Datteren af den tidligere DF-kæmpe Søren Krarup var muligvis vrissen over Pia Kjærsgaards interview i 'Aftenshowet' på DR mandag.

Her gik Pia Kjærsgaard i rette med Marie Krarup, som efter nederlaget til sin foretrukne kandidat - Martin Henriksen - luftede tanken om at skifte politisk ståsted, 'hvis Inger Støjberg opretter et nyt parti'.

- Når man er et prominent medlem, har man også en forpligtelse, og man skal have respekt over for det parti, som man repræsenterer. Der er jo ikke frit valg på alle hylder. Det er der jo altså ikke, sagde Pia Kjærsgaard i 'Aftenshowet'.

Stikpille efter nederlag
Marie Krarup mente dog allerede lige efter afstemningen i Herning søndag, at Pia Kjærsgaards ageren har været dybt skadelig for Dansk Folkeparti.

- Jeg synes bare, det er pinligt. Jeg synes, Pia har været utrolig pinlig i den her valgkamp. Hun går og skælder andre folk ud, når man tænker, hvad hun selv har gjort for at undergrave det tidligere lederskab, lød det fra Marie Krarup.

Sms mig om Pia
Efter gruppemødet ville Marie Krarup gerne lægge låg på borgerkrigen. Altså hvis Pia Kjærsgaard også gjorde det.

- Der er en aftale om, at vi holder interne ting internt, og det synes jeg er rigtig fornuftigt, sagde Marie Krarup, som dog lige ville afslutte med en svirper.

- Så I kan jo sende mig en sms, hvis Pia går til pressen. Jeg vil holde interne ting internt, og det forventer jeg også, at Pia Kjærsgaard gør.

Marie Krarup var mere fåmælt, da hun mødte pressen før aftengruppemødet, hvor DF'erne skulle have en såkaldt Rio Bravo Gryde med en italiensk rødvin til.

Det eneste punkt på dagsordenen var ifølge Ekstra Bladets oplysninger 'Fri debat'.

- Er det ikke farligt at have et punkt på dagsordenen, der hedder ’fri debat’ i Dansk Folkeparti?

- Ikke nær så farligt, som jeg tror det er på Ekstra Bladet, sagde Morten Messerschmidt på vej ind.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind