Skandale-fond betaler for DF-toppens sommerophold

Fidus til 200.000 kr: Morten Messerschmidt påstod over for EU, at hans skandaleramte ’fond’ afholdt store konferencer. I virkeligheden var det DF’s årligt tilbagevendende sommergruppemøder, som fik tusindvis af kroner i støtte

Klik på 'NÆSTE' til højre og se dokumenterne
Klik på 'NÆSTE' til højre og se dokumenterne


Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har tørret regninger for 200.000 kroner af på EU’s skatteborgere.

Det har han gjort ved at kalde to af Dansk Folkepartis sommer-gruppemøder for ’konferencer’ i skandalefonden Meld.      

LÆS VIDERE:
* Derfor brugte Messerschmidt PRÆCIS 13.800 euro

* Rundvisning, frokost og fodbold - skulle have handlet om EU

* Gentog fidusen året efter

* Messerschmidt: Kun rimeligt EU betaler

* Ikke første sag om Messerschmidts brug af EU-midler
Se også: Engell om DF's store møgsag: Tulle skylder en forklaring

Se også: Messerschmidts højrehånd undskylder: 'Det er noget rod'

Artiklen fortsætter under billedet:


Morten Messerschmidt har sidste sommer oplyst til Europa-Parlamentet, at fonden Meld var ’eneansvarlig’, selv om der reelt var tale om rene DF-arrangementer.

Det viser en indsigt i dokumenter fra Meld, som Ekstra Bladet nu kan afsløre. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Her garanterer Messerschmidt, at Meld er eneansvarlig for konferencen. Men Meld bliver ikke nævnt med et eneste ord i hverken Dansk Folkepartis medlemsblad eller i andre medieomtaler af partiets sommergruppemøde.
Her garanterer Messerschmidt, at Meld er eneansvarlig for konferencen. Men Meld bliver ikke nævnt med et eneste ord i hverken Dansk Folkepartis medlemsblad eller i andre medieomtaler af partiets sommergruppemøde.

Både DF’s sommergruppemøder i 2014 og 2015 blev delvist betalt af Meld, som efterfølgende har indsendt falske oplysninger til EU’s økonomikontrol i Luxembourg. Dermed har Meld med EU-penge støttet et nationalt parti økonomisk, hvilket strider imod EU’s regler:

’Finansieringen af politiske partier på europæisk plan (...) kan ikke anvendes til direkte eller indirekte finansiering af andre politiske partier og navnlig ikke af nationale partier eller kandidater’, lyder det i forordningen om finansiering af europæiske partier fra 2003.

13.800 euro
Da Dansk Folkeparti i 2014 mellem 4. og 6. august afholdt sommergruppemøde, skete det på Hotel Koldingfjord.

Derfor tjekkede partiets folkevalgte og udvalgte ansatte ind på hotellet ved middagstid den 4. august i de smukke omgivelser, hvor deltagerne over tre dage skulle diskutere partiets arbejde det kommende år.

Artiklen fortsætter under billedet:

DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook

Men det var ikke den historie, Morten Messerschmidt fortalte EU-systemet. Ifølge ham tjekkede DF’erne ind den 5. august. På den måde ville han retfærdiggøre et økonomisk tilskud fra EU, så han opdigtede simpelthen et fiktivt program for en konference i Meld, som han på daværende tidspunkt var næstformand i. Et program, som altså ikke stemmer overens med virkeligheden. Det viser Ekstra Bladets kortlægning af dagen.

Artiklen fortsætter under billedet:

 

Helt konkret betalte Meld 13.800 euro til arrangementet (103.000 kroner) fremgår det af dokumenterne. De viser også, at han på den måde opnåede økonomisk EU-støtte til hele andendagen af sommergruppemødet samt overnatningen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ved at holde udgifterne på præcis 13.800 euro, slap Morten Messerschmidt for at indhente tilbud fra tre forskellige hoteller. Dermed kunne han lægge den fiktive konference lige oven i DF's sommergruppemøde.
Ved at holde udgifterne på præcis 13.800 euro, slap Morten Messerschmidt for at indhente tilbud fra tre forskellige hoteller. Dermed kunne han lægge den fiktive konference lige oven i DF's sommergruppemøde.

Over for EU påstod Morten Messerschmidt nemlig, at han arrangerede en Meld-konference med deltagelse af 43 personer. Han fortalte simpelt hen EU-systemet, at hele tirsdag 5. august 2014 var Melds EU-sommerkonference i Danmark. DF's samtidige sommergruppemøde blev ikke nævnt med et ord til EU, afslører dokumenterne.

Og i virkeligheden var dagen pakket med meget, meget andet end EU-snak. Eksempelvis viser programmet, som blev indsendt til Europa-Parlamentet, at der om eftermiddagen skulle være flere timers 'EU theme, discussion and q & a session' med Messerschmidt som moderator. Men på det tidspunkt var DF'erne på museum og spillede fodbold.

Artiklen fortsætter under billedet:

Morten Messerschmidt er dagens mand i skysovs. Han har taget 13.800 EU-kroner med til DF's sommergruppemøde. Beløbet er bemærkelsesværdigt. Hvis han havde brugt en eneste euro mere, så skulle lokaliteten til den fiktive Meld-konference nemlig have været i udbud hos tre forskellige leverandører. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
Morten Messerschmidt er dagens mand i skysovs. Han har taget 13.800 EU-kroner med til DF's sommergruppemøde. Beløbet er bemærkelsesværdigt. Hvis han havde brugt en eneste euro mere, så skulle lokaliteten til den fiktive Meld-konference nemlig have været i udbud hos tre forskellige leverandører. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook

Rundvisning og frokost
Dagen startede med morgenmad på Hotel Koldingfjord. Herefter sejlede DF-flokken i en time med skibet Aventura fra hotellet ind til Kolding Havn, hvorfra de vandrede til historiske Koldinghus.   

Her fik DF’erne ifølge Pia Kjærsgaards Facebook-profil en guidet rundvisning og frokost i den gamle slotskirke på Koldinghus.

Artiklen fortsætter under billedet:

Pia Kjærsgaard tager turistbilleder på Koldinghus. Men på dette tidspunkt skulle hun ifølge Melds fiktive konference-program sidde begravet i udleverede 'hand-outs, så hun kunne følge med i Morten Messerschmidts præsentation af EU-temaer. Foto: Facebook/Dansk Folkeparti
Pia Kjærsgaard tager turistbilleder på Koldinghus. Men på dette tidspunkt skulle hun ifølge Melds fiktive konference-program sidde begravet i udleverede 'hand-outs, så hun kunne følge med i Morten Messerschmidts præsentation af EU-temaer. Foto: Facebook/Dansk Folkeparti

Undervejs tog partifællerne plads i riddersalen, hvor Morten Messerschmidt holdt et oplæg om sit og partifællernes arbejde i Bruxelles.

I Dansk Folkepartis medlemsblad Dansk Folkeblad lyder det ganske kortfattet, at 'den smukke riddersal på Koldinghus lagde rum til den del af sommergruppemødet, som handlede om EU'.

Artiklen fortsætter under billedet:

Riddersalen på Koldinghus: Morten Messerschmidt har fået EU-penge til et helt døgns tætpakket Meld-konference. Dette foto har han bl.a. sendt til EU som dokumentation. Men ifølge Ekstra Bladets kilder blandt deltagerne gav Messerschmidt folketingsgruppen en EU-orientering, som varede under en time. Resten af døgnet var fritid. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
Riddersalen på Koldinghus: Morten Messerschmidt har fået EU-penge til et helt døgns tætpakket Meld-konference. Dette foto har han bl.a. sendt til EU som dokumentation. Men ifølge Ekstra Bladets kilder blandt deltagerne gav Messerschmidt folketingsgruppen en EU-orientering, som varede under en time. Resten af døgnet var fritid. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook

Ikke desto mindre skriver Morten Messerschmidt i det opdigtede program, han sendte til EU-systemet i 2015 for at godtgøre den store udskrivning, at konferencen varede hele dagen.

Efter opholdet på Koldinghus gik DF'ernes udflugt til den ventende båd i Kolding Havn, som sejlede dem retur til Hotel Koldingfjord.

Her besøgte DF'erne inden aftenens middag på Hotel Koldingfjord Dansk Sygeplejehistorisk Museum, der ligger i gå-afstand fra hotellet.

Swipe på grafikken herunder og bliv klogere på hvad Meld er, og hvorfor pengene IKKE kan bruges som Messerschmidt  gjorde (Det tager et kort øjeblik for grafikken at loade)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det kostede Koldinghus-besøg faktisk
Over for Ekstra Bladet oplyser Koldinghus, at regningen for Dansk Folkepartis ophold på Koldinghus inklusive leje af riddersalen, mødeforplejning, guidet tour og frokost lød på i alt 21.329 kr. inkl. moms - beløbet blev faktureret til Hotel Koldingfjord.

Dermed kostede Morten Messerschmidt-arrangementet altså kun omkring en femtedel af det beløb, som DF havde fået fra EU’s kasse igennem Meld.

Over for Ekstra Bladet har Hotel Koldingfjord ikke ønsket at oplyse den konkrete pris for hele DF’s sommerophold på luksushotellet. 

Men i et tilbud, som Ekstra Bladet har indhentet fra hotellet, fremgår det, at en tredages konference med forplejning og to overnatninger for 43 personer i august 2017 vil koste 4074 kroner pr. person eller 175.182 kr. inkl. moms.

***

Gentog fidus i Skagen: Opfandt fupkonference og scorede EU-støtte 

Efter succesen med at malke EU-systemet i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i Kolding i august 2014 gentog Morten Messerschmidt manøvren sidste år i 2015.

Her foregav Morten Messerschmidt, at hans EU-finansierede ’fond’ Meld holdt en todages sommerkonference i Skagen med fokus på EU-temaer som ’Schengen, social dumping ect.’. 

Hvad han ikke fortalte EU-systemet var, at DF på præcis samme sted og tidspunkt i virkeligheden afholdt sit årlige sommergruppemøde. Det fremgår af de Meld-dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. 

På den måde betalte EU’s kasse en udgift på 13.178 euro eller 98.000 kroner for DF.

Helt konkret fremgår det af Melds aktivitetsoversigt for tredje kvartal 2015, som er sendt til Europa-Parlamentet, at Meld i august 2015 afholdt en todages konference i Skagen med deltagelse af 45 personer.

Artiklen fortsætter under billedet:

Messerschmidt gentager sin succes. Også i 2015 lagde han en Meld-konference midt i DF's sommergruppemøde, som fandt sted i Skagen i dagene 3.-5. august. Denne gang over hele to dage.
Messerschmidt gentager sin succes. Også i 2015 lagde han en Meld-konference midt i DF's sommergruppemøde, som fandt sted i Skagen i dagene 3.-5. august. Denne gang over hele to dage.

På den måde retfærdiggjorde Morten Messerschmidt den økonomiske støtte, som ifølge EU’s regler skal bruges på tværnationale europa-politiske aktiviteter.

I virkeligheden blev pengene brugt i forbindelse med DF’s sommergruppemøde, som blev afholdt 3.-5. august 2015 i netop det mondæne Skagen på Color Hotel.

Men hvor Morten Messerschmidt altså får sommermødet til at lyde som en større todages konference arrangeret af Meld, så var virkeligheden en ganske anden. Det afslører referatet af sommergruppemødet, som man kan læse i DF’s medlemsblad, Dansk Folkeblad.

Bladets reporter beskriver i en udførlig reportage DF’erne bestigning af Skagens højeste punkt Fuglebakken, den traditionsrige fodboldkamp og hvordan partifællerne oplevede de berømte Skagens-maleres kunstværker på Skagens Museum.

Artiklen fortsætter under billedet:

DF gør klar til den årlige fodboldkamp mellem folkevalgte og partiansatte foran Hotel Koldingfjord. Ifølge Melds kreative konferenceprogam skulle deltagerne på dette tidspunkt være i gang med 'EU theme, discussion and q/a session', med Morten Messerschmidt som moderator. Bemærk Messerschmidt i det hvide jakkesæt i baggrunden. Privatfoto
DF gør klar til den årlige fodboldkamp mellem folkevalgte og partiansatte foran Hotel Koldingfjord. Ifølge Melds kreative konferenceprogam skulle deltagerne på dette tidspunkt være i gang med 'EU theme, discussion and q/a session', med Morten Messerschmidt som moderator. Bemærk Messerschmidt i det hvide jakkesæt i baggrunden. Privatfoto

Debat om EU nævnes kun som et yderst kortvarigt punkt på mødets sidste dag:

’Sommergruppemødets sidste dag blev brugt på fortsatte drøftelser af Dansk Folkepartis politik, en orientering fra Europa-Parlamentet ved Morten Messerschmidt og en gennemgang af arbejdet i Dansk Folkepartis Ungdom - DFU’.

***

Messerschmidts forklaring sejler

Morten Messerschmidts forklaring på, hvorfor det var nødvendigt at bruge 98.000 kroner på DF’s sommergruppemøde i Skagen i august 2015, lyder forskelligt, alt efter hvem der spørger.

Over for Europa-Parlamentet har Morten Messerschmidt kaldt mødet 'Melds sommerkonference med 45 deltagere'.

Det fremgår - som afsløret af Ekstra Bladet - af Melds aktivitetsoversigt for 3. kvartal 2015.

Men da Ekstra Bladet spurgte Morten Messerschmidt i november 2015 til udgiften, lød forklaringer ganske anderledes.

Her lagde han vægt på, at de 98.000 kroner ene og alene gik til, at otte DF’ere - fire DF-ansatte og fire parlamentsmedlemmer, herunder ham selv - kunne deltage i ’EU-delen’ af sommergruppemødet.

Falsk forklaring til Ekstra Bladet
Morten Messerschmidt svarede således sådan her, da Ekstra Bladet i november 2015 spurgte, om han kunne udelukke, at pengene i strid med reglerne var brugt på Dansk Folkepartis sommergruppemøde:

– Ja, det kan jeg fuldstændigt. Det her er gået til de relevante udgifter, der har været forbundet med Dansk Folkepartis ... forbundet med EU-delen, ikke sandt. Vi har både haft ansatte deroppe, og MEP’erne (medlemmerne af EU-parlamentet, red.) har været der.

***

Messerschmidts millionfonde var DF’s skjulte sponsor: Tulle vil holde bilag skjult

Både Morten Messerschmidt og DF’s leder Kristian Thulesen Dahl nægter at lægge bilagene frem for de millioner af kroner, som er strømmet gennem de to skandaleramte organisationer Meld og Feld.

Artiklen fortsætter under billedet:


(Dansk Folkepartis formand Kristian Thuelsen Dahl til DFs seneste sommergruppemøde i Svendborg. Foto: Jacob Jørgensen)

I perioden fra 2012 til 2015 har Messerschmidts to ’fonde’ kunnet modtage 27 millioner støttekroner fra de europæiske skatteborgere. 

Pengene må dog ikke bruges til 'direkte eller indirekte finansiering af nationale partier, kandidater og politiske fonde, både på nationalt og europæisk plan'. Blandt andet derfor krævede Europa-Parlamentet i foråret tre millioner kroner tilbagebetalt på grund af misbrug.

Se også: Tulle krævede alt frem i Løkke-sag: Blåstempler lukket Messerschmidt

De cirka 200.000 kroner fra EU, som Morten Messerscmidt har brugt direkte på Dansk Folkepartis sommergruppemøder i Skagen og Kolding, er dog sluppet igennem Europa-Parlamentets stikprøvekontrol.

Overset i Luxembourg
EU-revisorerne har nemlig ikke opdaget, at Melds sommer-konferencer lå samtidig med DF’s tilbagevendende årlige sommergruppemøder - og at deltagerne i øvrigt var identiske.

Den dokumentation, som Morten Messerschmidt i forbindelse med stikprøvekontrollen efterfølgende sendte til Luxembourg, så da også tilforladeligt ud med en fyldig - men altså fiktiv - dagsorden, deltagerlister og et billede af Morten Messerschmidt i riddersalen på Koldinghus. 

Kun en brøkdel af de mange millioner kroner, som er strømmet gennem de to fonde, findes der altså stikprøve-dokumention for hos Europa-Parlamentets Generalsekretariat i Luxembourg.

Se også: Tulle bryder tavsheden om Messerschmidt

Resten af bilagene ligger enten i Bruxelles eller Paris, og der skal de forblive skjult for offentligheden, hvis det står til Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl.

Artiklen fortsætter under billedet:


(Dansk Folkepartis formand Kristian Thuelsen Dahl. Foto: Jakob Jørgensen)

***


MESSERSCHMIDT: KUN RIMELIGT EU BETALTE

Morten Messerschmidt mener, at det er helt inden for skiven, at EU – via skandaleramte Meld – to år i træk har medfinansieret partiets årlige sommergruppemøder med 200.000 kroner.

Partiet har nemlig undervejs diskuteret EU-politik.

– Det er netop meget vigtigt, at EU-delen – Meld-delen – var afsondret på Koldinghus, siger han om 2014-mødet i Kolding.

– Programmet viser, at der skulle være to og en halv time med EU-tema på Hotel Koldingfjord – ikke Koldinghus. Det her program er jo pure opspind sammenlignet med virkeligheden?

– Selvfølgelig er det ikke det. Det er Koldinghus-delen, som Meld står for. Jeg ved ikke, hvorfor der står Koldingfjord. Det kan være et tidligt program.

– Det er det program, som du eller dine medarbejdere har sendt til EU i sommeren 2015.

– Hvis der er en uoverensstemmelse, så får vi styr på det. Der er ingen tvivl om, at Meld-delen var på Koldinghus.

– Så har både EU og Ernst & Young jo godkendt denne her udgift på baggrund af et fiktivt program. Det er vel snyd?

– Hold nu op. Vores aktiviteter er blevet gennemgået tre gange. Hvorfor skulle vi oplyse, at mødet finder sted på samme sted, som DF holder sommergruppemøde, når det blev afholdt et andet sted. Det ville jo være at gå imod sin egen sag.

– Arrangementet på Koldinghus kostede cirka 20.000 kroner, men I har fået 100.000 kroner af EU-kassen?

– Det kan være, at det er frokosten, der er inkluderet. Jeg ved det ganske enkelt ikke. Hvis du gider sende tingene, så skal jeg nok se på det.

– Du må da kende programmet, når du selv har lavet det?

– Kære ven. Du ved jo godt, hvordan tingene fungerer, når det er med flere års mellemrum, så er det rimeligt at se papirerne.

– Men EU har betalt for overnatning på Hotel Koldingfjord, hvor DF holdt sommergruppemøde?

– Det er muligt. Jeg kan ikke huske, hvordan kvitteringen ser ud.

– Synes du, at det er rimeligt, at EU skal betale for, at Dansk Folkeparti går på museum og spiller fodboldkamp?

– Jeg synes, det er fuldstændig inden for skiven, at EU betaler for en EU-konference, hvor der også deltager folketingsmedlemmer.

– Meld brugte også knap 13.200 euro på DF’s sommergruppemøde i Skagen i 2015. Du har tidligere sagt, at det dækkede omkostninger til fire EU-parlamentarikere og fire ansatte?

– Det var ikke det væsentlige. Det væsentlige var, at der blev holdt et særligt EU-seminar. 

 

Malkede EU-kassen i hemmelighed: Selv DF’s ansatte overså Messerschmidts konferencer   

Kun en helt snæver kreds i DF-toppen - og ingen i offentligheden - kan have opdaget, at Morten Messerschmidt simultant med partiets sommergruppemøder i 2014 og 2015 holdt EU-støttede sommerkonferencer for det tvær-europæiske parti Meld. Med mere end 40 overnattende deltagere begge år.  

I Dansk Folkepartis medlemsblad (Dansk Folkeblad) er der begge år fyldige referater fra sommergruppemøderne. Artiklerne er skrevet af partiets ansatte journalister, som deltog i alle møder. 

Men Meld (The Movement for a Europe of Liberties and Democracy) er ikke nævnt med et eneste ord. Meld har ellers ifølge Messerschmidts oplysninger til EU været 'eneansvarlig' for arrangementerne

Du kan læse omtalen her og her.

Men den nye sponsor hyldes
I 2015 begyndte DF - for EU-penge - at udgive et blad ved navn Europæisk Folkeblad.

I september-udgaven (med forsiden som du kan se herunder) er trykt et referat af Messerschmidts redegørelse på sommergruppemødet i Skagen.

Artiklen fortsætter under billedet:


Det er én lang hyldest til ECR-gruppen, som DF nu tilhører i Europa-Parlamentet - og som med skatteydernes penge betaler for bladets udgivelse.

Heller ikke her er der et eneste ord om Meld. Altså den ’fond’, som midt under sommergruppemødet i Skagen skulle have afholdt en todages sommerkonference med 45 overnattende deltagere.
 

Ekstra Bladet har spurgt Peter Skaarup, hvad han tænker om brugen af EU-penge til DF's sommergruppermøder. Det korte svar er, at det skal vi spørge Messerschmidt om. Den lidt længere forklaring, kan du læse i boksen herunder. 


(Thuelsen Dahl og Peter Skaarup til DF's sommergruppemøde. Foto: Brian Rasmussen/Polfoto) 

PETER SKAARUP: SPØRG MESSERSCHMIDT

Peter Skaarup har som gruppeformand for DF’s folketingsgruppe ansvaret for DF’s sommergruppemøder.

Han synes, det er helt ’rimeligt’, at EU spytter i kasseN, fordi DF’erne hvert år diskuterer EU. Men når det kommer til den konkrete EU-støtte, henviser han til Morten Messerschmidt.

– Hvordan har I som EU-kritisk parti overhovedet lyst til at tage imod EU’s penge?

– Det hænger sammen med, at når vi laver arrangementer omkring EU, som sommergruppemødet jo er. Der er altid et oplæg fra vores mand i Bruxelles. Det har været Morten Messerschmidt i ’14 og ’15. Så synes vi det er rimeligt nok, at der bliver givet et bidrag til vores ret store udgifter, som der jo er til sådan et sommergruppemøde.

– Så fordi I har nogle folk i Bruxelles, så er det i orden at få penge?

– Ja. Hvordan det helt teknisk har været, det har Morten Messerschmidt haft med at gøre. Det er ikke noget jeg i praksis, har haft med at gøre.

– Så lad os se på sommergruppemødet i 2014. Her var I - som jeg kan stykke det sammen - om eftermiddag oppe og se sygeplejemuseet og derefter nede og spille fodboldkamp?

– Jeg husker det ikke fuldstændig præcist, hvornår vi gjorde hvad, men det skal nok passe.

– Morten Messerschmidt har indsendt et program til EU for tirsdag den 5. august. Det program stemmer ikke særligt godt sammen med det, som vi kan stykke sammen for den dag. Eksempelvis starter han med at skrive, at I blev indlogeret på hotellet mellem kl. 7 og kl. 8 om morgenen. Men I var jo kommet allerede dagen før?

– Det tror jeg, er helt rigtig. Vi kom ved 12-13-tiden om mandagen.

– Der står også, at I efter hjemkomst fra Koldinghus har yderligere EU-diskussioner. Men det kan jeg ikke få til at passe, når I både har været på sygeplejemuseum og spillet fodboldkamp. Hvad tænker du om det?

– Jeg skal næsten se lidt nærmere på det, fordi jeg husker det ikke, som var det i går.

– Steen Thomsen (organisationskonsulent i DF, red.) har lige sendt mig programmet for dagen. Det passer ret godt sammen med det, jeg kan stykke sammen fra forskellige Facebook-sider og folk, der har været med den dag.

– Okay.

– Så er det bare underligt, at man sender et program ind til EU og siger én ting om, hvad der foregik. Men i virkeligheden ser dagen anderledes ud, når man ser på, hvad der faktisk skete. Hvad tænker du om det?

– Jeg må hellere se nærmere på det, hvis jeg skal kunne svare dig. Men hvis Steen Thomsen har sendt dig et program, så vil det i store træk være sådan, det er foregået.

– Jeg kan ikke sige dig baggrunden for, at det ser forskelligt ud. Men man kan godt på et sommergruppemøde alligevel køre videre én time efter en frokost pause, hvor man ikke har planlagt det og sådan noget.

– Men det gjorde I jo ikke den dag...

– Nej, det siger mig ikke umiddelbart noget dér, nej. Men jeg er ikke den rigtige at spørge i forhold til de to forskellige programmet, du måtte have.

– Det virker som om, I har kaldt det en EU-dag, for på den måde at få adgang til noget EU-støtte til sommergruppemødet?

– Jeg er simpelthen ikke den rigtige at spørge, fordi jeg har ikke det program, du omtaler. Jeg har heller ikke det andet. Jeg kan ikke sammenligne og vurdere. Jeg tror, du skal have fat i Messerschmidt.

– Vi har spurgt Koldinghus, hvad I betalte for arrangementet. Det kostede lige under 22.000 kroner. Men I fik 100.000 kroner. Hvad er de sidste 80.000 kroner brugt på?

– Jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det er ikke noget jeg kan vide set fra, hvor jeg er her. Jeg tror, du skal spørge Messerschmidt og dem, der har indleveret en ansøgning dernede. Jeg kan simpelthen ikke vide det.

– Men i 2014 var du også gruppeformand. Det er egentlig dig, som burde have styr på det?

– Nej, det er det faktisk ikke. Den del er et EU-arrangement. Der er ikke Dansk Folkeparti på Christiansborg, der søger nogle midler. Vi har aftalt, at de skulle stå for en del af arrangementet. De har nogle udgifter. Det kan være det du nævner. Det kan være overnatning. Det kan være bespisning. Præcis, hvad der er op og ned i deres del af det, det kan jeg ikke svare på.

– Er det DF, som har fået de 100.000 kr., eller er de 80.000 kr. som er i overskud havnet et andet sted?

– Det kan jeg ikke svare dig på.

– Men det vil du undersøge for os?

– Jeg vil gerne bede nogen om at tjekke det, ja.

DF: UDGIFTERNE ER DELT MELLEM OS OG MELD

Dansk Folkepartis administration oplyser, at betalingen for sommergruppemøderne i  Kolding og Skagen er blevet delt imellem DF og Meld. Praktisk foregik det sådan, at hotellerne, hvor sommergruppemøderne foregik, har sendt særskilte fakturaer til henholdsvis DF og Meld

Udgifterne for partiets besøg på Koldinghus tirsdag d. 5. august 2014 og ophold på Koldingfjord samme dag blev faktureret af Koldingfjord til Meld.
Partiadministrationen understreger, at DF aldrig har haft med penge fra Meld at gøre.

'Det kan vi jo slet ikke, så ville vi få problemer med vores revision', påpeges det.

Partiet har heller ikke lagt ud for regninger og siden fået penge retur fra Meld/Feld.

Intet i danske medier
For god ordens skyld har Ekstra Bladet også tjekket avisdatabasen Infomedia. I dagene før og efter sommergruppemøderne i 2014 og 2015 er Meld-konferencerne ikke nævnt et eneste sted, mens en søgning på ’Dansk Folkeparti’ og ’sommergruppemøde’ giver hhv. 307 og 384 hits.

Ifølge Europa-Parlamentet må et parti eller en fond på europæisk plan ikke bruge EU-støttemidler på at være økonomisk ’hjælpemotor’ for andre partier eller organisationer. Det er strengt forbudt og var en væsentlig årsag til, at DF skulle betale penge tilbage for skonnertturen i 2013.


(Dansk Folkeparti holder pressemøde på havnekajen i Helsingør statshavn foran det gode skib Halmø, efter deres sommergruppemøde. Foto: Jens Dresling.)

 

1 af 15 Europa-Parlamentet bad om dokumentation for Melds sommerkonference i 2014. Dette program blev indsendt i sommeren 2015, mens Morten Messerschmidt var formand for Meld. Bemærk, at Meld ifølge programmet er eneansvarlig for arrangementet, som altså ligger på andendagen af DF's sommergruppemøde i Kolding. Ifølge programmet begynder konferencen kl. 7 med ankomst og registrering på hotellet. I virkeligheden kom deltagerne, som alle var fra DF, allerede dagen før.
2 af 15 Deltagerlisten som Messerschmidt sendte til Europa-Parlamentet. Den ligner til forveksling deltagerne i DF's sommergruppemøde.
3 af 15 Klik på 'NÆSTE' og se dokumenterne. Her er DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
4 af 15 Her garanterer Messerschmidt, at Meld er eneansvarlig for konferencen. Men Meld bliver ikke nævnt med et eneste ord i hverken Dansk Folkepartis medlemsblad eller i andre medieomtaler af partiets sommergruppemøde.
5 af 15 Pia Kjærsgaard tager turistbilleder på Koldinghus. Men på dette tidspunkt skulle hun ifølge Melds fiktive konference-program sidde begravet i udleverede 'hand-outs, så hun kunne følge med i Morten Messerschmidts præsentation af EU-temaer. Foto: Facebook/Dansk Folkeparti
6 af 15 Ved at holde udgifterne på præcis 13.800 euro, slap Morten Messerschmidt for at indhente tilbud fra tre forskellige hoteller. Dermed kunne han lægge den fiktive konference lige oven i DF's sommergruppemøde.
7 af 15 Morten Messerschmidt er dagens mand i skysovs. Han har taget 13.800 euro fra EU med til DF's sommergruppemøde. Beløbet er bemærkelsesværdigt. Hvis han havde brugt en eneste euro mere, så skulle lokaliteten til den fiktive Meld-konference nemlig have været i udbud hos tre forskellige leverandører. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
8 af 15 I et brev til EU erklærer Morten Messerschmidt som formand for Meld, at alle varekøb og tjenesteydelser over 13.800 euro skal i udbud hos tre leverandører. Dansk Folkeparti og Meld har altså splittet regningen fra Hotel Koldingfjord, så Meld lige præcis undgår at sende den såkaldte 'sommerkonference' i udbud. Dermed kunne den holdes lige oven i DF's sommergruppemøde, mens 103.000 kroner blev fedtet af på EU's skatteydere.
9 af 15 DF gør klar til den årlige fodboldkamp mellem folkevalgte og partiansatte foran Hotel Koldingfjord. Ifølge Melds kreative konferenceprogam skulle deltagerne på dette tidspunkt være i gang med 'EU theme, discussion and q & a session', med Morten Messerschmidt som moderator. Bemærk Messerschmidt i det hvide jakkesæt i baggrunden. Privatfoto
10 af 15 Riddersalen på Koldinghus: Morten Messerschmidt har fået EU-penge til et helt døgns tætpakket Meld-konference. Dette foto har han bl.a. sendt til EU som dokumentation. Men ifølge Ekstra Bladets kilder blandt deltagerne gav Messerschmidt folketingsgruppen en EU-orientering, som varede under en time. Resten af døgnet var fritid. Foto: Dansk Folkeparti/Facebook
11 af 15 Messerschmidt gentager sin succes. Også i 2015 lagde han en Meld-konference midt i DF's sommergruppemøde, som fandt sted i Skagen i dagene 3.-5. august. Denne gang over hele to dage.
12 af 15 43 deltagere - alle DF'ere som i forvejen var på DF's sommergruppemøde.
13 af 15 Også i august 2015 undgår Messerschmidt, at konference-regningen til EU overstiger 13.800 euro. Dermed slipper han for at indhente tilbud fra tre forskellige hoteller. For alt i verden skulle det nemlig undgås at havne på andre og billigere hoteller end Hotel Color i Skagen, hvor DF samtidig holdt sommergruppemøde.
14 af 15 
15 af 15 Klik på 'NÆSTE' til højre og se dokumenterne
1024 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere