Skandale-kandidater vraget på stribe

Ekstra Bladet-effekten: Det kan mærkes i flere partier lokalt rundt om i landet, at nogle af deres spidskandidater har været involveret i skandalesager

Nogle kandidater til dette års kommunalvalg har gjort sig bemærket for andet end deres politik.

De har nemlig opført sig lidt mere fuppende, kommunekasse-drænende og frynsegode-spekulerende end de andre. Eller i hvert fald er de blevet afsløret i det.

Men hvordan har alle møgsagerne ramt dem og deres partier? Her får du overblikket.

VRAGET: Ole og autobilen

Vælgerne ville ikke have Ole Bjørstorp og Ishøjlisten som borgmesterparti i Vestegnskommunen.

Efter Bjørstorp sidste år blev afsløret i at bruge en skatteyderbetalt Voldswagen fra kommunen til at komme frem og tilbage på arbejde, væltede Socialdemokratiet ham som borgmesterkandidat. Men Bjørstorp blev i borgmesterstolen.

Siden stiftede den 75-årige politiker sit eget parti, der ved gårsdagens valg blev det næststørste. Dog må Ole Bjørstorp vinke farvel til borgmesterkæden, som i stedet går til Merete Amdisen fra Socialdemokratiet.

I alt 16,7 procent valgte fortsat at bakke op om politikeren bag bil-brøleren.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp skylder stadig omkring 2000 kr til Socialdemokratiet i partiskat, men han vil ikke tale med Ekstra Bladet.

Ishøjs borgmester gennem 20 år ville ikke tale med Ekstra Bladet, efter det tirsdag aften stod klart, at vragerne ikke havde i sinde at tillade ham endnu en periode.

VRAGET: Boligspekulanten

 

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), har buldret mod korttids-spekulation på boligmarkedet. Men da han selv på få år scorede over 11 millioner kroner skattefrit på en kæmpe herskabslejlighed, var han bare 'rigtig heldig'.

Den kvitterede vælgerne for med et 'Farvel og (t)Aggesen' efter 112 års uafbrudt styre til de konservative på Frederiksberg.

Trods fremgang til de konservative på Frederiksberg kunne partierne i 'grøn koalition', Enhedslisten, de radikale, Socialdemokratiet og SF, samle sig om Michael Vindfeldt (S) som ny borgmester.

VRAGET: Ferrari-fupperen

 

Lyngby-Taarbæks viceborgmester, Simon Pihl Sørensen (S), kørte pludselig rundt i rigmanden Johnny Laursens Ferrari til 5,2 millioner kroner. Det skete blot, tre måneder efter at Johnny Laursen havde afsluttet en handel om en byggegrund med kommunen.

Og det er efter alt at dømme blevet straffet af vælgerne i Lyngby, hvor Socialdemokratiet går markant tilbage og mister halvdelen af deres fire mandater.

Blot 12,6 procent af stemmerne er gået til Socialdemokratiet, som længe har dannet parløb med de konservative og Sofia Osmani i borgmesterstolen.

 

Osmani kan dog fremover helt se bort fra Socialdemokratiet, da de konservative opnåede absolut flertal i Lyngby med 11 ud af 21 pladser i byrådet.

Og måske var det de mange forklaringer fra Simon Pihl, som skiftede et hav af gange, der blev bemærket af vælgerne. Eller også, at han først hele 13 måneder efter kørslen endte med i panik at betale 4000 kroner for 'leje' til firmaet, der normalt slet ikke udlejer Ferrarier.

Nedtur for Garage-snyderen

Mens de konservative ellers stormer frem i det meste af landet, går de tilbage i Hørsholm Kommune. Således viser en opgørelse, at partiet mister 4,8 procentpoint af stemmerne.

Dermed tegner der sig en ny nedtur for formanden for det bygge- og boligansvarlige udvalg i Hørsholm Kommune, Jan H. Klit (K). Han fik i 2009 tilladelse til at opføre en garage. Men bilerne holder udenfor, og bygningen er i stedet blevet brugt som teenage-afdeling. På den måde er han blandt andet sluppet billigere i ejendomsværdiskat, fordi garagen er forkert registreret.

Det er da også fysisk umuligt rent faktisk at bruge bygningen som garage, idet bilerne slet ikke kan komme ind i den. Først benægtede Jan H. Klit alt over for Ekstra Bladet. Senere gik han dog til bekendelse på Facebook.

Lunkent Fadøls-udvalg

 

Det er en delvist lunken omgang for Fadølsudvalget i Rødovre Kommune, som Ekstra Bladet kunne afsløre i at bruge 131.050 skattekroner på en studietur til Island, hvor den stod på dyre bøffer og bad i varme kilder med kolde drikkevarer.

Lene Due og Pia Hess Larsen, der begge genopstiller for Socialdemokratiet, må se deres parti gå tilbage med 6,4 procentpoint, og således er begge kandidater også gået tilbage i deres personlige stemmer. Med 45,5 procent af stemmerne bevarer partiet dog positionen som det største i kommunen, og begge kandidater er således genvalgt.

Kim Drejer fra de Konservative kan til gengæld juble på vegne af sit parti. De bliver kommunens næststørste og stormer frem med 8 procentpoint, men det skyldes ikke en voldsom stigning i Drejers personlige stemmetal. Således fik han i år 831 personlige stemmer i år mod 723 sidste år.

Fadølsudvalget blev foreviget i Den Blå Lagune på Island med en fadølslignende genstande i hænderne. Lene Due (S) benægtede dog hele vejen igennem, at det var fadøl.

- Jeg har ikke nogen fadøl i hånden. Det ved jeg ikke, hvor du har fra, sagde Lene Due.

Ikke på stemmesedlen: Stukket af eller smidt ud

Flere af de senere års største kommunale skandaler er for længst stukket af eller smidt ud. Men Ekstra Bladet vil ikke snyde dig for at blive mindet om dem, der altså ikke længere er på din stemmeseddel.

Serie-gramseren

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Frank Jensen (S) trak sig fra politik på grund af en række nye beskyldninger om seksuelle krænkelser. Anne Heick fortalte om et slik i øret fra den tidligere overborgmesteret slik i øret fra den tidligere overborgmester i København. Ekstra Bladet afslørede første gang Frank Jensens gramserier i 2011.

Skandale-borgmesteren

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Jacob Bjerregaard (S) trak sig som borgmester i Fredericia i december sidste år. Kort efter afdækkede Ekstra Bladet, hvordan han købte en byggegrund på kant med loven og hjalp sin kone til topjob i kommunens havneselskab.

Ekstra Bladet afslørede også, at ansatte på rådhuset havde klaget over et for tæt og upassende forhold mellem eks-borgmesteren og den tidligere kommunaldirektør i Fredericia. Sagen efterforskes nu af politiet.

Lorteporno-politikeren

Foto: Privat
Foto: Privat
 

John Rosenhøj trak sig fra politik, da Ekstra Bladet afslørede Dansk Folkepartis stemmesluger i Odder i at have tilbudt en prostitueret som slavetøs med specielle ydelser på menuen: Eksempelvis ekstrem afføringssex og brutal mishandling.

Senere afslørede Ekstra Bladet også, at den daværende borgmesterkandidat brændemærkede en fastbundet kvinde.

Mercer-Erik

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Rødovres borgmester gennem 25 år, Erik Nielsen (S), trak sig i 2020 i kølvandet på Ekstra Bladets afsløring af borgmesterens kreative Mercedes-finte. En skatteyderbetalt Mercedes 350 GLC Hybrid fragtede ham de 850 meter mellem hjemmet og rådhuset.

Sygemeldt kromutter

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen, havde været sygemeldt i fire måneder, da Ekstra Bladet afslørede, at hun gav en hånd med på en kro. Hun fik ellers 87.237,17 skattekroner om måneden plus pension.

Festkrænkeren

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Kristian Hegaard fra Radikale Venstre stoppede i Folketinget og Fredensborg Byråd, efter han flere gange havde udvist grænseoverskridende adfærd til fester. Kristian Hegaard fik først et gult kort, men han var angiveligt så fuld, at han intet husker om episoderne.

Politianmeldt partiformand

Pressefoto
Pressefoto
 

Formand for Borgerlisten i Tønder og kandidat ved kommunalvalget Lars Thomsen blev politianmeldt af bestyrelsen for Tønderhallerne, hvor Lars Thomsen frem til september var formand. I kølvandet trak Lars Thomsen sig fra politik.

Journalist-truer

 

Nye Borgerlige-kandidat John Pawlik er blevet ekskluderet, efter han i et interview kom med trusler mod en journalist: 'Du bliver bollet i hoved og røv nu, bare vent og se. Jeg har allerede sat noget i gang.'

Muslim-truer

Henning Linnemann blev i oktober ekskluderet fra Nye Borgerlige, fordi han på Facebook skrev: 'Jeg dræber også gerne en muslim eller to'.

Ekstra Bladets valg-guide: Kend din skandale-kandidat

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter