'Skandale': Messerschmidt-sag udskudt IGEN

Advokat for Dansk Folkepartis næstformand: Uforståeligt, at politiet ikke for længst har lukket sagen

Ekstra Bladet dækkede Messerschmidt-sagen tilbage i oktober 2019, da Olaf afleverede en indstilling til bagmandspolitiet.

Skandale er den betegnelse, som folketingspolitiker Morten Messerschmidts advokat mandag hæfter på Bagmandspolitiets langvarige undersøgelse af, om der skal rejses en straffesag eller ej.

Det var tilbage i august 2016, at den daværende EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) blev meldt til politiet for muligt svig med offentlige midler i Meld og Feld - henholdsvis en alliance af partier i EU og en fond.

Siden er årene gået uden en afklaring. Og flere gange har Bagmandspolitiet (Søik) skubbet tidspunktet for en afgørelse, oplyser advokat Peter Trudsø, der repræsenterer den nuværende næstformand i Dansk Folkeparti.

- Som Morten Messerschmidts advokat, der kender alle bilagene i sagen, er det mig helt uforståeligt, at sagen ikke for længst er blevet lukket, siger Peter Trudsø.

EU's kontor til bekæmpelse af svig, Olaf, afleverede en indstilling til Bagmandspolitiet i oktober 2019.

På sjette år ved Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, ikke, om han bliver tiltalt for svindel eller ej, fordi landet har en anklagemyndighed, der arbejder efter evighedens målestok. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix Politik Engell: Bagmandspolitiet snorker videre

I november sidste år skrev Bagmandspolitiet til advokat Peter Trudsø, at det fortsat var planen at kunne afklare spørgsmålet om tiltale 'inden udgangen af 2020'.

Det skete ikke. I stedet meddelte politiet på en af årets allersidste dage, at det ville ske i første kvartal af 2021.

I et nyt svar til Folketingets retsudvalg hedder det, at man forventer at tage stilling i første halvår af 2021. Altså er udsigten til en afklaring atter udskudt.

- Nu er der så åbenbart afsat et kvartal mere til færdiggørelse af sagen. Jeg har i dag kontaktet Søik og bedt om en forklaring. Under alle omstændigheder er sagsbehandlingstiden i denne sag en skandale, siger Peter Trudsø.

Han oplyser også, at det var tilbage i sommeren 2018, at politiet fik overdraget et usb-stik med 139 bilag i sagen. Det skete på et møde med advokat Trudsø og advokat Kåre Pihlmann, der repræsenterer den tidligere EU-parlamentariker Anders Vistisen.

Thulesen Dahl skjulte sandheden, da han dækkede over de falske hotelchefsunderskrifter i DF. Foto: Michael Drost-Hansen Dansk politik Falsk underskrift: Tulle skjulte skandalen

Kåre Pihlmann er også kritisk over for forløbet.

- Til sommer er det tre år siden, at vi overleverede sagens bilag til Søik, og til april er det to år siden, at min klient deltog i en lang afhøring. Også politikere har krav på at få behandlet deres sager inden rimelig tid, siger Pihlmann.

- De gentagne udsættelser er helt uacceptable og står ikke mål med sagens omfang og kompleksitet, tilføjer han.

I Ekstra Bladet gennemgik politisk kommentator Hans Engell i december forløbet under overskriften 'Bagmandspolitiet snorker videre'. Og så blev der stillet spørgsmål i retsudvalget.

I svaret oplyser politiet, at man efter modtagelsen af Olafs rapport i 2019 har iværksat efterforskningsskridt i flere lande. Flere personer skal afhøres, og yderligere materiale skal gennemgås. Sagen er 'højt prioriteret', hedder det.

328 kommentarer
Vis kommentarer